Indledningen til Wingmans og mit venskab er Paris og en fælles kærlighed til byen, det samme kvarter, og faktisk den samme gade. Helt uafhængigt af hinanden, i øvrigt.
Jeg bor altid i det samme område, mit yndlingskvarter over dem alle; Saint-Germain-des-Prés, men IKKE i den del, der omtales som Latinerkvarteret.
Det eneste, der er at opleve der, er amerikanere, der med stærk, drævende Texas-accent leder efter Tha Latn’ Qvaaaaaaartr, en sky af turistfælder og diners.
Place de Fürstemberg
”Mit” kvarter er i stedet på den anden side af boulevard Saint Michel i det 6. og 7. arrondissement, midt i det rigtige Paris. Det er ikke her, du finder de store attraktioner, men fortvivl ikke, til gengæld er der cafeer, restauranter, markeder og parisernes egne yndlingssteder, hvilket i mine øjne er en kæmpe fordel.
Det føles som at gå rundt i en fransk film, men det er faktisk omvendt.
Mange film bliver optaget i området, især omkring Rue de Fürstemberg, fordi der er så vanvittigt pænt, på den autentiske måde. Og det er altså ikke bare spil for galleriet, området har nogle af Paris’ højeste ejendomspriser, hvilket betyder, at det er et sted, hvor pariserne selv rigtig gerne vil bo.
Obligatorisk turistfoto
Det afspejler sig naturligvis i restaurations og cafélivet, hvilket er min grundregel nr. 1 på storbyferier: Altid, altid, altid bo i et område, hvor der er kort til god mad.
Når man har travet rundt hele dagen, så orker jeg simpelthen ikke at skulle ud og krydse byen igen i jagten på et hæderligt måltid, slet ikke, når man skal lege pariserchick på høje hæle.
Glad type i Paris… Selv typen har dobbelthage og en idé om at være mørkhåret i en periode…:-(
I Saint Germain-des-Prés kan du rulle ned ad trappen fra dit hotel og direkte ind på et sted med god, lækker, hæderlig mad, der er aldeles fornuftig til pengene – også selvom priserne har fået et godt nøk opad de seneste år.
Og bemærk – jo tættere du kommer på 5. Arr., Latinerkvarteret, jo dyrere bliver det og jo dårligere bliver maden. Så træk væk fra boulevarden og ind i området. Rue de Buci er ”hovedgaden” med et væld af cafeer, restauranter, markeder på den livlige, inderligt parisiske, men uturistede måde.
Rue de Buci
Det er selvfølgelig smag og behag, hvad man foretrækker, men jeg kan godt lide den diskrete borgerskabscharme kombineret med kolorit og livlighed, der præger Saint Germain. Samtidig er der god shopping, uanset om man er til tøj, sko, bolig, interiør eller kunst, meget kort til metroer , byens øvrige attraktioner, cafeer og konditorier.
Mere Rue de Buci
Steder at besøge:
Tossede sko-damer skal gå i Rue de Grenelle, gaden, fyldt med skobutikker, og the good stuff, vel at mærke. Christian Louboutin, Chloé, Proenza Schouler, Gianvito Rossi- de er her alle sammen.
De kulturelt og historisk interesserede svinger forbi Saint Sulpice-kirken, hvor en stor del af Da Vinci-mysteriet udspiller sig, samt Musée d’ Orsay, der både er arkitektonisk seværdig og rummer en god del impressionistisk kunst.
De sultne dasker rundt på førnævnte Rue de Buci og besøger evt. også de klassiske cafeer Les Deux Margot og Cafe de Flore, hvor eksistentialisterne slog deres folder og gjorde dem berømte, så ja, der er en fims af Satre, men det er altså også steder pariserne selv besøger og kvaliteten er også ok, i modsætning til andre turistfælde-cafeer.
Parisere mestrer evnen “At hænge ud” til fulde
Generelt anbefaler jeg at støve rundt i gaderne, evt. daske rundt på kajen nede ved Seinen, se på folk i Luxenburg-haven og more sig over gadenavne som Rue de la Harpe og Rue de Mazarin.
Typisk Saint Germain: At man skal tage stilling til eksistentielle ting og konfronteres med noget ubehagelig selvindsigt eller være konstant lækkersulten 😉
Der ligger nemlig også gode hoteller på begge gader, men dem vender jeg tilbage til
Les Deux Margots, hvor Hemingway og Picasso hang ud i 20’erne
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!
Comments
comments
Lyst går vist bedre?
Mørke skal fordrives med lys 🙂
Så må vi hellere snart mødes
?
De to ting har vist ikke noget med hinanden at gøre 😉
Jeg tænker nu at det vil være glædeligt (læs lys) at møde dig, og, hvis du har lyst kunne vi drøfte nogle tanker om “slow-tv”?
Pingback: Pardon. Jeg går lige hen til juledekorationen og sætter ild til mig selv | C & the City
Hej Christina
Jeg mener det, faktisk vil jeg gerne møde dig.
Vh
Finn
Hej Finn
Det er sødt af dig, men jeg dater ikke mine læsere.
Hej Christina
Ja, enten må jeg så ikke læse, og vi kan date.
Men spøg til side. Jeg har gået lidt forsigtigt frem, men fornemmet at du er ved at være igennem den værste stress, som du har beskrevet ganske fremragende. For snart længe siden ville jeg tale med dig om evt. at deltage i et par projekter, men du havde aftaler langt frem i tiden, på det tidspunkt.
Ovenfor har jeg nævnt “slow-tv”, og hvis du har lyst vil jeg gerne tale med dig om det, måske har vi fælles interesser mht. det. Giv mig et ring, (bedst om eftermiddagen) hvis du får lyst.
Venlig hilsen
Finn
Stress har ryddet min hukommelse fuldstændig, så det kan jeg simpelthen ikke huske. Beklager.
Men send evt en mail