Hvis du mangler et alternativt påskeæg, måske bare til dig selv, så har jeg fundet nogle pink pænheder i den ualmindeligt billige afdeling, men hvor resultaterne stadig er i top:
Siden jeg sidste år fik fingerene i Chanels cremeblush, har jeg sværget til den, men denne er et absolut værdigt alternativ.
Den er det tætteste, du kommer på det fortærskede udtryk ”Ungpigeglød”, men det er altså det, den giver.
Derudover er konsistensen helt fantastisk, den er supernem at fordele og så er der en lille smule perlemor i, så den giver et hint af shine og dermed laber glød til ansigtet.
Til 129 kr. kan man kun kalde den et jävla godt køb og så kan man godt se igennem det latterlige navn (Jeg købte min i Malmø til 100 svenske kr. – win!)
Isadora Twist Up Blush & Go fås bla. hos Magasin. Min farve er ”English rose”
Det er ikke fordi, jeg ikke kan se det smarte i lipstains og andre af de såkaldt blivende læbestifter, men vi er aldrig blevet venner. Jeg synes de udtørrer læberne, er umulige at fordele, ikke holder farven alligevel, ja, der er meget i vejen.
Så mødte jeg hende her og blev overbevist.
Kombien af fast farve og gloss til at komme ovenpå holder 100. Også dagen, aftenen og natten igennem. Man vågner endda om morgenen med et lækkert
”Jeg har helt naturligt bærfarvede læber, som om jeg har snavet hele natten”-look, selvom man overhovedet ikke har kysset på noget som helst.
Rimmel Provocalips fås i Matas og online til ca. 80 kr.
Min hedder Kiss Fatal og er købt her, der er nemlig flere farver at vælge mellem end i det danske sortiment.
Alle, både mænd og kvinder, vil have gavn af denne.
Helt, helt blid eksfoliering, der sørger for at mindske urenheder og tilstopninger i T-zonen (Pande, næse, hage), der oftest fedter lidt mere end resten af huden. Afhængig af din hudtype kan du bruge den dagligt eller bare 3 gange om ugen, den er uparfumeret, og helt genial, især til prisen.
Er rykket ind på min liste over foretrukne værtindegaver til dem, der kan lide den slags grej. Fås i Magasin og online hos Gosh til 195 kr.
Kimonoen rykkede ind i klædeskabene sidste sommer og er, om muligt, blevet endnu hottere i år.
Hvis du ikke er overbevist, men gerne vil marginalt med på hypen alligevel, er denne fra H&M til 80 kr. (!!) et bud. Og så har den frynser! Jeg ææææææælsker frynser, så det i sig selv, var godt nok for mig. Jeg købte den egentlig fordi, jeg ville bruge den som kjole til sommer, men det er den simpelthen for gennemsigtig til.
Her er den i stedet brugt som blazer sammen med grå T-shirt, skindbukser, pointy flats fra Mango, halskæde fra Jane Kønig og Stella-tasken, der ikke er kommet med på billedet.
Planen var egentlig at sætte mine røde stiletter til, men vurderede, at det alligevel blev for sassy en mandag eftermiddag hos Statsradiofonien til reception for Yndlingsmennesket.
Kimonoen fås i H&Ms butikker, og online, hvor der pt. er fri fragt med koden 2946.
Og apropos reception og andre anledninger, hvor man godt kan blive lidt varm under armene, der er deodoranterne fra Vichy bare de bedste, det har jeg fablet om før.
Ærligt, så har jeg købt denne i Frankrig, men har hørt at den også kommer til DK, hvilket jeg håber.
Den er nemlig tilsat det trick, der hedder LHA, en syre, der er udviklet af L’Oreal til at mindske indgroede hår, røde knopper og lignende gener efter barbering, fordi det virker antibakterielt og antiinflammatorisk. Genialt!
Vichys deodoranter fås på apoteket, ofte på tilbud til 2 stk. for 130 kr.
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!





Comments
comments