Når tingene er hårde og man er nede, så er det rart, at man kan se tilbage på små glæder. Noget, der også bruges terapeutisk, det med at flytte fokus og udelukkende se på det gode. Ikke for at flygte fra sorgerne, men fordi at man, med en ihærdig og bevidst indsats, kan tænke sig selv op, på samme måde som man kan trække sig selv ned*
For ikke så længe siden var det fx sommer og jeg var på eftermiddagsbesøg på Nørrebro. På en legeplads, so help me God.
Som I kan se gik det fint og alle var glade.
Og det var FØR vinen, der var kun kaffe involveret og en meget politisk korrekt raw cookie. Min forsøg på bestikkelse af barnet, der var inderligt ligeglad, så den åd jeg selv. Plus raw knækbrød.
Nørrebro viste sig fra sin pæne og mest imødekommende side, en cyklist holdt endda pænt tilbage, så jeg kunne krydse gaden i et venstresving midt i myldretiden.
Det ville dæleme aldrig være sket på Amager.
Og vi fik lov til at købe vin og tage det med hen til GRØD, der stod for en rimelig tidlig aftensmad:
GRØD laver en helt fin risotto til en aldeles rimelig pris.
Synes dog den var lidt til den tørre side, men jeg er jo også et smørsvin ..
Barnet var dog helt tilfreds, både med maden og hans sidekicks. Antog vi.

Top fra Ganni. Neglelak fra Essie.
Og så skal man aldrig gå ned på selvforkælende pleje. Har fornylig stiftet bekendtskab med Davines, der er ren magi, både til hår og hænder.
Hår, der skal genoplives efter sol og sommer, skal i hænderne på Moroccan Oil.
Livseleksir!
* Her taler vi om almindelig efterårsblues, dårlige dage og generel tristesse. Alvorlige ting som depression kan ikke tænkes væk, det er en sygdom, der kræver behandling og kan ikke fikses ved ”Vær nu bare lidt glad”-metoden.
English recap: When times are rough head for the small things of joy to change perspective. Great coffee, great company, beauty stuff and comfort food can get you some of the way.
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!





Comments
comments
Men hvad putter du i håret som finish for at få det til at sidde så dejligt poofy i toppen? 🙂
Til typisk skandinavisk hår som de fleste af os har, så er tørshampoo helt genialt, både til fylde og volume. Og så hårvoks.
Jeg fornemmer at der måske er stemning for, at jeg skal lave et indlæg med en hårguide? 🙂
Manner, der kommer mange spørgsmål til det. 😉
Kæft nogle skønne fotos, vin er mindst ligeså politisk korrekt som raw-food, hvis man spørger sjælen :p
– Anne
http://www.venterpaavin.blogspot.com
Bestemt. Det ene udelukker overhovedet ikke det andet 😀