Hvis man kommer på besøg hos mig, kunne man umiddelbart få den tanke, at jeg er et kæmpe svin. I dag da jeg åbnede døren, lå der fx et par trusser og 3 strømper på gulvet, alle brugte, naturligvis.
Selvom jeg godt vil indrømme at jeg ikke lider af rengøringsvanvid, så kan jeg altså godt finde ud af at putte brugte beklædningsdele i vasketøjskurven Hvilket er mere end flere mænd kan.

Nu ligger landet sådan, at jeg har fået ny roommate og hun har et helt andet forhold til det dér oprydning. Faktisk praktiserer hun at flå tøjet op af vasketøjskurven, så snart jeg har smidt det i. Og med tøj menes der undertøj og strømper. Hun er så iskold, at selvom jeg står lige ved siden af, så skrider hun hen, tager strømpen op af kurven og går hvileløst rundt i stue, gang og køkken indtil det lykkes at finde et sted at gemme den – når hun altså ikke lige drøner ud i haven og graver den ned.

Utysken hedder Wilma, er en cockerspaniel, jeg scorede hende hos Dyreværnet for præcis et år siden og i dag bliver hun tre år.

Hun opfører sig dog som en teenager, faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at hun er bindegal og har ADHD og det er utrolig heldigt at hun både er sød og har udseendet med sig.
Cuteness-faktoren redder hende gang på gang – og så det faktum, at hun pt. er den klogeste af os to. Fx har det taget mig et år at finde ud af, hvor f… hun finder de strømper, som jeg nidkært gemmer for hende. Det er først nu, jeg har opdaget at hun stjæler dem direkte fra tørrestativet.

Faktisk er hendes rapseri lidt et problem for det er ikke kun mig, hun stjæler fra. Jeg må jævnligt gå ture i kvartret og returnere havehandsker, bolde, vanter, huer og børns legetøj, fordi hun hapser det undervejs og er pt. indehaver af 4 forskellige slags enkelte vanter, som jeg ikke har kunnet lokalisere ejerne til for hun er hurtigere end lynet.

 

Derudover er hun også racist. Det vidste jeg ikke at en hund kunne være, før den dag, hvor hun gøende jagtede en skrækslagen burka-klædt kvinde over fodgængerfeltet…
Bedre gik det den aften, hvor fire ungersvende stod og udvekslede penge og små poser i skyggen af et træ. Sådanne mørke typer går ikke på Wilmas vagt, så hun fandt sit bedste og dybeste gø frem og det gav åbenbart de unge mænd nogle associationer ala politihund, for det føg pludselig omkring os med sedler, poser og sølvpapir, mens de strøg afsted i hver sin retning. Med lidt god vilje kan man vel kalde det et fejlslagent forsøg på at bidrage til samfundsordenen, selvom det eneste jeg koncentrerede mig om var at undgå at tisse i bukserne af grin.

Faste læsere vil vide, at jeg desværre måtte sige farvel til verdens bedste Sif sidste år. Det var på absolut værst tænkelige måde, slet ikke som planlagt og så ualmindeligt rædselsfuldt at jeg nok ikke kommer til at fortælle om det. Det var meget ulykkeligt for alle involverede.
Wilma kan på ingen måde erstatte hende eller fylde hendes plads, hun er helt sin egen. Jeg tror, vi måske er lige skøre, hun er den sjoveste og mest mærkelige hund og jeg er svært glad for hende.

Og så har hun den sære feature, at hun er fuldstændig vild med pakker, og insisterer på at være med til at åbne dem. Hver gang. Den, der skriver noget om hunde og ejere får en sherifstjerne. Så er det sagt.

 English recap: Today it’s Wilmas birthday. 3 years old. She steals socks, insists on opening my packages and is in general crazy. Its also your anniversiry since its one year ago that I got her from the animal protection. 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!

Comments

comments