Guide: Fem fede udendørsbarer

Åh sommer!

Jävla, det har holdt hårdt i år, så nu er det bare med at komme i gang.
Synonymet med sommer er, for mig, at man sidder ude under åben himmel til den lyse morgen. Nemt, når man har en altan, lidt sværere, når man går ud og ikke gider stå lukket inde på en mørk bar.

Derfor har jeg lagt mig i selen og drukket virkelig mange drinks (Med andre ord: Været stiv mange gange, kun for jeres skyld 😉 for at kunne guide til de bedste udendørs vandhuller by night i hovedstaden.

IMG_6487

 

Fugu:
Fin bar på Gammel Strand, der udover siddepladser foran, også har udvidet med en gårdhave.
Sofaer, hyggekroge, mange mennesker, lanterner, varmelamper og gang i den. Og overraskende mange pæne mænd.
OBS: Der er mange trapper og gården er belagt med brosten. Så tag ikke dine højeste hæle på, med mindre du er meget sikker på benene!

Info:
Gammel Strand 42
1202 København K

Photocredit :CphBlonde

Photocredit :CphBlonde

 

Strøm:
Strøm ved Gråbrødre Torv har, udover prisvindende cocktails, også fået udeservering.
Deres cocktails er virkelig i en klasse for sig, har du fx fået jordbær eller flødeboller til din drink før? Og så elsker jeg servietterne. Ja sgu!
Kvalitet kendes på, at man har sans for detaljerne – og cocktailservietter med teksten ”Skal vi mødes udenfor om 10 min” eller ”Du er irriterende” er sgu for cool.
Lækre mennesker, gode priser, gode cocktails. Win!
OBS: Det er kun august, du kan kun sidde udendørs og kun til kl. 22

Info:
Niels Hemmingsensgade 32
1153 København K

C and the City blog Strøm serviet

 

 

Strøm cocktailbar København C and the City blog

 

Cock’s & Cows SP34
Det forholdsvis nyrenoverede designerhotel gemmer på en lille perle, en ret laber tagterrasse, hvor burgerkongerne Cock’s & Cows holder til.
Udover burgere kan man få virkelig gode drinks. Det øvrige indtryk som fx klientellet og hvordan, der egentlig ser ud, står noget tåget, da besøget fandt sted i en episk cavabrandert. Faktisk måtte jeg spørge, hvor vi egentlig havde været, da det eneste jeg kan huske er, at vi bestilte absurd mange fritter, endnu mere dip og der kom drinks i kander. Men det er jo sådan set også et ok set-up.

Info:
Sankt Peders Stræde 34
1453 København K

cocks & cows C and the city blog

 

 

Bakken i Kødbyen
De lokale (Læs: Dem, der har boet i København meget længere end mig) får nærmest kulørte lamper i øjnene, når de taler om Bakken, altså den, der ligger i Kødbyen.
Om sommeren er den, efter deres udsagn, indbegrebet af sommer, smil og flirt – noget, jeg så stadig har til gode at opleve.
Altså, jeg har skam været der, men det var vinter, jeg havde flækket læben, klokken var 7 om morgenen og Wingman og jeg fordoblede klientellets gennemsnitsalder, mindst.
Så, nu glæder jeg mig til at se, hvad gårdhaven, langbordene og de kulørte lamper kan.

Info:
Flæsketorvet 17-19
1711 København V

Aperol Spitz C and the city blog København Cocktails

 

Hive:
Natklubben Hive slået sig sammen med mexicaneren Barburrito og åbnet gårdhave i baggården.
Den fungerer som pop-up restaurant med tacos og drinks som Sangria, Dark n’ Stormy og Margarithas i kander (Der er de kander igen!), kulørte lamper, DJ og palmer.

Det er primært et yngre klientel, ret sjovt og en god måde at begynde eller afslutte en bytur – fordi man jo kan danse på Hive resten af natten.

Info:
Skindergade 45
1159 København K

Kender I flere som jeg skal kende til?
Husk at du kan følge med live på barhopping på Instagram, hvor jeg hedder C_and_theCity. Vi har det så hyggeligt, og der er bryster og alt muligt…

 

English recap: When summer in Copenhagen, you have to enjoy the long, light scandinavian nights and the vibrant outdoor nightlife. Here’s my guide to the five best bars with outside severing. Enjoy!

 

Fb-Button

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *