Kombinationen af hjertesmerte, en hjerne på speed og deraf følgende søvnløse nætter, resulterer åbenbart i en ren indretningsbesættelse. Spørg mig ikke hvorfor, det er bare sådan det er.

Min egen lommefilosofiske tese er, at det er den indre uro og grimhed, der har akut behov for at blive transformeret om til æstetisk skønhed og visuel ro. Der, pudsigt nok, findes henne hos nogen, der hedder Hay, Eames og Arne Jacobsen. Blandt andre.
Således er der brugt urimeligt mange nætter på at google-stalke mine nye bedste venner, derudover ovennævnte også tæller Vipp, Børge Mogensen og Royal Copenhagen – altså bare som de nærmeste.

For det er åbenbart også en del af konceptet, at det eneste sagliggørende er noget, der rimer på ”design” og ”pissedyrt”.
Igen, spørg mig ikke hvorfor. Jeg aner ikke hvorfor min hjerne har om-konverteret al interesse for mode til tallerkener, der koster 600 kr. pr stk., men jeg har da flere gange overvejet at ringe til lægen for at høre om, hun kan give mig noget mod den her meget farlige porcelænsfeber, der hærger i øjeblikket… (Det hjælper lidt at vide, at man ikke er den eneste)

Jeg kender alt til retail theraphy, men i denne version er jeg på bar bund. Fordelen ved at købe et par sko, en kjole eller en jakke, er jo at man er homefree og ready to go. Kløen er stillet og det nye køb passer til alt. 

Sådan fungerer det overhovedet ikke, når det kommer til indretning. Hvis man køber en Eames-stol, så står de 3 andre uægte kusiner fra Ikea og peger fingre af bastarden, der er i undertal. Køber man fire Eames-stole, så er man nødt til at have en til entreen også.
Den dominoeffekt, der sætter ind, gør et lillebitte indretningsprojekt til et never-ending mareridt, hvor man udelukkende kan se øjebæer, der skal fikses. Alene det at bladre i et boligblad må efterhånden betegnes som højrisikoadfærd, fordi den her indretnings-dille er mere tids – og ressourcekrævende og mere afhængighedsskabende end crack.

Jamen, er I klar over, hvor meget tid man kan bruge for at finde den helt rigtige kelim? Uden overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved, om 12.000 kr. er rimeligt for noget der, helt basalt, er en gammel uldmåtte?Hvorefter man erfarer, at det eneste, der matcher uldmåtten helt perfekt er en ny, gammel Arne Jacobsen-lampe, som man så skal i gang med at støve op?

Det værste er, at jeg ikke engang er sådan. Bevares, jeg vil da gerne bo pænt, men jeg er ikke specielt design-fikseret. Hvis man lige ser bort fra, at der er mange måder, der er nemmere at dø på, end at tage i Ikea, så har de vældig mange fine ting. Det behøver ikke være dyrt, hvis det er pænt, jeg elsker mine arvestykker og jeg synes egentlig det er pinligt, at jeg, sammen med en veninde, kan piske en stemning op over et bord. Og jo mere jeg forsøger at køre simple living, jo værre bliver det.

Så nu er der indført møbel-detox i hvertfald resten af året. Basta.

Desværre har skiderikkerne hos Paustian besluttet at holde udsalg i denne weekend. Jep. Fra kl. 8 – 15 i Aarhus og København med op til 80 % rabat. Og 20 % på alle varer online. Hvis I nu er nogen derude, der kan bruge den oplysning, for jeg skal IKKE have noget!

…

Altså,  der sker jo ikke noget ved bare at kigge

…

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!

Comments

comments