Guide: 5 nye steder, du skal kende i Odense

Helt ærligt, man vender ryggen til et øjeblik og så vælter det pludselig frem med fede, nye ting i Odense. Jeg havde ikke engang været flyttet i et år, før det begyndte at pible op med nye restauranter, festivaler og forskellige byfester, noget af det, jeg virkelig havde efterspurgt i al den tid, jeg har boet der, hvor det var en noget kedelig soveby og bum: I det sekund man skrider, så får de fingeren ud og de fede ting på banen.

Nå. Men heldigvis er jeg ikke for fin til at tage tilbage i ny og næ og vil derfor tippe om nogle af de fine nye steder, der bestemt er et besøg værd i anledningen af Tinderbox, der begynder i morgen. Festivalen er også en af de nye ting, det er dens andet år i år, men allerede en bragende succes.
Festivalpladsen er meget centralt i byen, så hvis man er overnatter og er der nogle dage, så er disse steder bestemt et besøg værd:

Gastroteket
Gastroteket er en udspringer af min yndlingsbutik Caroline, der nu har opgraderet den lille butik med franske delikatesser og nu kører cafe, restaurant og delikatesseshop i et. Kvaliteten er som sædvanlig helt i top og uanset om du kommer til brunch, frokost eller langbordsmiddag, så går du ikke skuffet derfra.
Brunch og frokost er en daglig mulighed, mens der er fiskeaften onsdag, charcuteri og vin torsdag aften, mens fredag aften står på langbordsmiddag med 5 retter og vin, alt sammen indtaget i selskab med de andre gæster.

Hyggeligt, genialt, virkelig god mad og kvaliteten helt i top til en meget rimelig pris.
Få evt. en forsmag på, hvad de kan på Tinderbox, hvor Gastroteket serverer deres flæskestegssandwich, der er to die for!

Gastroteket
Nørregade 39
5000 Odense C

 

 

IMG_8376

 

Bacchus
Restaurant Bacchus er en lille fransk perle, når det er allerbedst. Restauranten er det nyeste franske skud på stammen i bistro-kategorien og, efter min mening, den, der gør det bedst i Odense. Noget tyder på, at andre er enige for efter bare et år er Bacchus med i opløbet om at blive Årets Bistro og også optaget i White Guide. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det ret godt gået!

 

IMG_8382

 

Maden er uprætentiøs, veltillavet, lækker, enkel og helt i top, kvalitetsmæssigt. Det samme er betjeningen og Bacchus fortjener al den succes og medvind, de overhovedet kan få, for det er virkelig mad i topklasse til en ualmindelig rimelig pris.
Desværre er de ikke på Tinderbox, men er heldigt for dem, der ikke skal til festival og dermed har mulighed for at få et bord.

 

 

IMG_8388

 

Bacchus
Vestergade 96 B
5000 Odense C

AC Deli
Generelt er der kommet flere og flere steder, der giver mulighed for en ordentlig frokost som takeaway og AC Deli er en af dem.
Lækre, veltillavede salater og tilbehør, altid afvekslende og i god kvalitet. Salaten er hverken slattet eller utilsigtet knasende, fordi den ikke er skyllet ordentligt og det er et must!
Meget rimelige i priser og et virkelig godt bud på en frokost, der hentes ude i byen eller til at tage med som picnic
Der er altid 12 forskellige salater, hjemmelavet brød, hvor der også er mulighed for gluten – og laktosefri udgaver.
Salattyperne vil glæde sig over, at de også er med på Tinderbox og at servicen er second no none.

AC Deli
Læsøgade 3
5000 Odense C

Soup Stone Cafe
I samme kategori, altså den veltillavede, lækre og meget prisvenlige er Soup Stone Cafe.
Salater og vietnamesisk mad i alle afskygninger og en virkelig sød betjening
Jeanett er nærmest stamkunde på stedet, hvor man både kan spise i cafeen eller tage maden med.
Meget, meget, meget rimelige priser i øvrigt og nyeste skud på stammen er en glutenfri Chiken Curry og det er vi nogen, der er meget begejstrede for.
Soup Stone er også på Tinderbox i år.

Soup Stone Cafe
Store Gråbrødestræde 11
5000 Odense C

Velodrom
Den her er jeg lidt træt af. Forstået på den måde, at i alle de år, jeg boede i Fruens Bøge ude ved Skovsøen gik og fablede om, at den nedlagte stationsbygning skreg på at blive lavet til en cafe til alle skovtursgæsterne. Og igen: Man vender ryggen til og vups, så bliver den lavet.
Heldigvis er det virkelig god kaffe, god service og gode kager og dermed er min tilgivelse i hus.
Ikke på Tinderbox, men oplagt til at tage en kaffe med hjem, når du tømmermændstræt skal slæbe dig hjem på søndag

Velodrom
Fruens Bøge Skov 4
5250 Odense Sv

 

Andre steder at se frem til på Tinderbox er champagnebaren, Summerbird og er man til burgere, så anbefaler jeg varmt Burger Anarchy. Derudover har jeg hørt rygter om noget godt mexicansk, som jeg helt klart skal afprøve.

Ses vi???

Fb-Button

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *