Normalt forsøger jeg benhårdt på at undgå brok over ting, jeg ikke kan gøre noget ved alligevel, fx vejret.
Men jeg er nødt til at indrømme, at den her, fuldstændig fejlcastede, danske sommer er ved, at have bragt mig i knæ. Eller rettere:
Hvis jeg ser et ”Lykkelig-i-paradis-med-sol-sex-og-lækker-strand-billede” mere, så skrider jeg direkte derned og laver tyndskid hele vejen udover det perfekte palme set-up. Så er det sagt.
(Og afsløret, at jeg kan været et meget lille menneske)

Når den slags sker, er det altid godt, at minde sig selv om, at det faktisk heller ikke altid er lykken, at sidde på en charterstrand sydpå.
Derfor er det den historie I får nu. Så kan man altid sidde og glæde sig lidt over det. I sin afmagt.

Jeg har fået æren af at gæsteblogge hos en af mine yndlingsblogdamer, der som en af de meget, meget få, kan få mig til at læse indlæg, der involverer børn, fordi hun skriver megagodt. Og har pæne børn. Der endda er sjove. Det er hun i øvrigt også.

Så – sus derover og glæd dig over dansk sommerregn og over, at du ikke er hudløs i Hammamet.

NB: Retfærdigvis skal det sige, at de andre havde en mægtig fin ferie og at Tunesien er et spændende land, hvor hovedparten er rare mennesker.

 

English recap: Sometimes a holiday doesn’t turn out exactly as planned… Visit one of my favorite blogs, Superheltemor, and get the story.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!

Comments

comments