Odenseguide: 5 geniale og gratis til børn

Dagens indlæg er lidt off topic, når jeg nu normalt skriver om singlelivets ”glæder” og hvad deraf følger.
Men eftersom sommerferien synger på sidste vers, så sidder der formentlig et par forældre derude, der er ved at være løbet godt og grundigt tør for ideer til at underholde poderne. Eller bare gerne vil undgå at deres børn ihjel (Ved et uheld, naturligvis!)

Heldigvis har jeg et par tip i baghånden til geniale og helt gratis glæder i Odense til børn og barnlige sjæle:

images-22

H.C. Andersen-paraden:

Hver dag, tre gange om dagen, opfører HC Andersen paraden 21 eventyr på 21 minutter i en skøn lille park midt i Odense, ganske gratis.
Det er virkelig fint og hyggeligt. (På nær hvis man bor ved siden af, som jeg gjorde i et år. Så bliver man sindssyg af at høre på det 2 måneder i træk + alle øve-dagene)
Der er også en café med is, lette retter – og øl!

Info: 
Lotzes have
Bangs Boder 30, 5000 Odense C
Spiller dagligt kl. 11, 13 & 15

 

vaegtertur_0

 

Vægtergang

Hver aften kl. 21 går vægteren sin aftenrunde i Odenses gamle bydel.
Som sagt, så var det der, jeg boede og det er sket mere end en gang, at Wilma og jeg er gået med rundt. Jamen, det er skidehyggeligt, altså.
Turen begynder og slutter ved Den Gamle Kro i Overgade, varer ca. 1 ½ time og bagefter kan man stille spørgsmål til vægteren i vægterkælderen under kroen.

Info:
Den Gamle Kro
Overgade
5000 Odense C
Hver aften kl. 21, undtagen søndag, hele sommeren fra 1. Juli til 31. August.

73237_438590282927410_645424619_n

 

Grønttorvet

Et af mine bedste barndomsminder er, når jeg måtte komme med min farmor på torvet. Så da jeg opdagede, at der hver onsdag og lørdag er torvedag i Odense, var lykken gjort. Jeg ELSKER det og der går ikke en onsdag eller en lørdag, hvor jeg ikke savner det.
Blomster, planter, frugt, grønt, fisk – det er der det hele, knasende friskt, med jord på og det hele. Og åh, så hyggeligt! (Og en genial måde at lære børn, at rødkål ikke kommer på glas…)

Info:
Sortebrødre Torv 1
5000 Odense C
Onsdag og lørdag fra kl. 08 – 12.30 ca. 

Legeplads-i-Fruens-Boege-4-beskaaret-445-250.ashx
Legeruten

I mit tidligere hood, Fruens Bøge, der ligger ved skovsøen, er der blevet bygget en stor og ret genial legeplads.
Der er gummibelægning som faldunderlag og så god plads, at der også er plads til kørestolsbrugere.
Husk at is ved skovsøen er obligatorisk!
Der er i alt ni nybyggende legepladser, med forskellige redskaber og halløj til børn i alle aldre, der ligger langs Odense Å og kaldes ”Legeruten”
Den inde i byen ved Munke Mose skulle efter sigende også være ret god.
Find de andre her.

 

images-24

 

Loppemarked

Sidst, men ikke mindst er der hver måned i sommerhalvåret loppemarked i den gamle bydel.
Det har jeg skrevet en guide til her 

Info:
Loppemarkedet foregår i Overgade, Overstræde og Bangs Boder 
Årets sidste datoer er: 15/8, 22/8 og 9/5 kl. 9.30 – 14.00 

Kender I andre gratis glæder?
Så del endelig i kommentarfeltet

 

Photocredit: Visit Odense

English recap: 5 brilliant and totally free things to do with children in Odense in the summer. .

Fb-Button

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *