Dem, der siger, at kvinder planlægger og fabler om deres bryllup i måneds – og årevis, kan godt pakke sammen.
Siden Bypigen skrev til mig kl. 03:48 i nat, at jeg skal giftes, har vi planlagt hele showet, incl. polterabend, klokken er 21.53 og vi har misset en time til sommertid. Det er fannerme kvindelig effektivitet, der vil noget.
Til dem, der lige skal rydde kalenderen, kan jeg oplyse at det bliver en fest over tre dage på et champagneslot i Frankrig i september. Og at George Clooney og Brad Pitt er bartendere. Det aftaler vi nemlig med George, når vi holder polterabend i hans hus ved Comosøen – har jeg bestemt.
Bypigen har godt nok udnævnt sig selv til førstebrudepige, samtidig med at hun disser min plan om mandestrip. Det er åbenbart for 90’er-agtigt, og mener vi skal ud og skyde i stedet.
Nu mener jeg godt, at de to ting kan kombineres, især fordi stripperpanelet kommer til at bestå af Ryan Gosling, Gabriel Macht, Christopher, Mads Mikkelsen og Jesper Nøddesbo – som foreløbigt cast. Man skal jo have øje for, at noget bedre kan komme op…
Også på brudepige-området, for Bypigen har vist sig at være en ualmindelig besværlig en af slagsen.
Hun vil fx ikke invitere Gabriel Macht til min polterabend, for jeg så stikker af med ham, og så bliver der ikke noget bryllup, siger hun. Og understreger, at jeg ikke skal ødelægge hendes plan om at komme til tre dages bryllup på et champagneslot.
Kald mig bare en bossy brud, men i min optik er det mig, der bestemmer fordi, det er mig, der skal afsættes og at jeg godt lige må have lov til at knalde ham, inden jeg bliver sat og kedelig.
Alle ved jo, at før nogen har sagt ”I do” er alt tilladt.
Og det tror jeg, ærlig talt, også at George & Brad godt kan forstå, selvom de lige har lavet martinier og kaffe, når Gabriel M og jeg laver forsvindingsnummeret. What happens i Como, stays in Como – som man siger.
Til gengæld har Bypigen lovet, at vi både skal have enchilladas, frozen Margarithas, Daiqurries, steak frites, bearnaise og champagne til polter-show og det er jeg overordentlig tilfreds med. Plus noget chokolade-marcipan-nougat-sprut-noget til dessert.
Gommen, spørger du?!
Nå ja, han er en fransk tandlæge, fordi jeg jo kun nåede at krydse grænsen før midlertidig repareret sprutskadet tand gav op. Og det er ikke indregnet i rejsebudgettet. Så nu har jeg googlet mig frem til en pæn fransk dentiste, som Bypigen har besluttet, at jeg skal gifte mig med, for så er det problem ligesom overstået.
Nu mangler jeg bare at få en tid, så han kan komme i gang med at falde for mig med et brag.
Det betragter vi bare som en mindre detalje.
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!





Comments
comments
Pingback: Årsopgørelse årsskiftet 2015 / 2016 | C & the City