Til mændene i mit liv

Jeg må med skam melde, at det eneste jeg har kæmpet for i dag er, at få mig selv i nogenlunde opret positur, undgå at ørle og forsøge at få opklaret, hvordan en kæmpe græsk krukke er endt i min entre i løbet af natten…
En mission, der er tæt på umulig, når det eneste man kan holde ud er, at ligge i aflåst sengeleje efter bla. en formidabel fest, hvor min fine kollega Simi Jan vandt en fornem pris for via sit arbejde som reporter i bla. Pakistan og Afghanistan, at gøre en forskel for kvinder og kønsdebatten.

Simi Jan Lyserød elefant pris Christina Melchiors blog

 

Mens jeg prøvede at genoplive mig selv, fik jeg den sødeste besked i indbakken med ønsket om en rigtig god 8. Marts.
Noget, jeg egentlig morede mig lidt over, for den var fra en af de allerfineste mænd i mit liv og jeg har egentlig aldrig haft ham mistænkt for at være Kvindernes Internationale Kampdag-typen, eller tro, at jeg er ståltrusse-kampdags-typen. 

På den måde synes jeg egentlig, at det på smukkeste vis markerer, hvor langt vi er kommet med ligestillingen herhjemme, når den kvindelige del af venskabet glemmer dagen pga. kampdruk, mens den mandlige part er den, der ønsker god kampdag. Og hermed siger jeg IKKE, at der ikke fortsat er ting, der skal arbejdes for, for det er der bestemt, men at mænd altså heller ikke længere ubetinget er de tyranniske, løntrykkende, forskelsbehandlende typer, som de indimellem bliver forsøgt gjort til.

At ophøje en druktur til at handle om ligestilling, vil være noget af en højtragende tilsnigelse, men det ændrer ikke på, at der altså er steder, hvor det bestemt ikke er muligt, at gå i byen som jeg gjorde i går, have mandlige venner på samme måde og hvor mænd havde gjort noget helt andet, end dem, der passede på mig lørdag nat i indre København. Ligesom det er mit mandlige yndlingsmenneske, der har sendt beskeder i dag med det bekymrede - omend noget indiskrete:
“Har du ondt nogle steder, der kunne tyde på, at du ikke ved, hvad du har lavet?”-spørgsmål. (Jeg er, trods alt, stadig en dame, selvom sidste weekends stuearrest, er knapt så ladylike)
Hvilket jeg godt synes man lige må huske, når ”Mænd er nogle svin”-retorikken rammer det høje C indimellem, for der er altså ting, der har ændret sig.

Det fremgår helt tydeligt af de mænd jeg kender, både privat og professionelt, der i stor stil forsøger at være den bedst mulige mand for deres kvinde – og både begiver sig ud i at bygge et skoskab, amme, gå på barsel, knalde hende på køkkenbordet, tage et molekylærtgastronomisk madkursus, skifte vinterdæk, dimse rundt i urtehaven og give blomster. Samtidig.
At de så roder lidt i hvad, hvordan og hvornår kan man egentlig ikke rigtig bebrejde dem, fordi de skal det hele på en gang, men når det passer os – og det har vi jo sådan set ikke engang altid rigtig styr på selv.

Vi er faktisk nået dertil, at ligestilling er noget, der interesserer og er vigtigt for både mænd og kvinder, så det er ved at være på tide, at vi hopper op af kønssuppen og fokusere på, hvor meget man egentlig kan opnå, når man er flere om det samme, uanset om det gælder barsel, løn, ønsket om et kørekort eller retten til at blive skilt.

Det giver sig selv, at Kvindernes Internationale Kampdag ikke er det samme i Danmark og i Indien og det er lige præcis derfor, at den dag stadig er vigtig, for når nogen går forrest, så kan man ændre ting.
Skulle nogen være i tvivl om, hvorfor, at der stadig er et arbejde, der skal gøres på ligestillingsfronten, så vil jeg forslå at se dokumentaren ”Indiens Døtre” på DR i aften. Den er fuldstændig horribel rædselsfuld og du kommer til at gå rasende og ulykkelig i seng - og forhåbentlig motiveret til at gøre en forskel.

Dybest set handler det om retten til at leve det liv, man gerne vil leve, se ud som man vil og gå klædt som man vil, uanset om man er mand, kvinde, afghaner eller dansker og her er en vis form for gruppepres desværre stadig nødvendig.

Og enhver mand, der har delt budgetkonto eller adresse med en kvinde bør vide, at det helt klart er i hans egen interesse, at hun får en ordentlig løn…!

(I den gode sags tjeneste og kun fordi det er vigtigt, at vise den grimme, uredigerede sandhed ind i mellem får I et staight up tømmermændsbillede, direkte fra dødslejet, med pandaøjne, mascarastriber og morgenhår. For det dér med at tage et ton makeup af i morges - det rakte evnerne ikke til. Don’t jugde!)

Christina Melchiors blog tømmermænd uperfekt

English recap: To celebrate International Womens Day I salute my dear male friends, who all makes a difference for equality and female rights. A lot of women in the world aren’t that blessed and we still have a lot of work to do. Since I’m “celebrating” the day with a huge hangover, I give you the unedited photo with “panda eyes”, running mascara and all. Don’t judge!) 

 

 

Fb-Button

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *