En ting, man skal være forberedt på, hvis (Når!) man besøger Paris i august og september er, at rigtig mange cafeer, restauranter mv. er lukkede, fordi pariserne selv holder ferie i august, og tager flugten ud til kysterne.
Fortvivl dog ikke, for der er rigtig mange fede steder, der popper op og kun har åbent i sommermånederne.
Her får du tre som jeg synes er et besøg værd:
Den gemte terrasse i Marais
Cafe Cour er en lille perle af en cafe, der har gårdhave. Endda en gårdhave, hvor du kan vælge at sidde i solen eller i skygge.
Lækker økologisk mad og drikke fra lokale producenter – og ikke engang dyrt. Mellem 12 – 14.30 er der frokost til 10 €
Kan faktisk ikke anbefales nok. Min eneste anke er, at den lukker for sæsonen den 27 september.
Info:
Café Cour
55-57 rue des Francs-Bourgeois
4. arr

Photocredit: Cafe Cour, Marie Anne Storum
Drik og dans som i 30’erne ved Seinen
De parisere, der ikke har mulighed for at tage ud af byen, trækker naturligvis mod vandet, altså Seinen.
Derfor er der de senere år skudt en masse små pop-up barer og restauranter på husbåde og skibe langs kajkanten, de såkaldte guinguetter, og er blevet voldsomt populære.
Maden er enkel, drinksne store og kølige, der er musik, kulørte lamper og der er dans.
Virkelig en oplevelse man skal unde sig selv!
Den livligste guinguette er La Guinguette de l’Ile du Martin Pêcheur.
Nap lidt kølig rosé og en moule frites.
C’est manifique!
Find info om den her, men der findes mange flere, fx Les Berges. Les Berges er et rekativt område langs Seinen, der er blevet lukket for trafik, så der fri leg for gående, legepladser osv. Og så altså en husbåd, der holder navnkundige fester.
Hop i bajlen i historiske pools
Sommer i en storby kan være vaaaaaarmt og så er det heldigt, at mange bygninger faktisk har pools på toppen, som man må frekventere, mod betaling, naturligvis.
En af de rigtig fede er la Butte Aux Cailles, en art noveau bygning fra 20’erne med et fabelagtigt, 25 m. langt basin.Entre koster 3 € og det er alle pengene værd, når man solbader på tagterrassen med udsigt over byen.
Info:
Piscine Butte Aux Cailles
5, place Paul Verlaine
13 arr.
Og husk, når din telefon er ved at gå tør for strøm, så er der gratis opladning her.
English recap: When in Paris in the summer, there are some “must tries” on the agenda. An aperó in a hitten country yard, dancing, drinking and dining at the “guingettes” and rooftop swinning in historic pools has my highest recommendations
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!





Årh fantastiske steder! Vil totalt gerne til Paris snart. Fx nu.
Jeg kan godt den dag!!!
Skal vi ikke bare skride, sammen?