Mmmmm… Confit de Canard, steak frites, Coq au Vin, croque monsieur…
Fransk mad er noget af det bedste!
Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der synes og den 19 marts fejres den gode franske mad og vin ved et event, der holdes over hele verden: Goût de France.
Det franske udenrigsministerium og den berømte kok Alain Ducasse har sammen taget initiativet til at kokke fra hele verden hylder den franske gastronomi. En mad, der i øvrigt er så særlig, at den er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
I Danmark er 16 restauranter landet over blevet nøje udvalgt til, at forsvare den franske gastronomiske ære ved at byde på en helt særlig menu. Blandt dem er nogle af mine største favoritter, Liffroy i Nyborg, Pasfall i Odense, Rudolf Matthis i Kerteminde, Clou i København, Molskroen i Ebeltoft og Bistro Boheme i København.
Du kan se hele listen over de danske deltagende restauranter her.
Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!





Comments
comments