Weekenden i tal og andre ydmygelser

Antal sting i overlæbe: 2

Smadret tand: 1

Forklaring til flinke, flinke betjente om, at jeg ikke havde fået tæsk: 1

Optræden på Llama med is-serviet og blod ned af ansigt: 1

Christina Melchiors blog C&theCity

                                                                  Toiletselfie-typen, da hun selv mente, det kørte godt

Udestående med kok på Retour Steak med virkelig store armbevægelser, der knaldede armen ind i min ølflaske netop som jeg drak af den: 1
(Og den bliver stor den middag!)

Klap i Bo Spellerbergs røv: 1
Nejjegvedsgudaikkehvadjegtænktepå. But I’m not sorry!

Håb om, at det ikke var Bo Spellerberg, men bare en, der ligner: 100.
Sig nu bare, at det ikke var ham. Pretty please! I det mindste var det godt, at jeg ikke bad ham om at tage tøjet af 

Antal komplimenter: Overvældende mange.
Det klæder mig åbenbart at være lidt hjerteknust, have løst hår og svært hævet overlæbe.

Nye bedste venner: Mindst 4.
Verdens sødeste bloglæser, der krammede mig på Strøms, ukendt pige, der blev ved med at sige, at jeg var meget smuk, barchefen på Llama, der gentagent beordrede wingman til at passe ordentligt på mig, fordi jeg er verdens sødeste med verdens pæneste år og ukendt pige på Jolenes, der synes det var helt urimeligt, at jeg er single, når jeg er så klog, og pæn og sød.

Hold kæft, hvor var I bare søde. Tak!!! Selvom jeg brugte det meste af aftenen på at stirre forfjamsket ned i gulvet og ikke vide, hvilket ben, jeg skulle stå på (Kan godt være, jeg lige skal runde hjernevrideren med den… ) 

Antal veto’er nedlagt mod plan om at få kort Claire Underwood-hår: Plus 25.
Især fra wingman. Ordet ”Bindegal” indgik vist også.

Pakker ankommet efter søvnløse natlige internet-interiør-raids: Æhm…Hvem tæller?

Fremmede mænds diller-bakterier i mit hår: Det vil jeg simpelthen ikke vide!
En af de største ulemper ved unisex-toiletter er det ubehagelige indblik i, hvor mange mænd, der ikke vasker hænder.
Og mener, de skal rode mig i håret.

Min indre Maude er på vej i koma. Stop Jer selv!

Virkelig gode drinks på Holmens Kanal

Drinks: Rigeligt, tydeligvis.
Holmens Kanal laver iøvrigt rasende gode cocktails.

Flad cykel: 1 – på begge dæk, of course.

Cykeltur Kødbyen – Amager Strand på meget flad cykel i modvind: 1

Hysteriske anfald undervej: 500 ca.

Antal jobtilbud: 1
Drømmejobbet. No more, no less. Det, jeg har arbejdet hele min karriere for. Dilemma much?!

Afvisninger: 1
(Reelt: 3, fordi det åbenbart var meget vigtigt for date-type at gentage 3 gange, at han ikke er interesseret. I’m not that slow, though)

Fejlafleveringer af komplimenter: Over 1 milliard jf. ovenstående punkt.
Man kan åbenbart blive for sød, give for meget ros og for mange komplimenter til en mand, fordi den slags bliver tolket som om, at man vil meget mere end man egentlig vil – og i øvrigt kan?!

Siden jeg brækkede hjernen og bla. har stærkt begrænsede sociale evner, så er jeg sikker på, at det står stemplet i panden på mig, at jeg ikke ligefrem er kærestemateriale pt.
Om ikke andet, så fordi, at jeg meget åben omkring det og alle de ting, jeg ikke kan.
Det er satme ikke særlig fedt, når man er vant til at kunne ALT, men alt andet er narref*sse, synes jeg – og så fordi man virker som en freak, når man er nødt til at sige, at man ikke lige magter at svare på sms’er eller se andre mennesker mere end to gange om ugen.

Jeg føler mig konstant som det rådne æble i posen, udstyret med en kæmpe Nej-hat som showstopper oveni.
Derfor er jeg u-h-y-g-g-e-l-i-g-t bevidst omkring egne “fejl og mangler”, både fordi det irriterer mig selv, men også fordi prisen for ikke “at slå til” stadig er et åbent sår med en ex, der skred, venner, der kun gad mig, da jeg var sjov, andre venner, der bare ikke fattede, at der er ting, jeg ikke kan længere og nogle såkaldt ‘nærmeste’, der ikke ligefrem excellerer i kategorien “Forståelse”.

Så ja, jeg kompenserer røven ud af miniskørtet på de ting, jeg stadig kan, fx at sige noget pænt eller gøre noget sødt for at vise, at det er evnen, der mangler, men ikke viljen.
Jeg gider simpelthen ikke, at der er mennesker i mit liv, der tror, at de ikke tæller, betyder noget eller at jeg ikke holder af dem. Det skal jeg så lige love for også kan ramme en i røven…
I hvertfald er sødheden blevet fejlfortolket og misforstået i en grad, at jeg føler mig kørt over af et godstog.

Men det kan da være, at jeg skal se lidt på konceptet ”Overkompensation”, så folk ikke pr. automatik tror, at jeg vil være kærester med dem, selvom jeg faktisk har sagt det modsatte.

Afsnit House of Cards fortæret: 9
Har vi husket at tale om, at ham forfatteren egentlig er lidt cute?

Tømmermænd: Ubeskrivelige!
Kl. 22.30 søndag aften var jeg stadig ved at dø og overvejede om man måtte ringe 112 i den anledning.

Muggen wingman: 1
”Du får alle komplimenterne. Man skulle tro, jeg var usynlig!”.
Mig jf. ovenstående nedtur: ”Det er fanme også mig, der trænger mest. Og du fik sex i går. I’m not sorry!”

Ny telefon: 1.
Endelig! Og det blev en iPhone. Der så stadig ikke virker efter lettere hysterisk skamklipning af sim-kort

Stuearrest: 6 måneder, siger du?
Det virker rimeligt.

Christina Melchiors blog c&the city

  30 sek før flaske i hovedet-stunt. Wingman er klippet fra. Han nægter at optræde på sociale medier med mig. Forståeligt…

English recap: Last weekend I went out with a friend of mine. Unfortunately I got hit on the lip with a bottle with 2 stitches and a broken tooth as result. Oh, and then I kind of sexually harassed a danish handballplayer from the national team. So now I’ve grounded my self…

Fb-Button

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

6 thoughts on “Weekenden i tal og andre ydmygelser

  1. Pingback: Vær uvelkommen | C & the City

  2. Pingback: Lille lykke #Fødselsdagsedition | C & the City

  3. Pingback: Guide: Fem fede udendørsbarer | C & the City

  4. Pingback: 10 grunde til at give singler skattefradrag | C & the City

  5. Pingback: Årsopgørelse årsskiftet 2015 / 2016 | C & the City

  6. Pingback: Hvad alle damer bør have på telefonen | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *