Paris

Har slettet dagens indlæg.

Det føles aldeles upassende, at gøre sig morsom omkring noget som helst i dag eller at finde på ord – for alt vil lyde som en kliché, ingen ord vil være tilstrækkelige og alt vil lyde… hult.

I aften er jeg så heldig, at skulle være sammen med nogle af de bedste mennesker, jeg kender.
Vi mødtes for mange år siden, i 2006, under terrorsagen fra Vollsmose og selvom vi alle er gået forskellige veje siden, så er det lykkedes os at holde sammen og nogle af dem er kommet til at betyde overordentlig meget for mig.

Det plejer at være meget animeret, når vi mødes, på måden, hvor vi bliver smidt ud fra Andys kl. 07 om morgenen.

Det gør det med garanti ikke i aften. Der bliver det med tid til eftertanke og en tristesse, som nok bliver umulig at ryste af sig.

På den måde er det meget mærkeligt, at det vi mødtes omkring, igen er så uhyggeligt aktuelt lige nu i dag.

På den anden side, så er det helt rigtigt, at det er netop dem, jeg skal være sammen med, fordi vi er i samme båd på en måde som de færreste er. At de er lige så ramte som mig og at vi har en fælles forståelse som går ud over ord. Der hvor fag, job, den professionelle tilgang bliver overskygget af også bare, at være et menneske – og at der er nogle ting, man tager ekstra meget ind – fordi man ved for meget.

Og hvis det ikke var fordi, at i aften var den eneste aften, hvor alle kunne få datoen til at gå op, så skulle jeg have været i Paris i denne weekend. Min yndlingsby over alle andre. Landet i går aftes. Og boet på hotel i det nye, hippe 11 arrondissement, der var et af de steder, hvor angrebene fandt sted. Det skal man ikke tænke for meget over…

Paris bliver kaldt kærlighedens by. Den bliver også kaldt lysets by. Og nu, for anden gang på 10 måneder, er den ramt af hadet og mørket.