Der er mere stille end jeg bryder mig om på bloggen for tiden.
Ikke, at der ikke er noget at fortælle, tværtimod. Der er MASSER og ordene nærmest bobler over inden i mig – jeg har bare ikke energien og kræfterne til at få ordene formuleret og sat ned på papir, eller herind.
Samtidig foregår der en masse andre ting i kulissen, der gør, at det er med den her på for tiden:

 

Det er den skide stresshjerne og “det virkelige liv”, der driller, ting, jeg faktisk gerne vil dele for at få noget perspektiv på, men hvor jeg bare må erkende at jeg er tvunget til at bruge kræfterne andetsteds i øjeblikket.
Pisser det mig af, at jeg ikke engang kan holde bloggen kørende: JA!
Føler jeg mig som en kæmpe fiasko over det: JA!
Har jeg dårlig samvittighed over ikke at give mere af mig selv, fortælle flere detaljer og skrive de gode, nyttige rejseindlæg, som jeg har lovet tusindvis af gange?: JA!

Og det er lige præcis, det jeg er i gang med at lære, at jeg IKKE skal gøre. Altså føle det som et kæmpe nederlag, når der er ting, jeg ikke kan og er nødt til at sige fra til. Jeg er nødt til at tvinge mig selv til at lære, at det faktisk er en god ting at vælge noget fra, ikke et nederlag. Men når man nu virkelig, virkelig, virkelig gerne vil, så er det sgu nedtur ikke at kunne. Jeg har eddersvært ved at se det som en styrke og ikke en svaghed – og ja, jeg tænker stadig, at hvis jeg lige tager mig lidt mere sammen, så kan jeg godt. Hvilket var den model, der sendte mig til tælling i første omgang og som jeg, helt bogstaveligt, var ved at dø af. To gange. Og alligevel… Så tænker jeg stadig “Dumme, dumme taber, at du ikke bare lige kan stramme dig lidt an og så skrive det blogindlæg/tage til fest/gå ud/tage opvasken”.

Og nu har jeg fuldstændig glemt, hvor jeg ville hen med det her indlæg. Hvilket er en stresshjerne-klassiker.

Sorg, tab, store forandringer, sygdom, det er alt sammen noget, der både kalder på refleksion, ændringer og store, store beslutninger. Ja, det er noget af en teaser, men så ved I da, at jeg ikke går og spilder tiden med at spise is, drikke drinks og slikke sol 🙂
Tværtimod er jeg ude i et opgør med fortiden, det er ikke sjovt, men nødvendigt og når jeg når den anden side, så skal jeg nok fortælle, både om det og lidt nyheder.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!

Comments

comments