Feriefredag: Trixyworld på vildveje med en franskmand

I dag giver “Feriefredag” ordet til Trixyworld. (Det er hende, der på billedet ovenfor forsøger at illustrere “Flyvende af lykke i Paris”)
Totalt yndlingsblogger, fordi hun evner at være hudløst ærlig om svære ting som alkoholisme, idiotkærester, overforbrug, ensomhed og idioter på fri fod uden at skjule sig bag anonymitetens beskyttende kappe. Gad egentlig godt vide, hvad hendes familie siger til hendes bloggerier…?
Læs med og få historien om den komplette vildfarelse i min yndlingsby, Paris.

Hvornår og hvordan blev du bidt af at rejse?
15 år gammel. Da jeg for første gang sad i et fly. På vej til Alanya i Tyrkiet. Min bror, som jeg ellers ALTID var uvenner med, tilbød mig vinduespladsen. Han havde prøvet det før og syntes, jeg skulle have den gode plads. Da flyet lettede var følelsen i min mave vildere end i den vildeste rutsjebane. Følelsen af at være på vej ud i det ukendte. Farten. Mulighederne. Jeg vidste, at jeg ville gøre det igen
og igen.

Hvad er rejseri for dig i 10 ord eller mindre?
Frihed, ro, eventyr, nærvær, afbræk, vokseværk for sjælen.

Har du et hemmeligt trick til bedre service eller opgradering, der altid virker?
Jeg prøver mig altid for på landets sprog før jeg slår over i engelsk. Selv i Bosnien eller Tyrkiet. Folk elsker, når du gør en indsats, også selvom du er talentløs og jeg oplever, at de hjælper mig mere, når de føler, jeg prøver at være med på deres præmisser.

Hvad er din favoritmåde at rejse på og hvorfor?
Fly. Fordi jeg ikke vil spilde tiden med at sidde. Jeg har ikke noget imod en udflugt eller en togrejse eller sejltur mellem to byer. Men transporten skal ikke være selve rejsen. Rejsen foregår på mine to ben med et kort i lommen og en glubbende appetit på nyt.

Hvad er din mest specielle rejseoplevelse?
Ja, en af dem kan du læse om i disse dage på min blog Trixyworld , men jeg kan afsløre at det handler om at være helt lost i Paris. På den gode måde.

Hvad er dit bedste rejseminde, der involverer mad?
Sicilien. Naxos. En uge med antipasti, den lækreste italienske mad og endda et madkursus med bedsteveninden. Jeg elsker både det italienske og franske køkken, men især på Sicilien fik vi så lette, friske og lækre råvarer, at vi flere gange måtte opgive at gå i byen efter maden, fordi vi var så mætte.

Hvad er det allervigtigste du har lært af at være blogger?
Du kan ikke være blogger halvt. Eller, det kan du godt, men så er du ikke en særlig god blogger. Enten giver du alt du har og alt du er, eller også bliver det trivielt og kedeligt. Netop derfor synes jeg, at det altid er i orden at være anonym, hvis det giver bedre og mere ærlige indlæg. Jeg selv valgte ikke den mulighed og set i retrospekt har jeg nogen gange været foruroligende ærlig om mine følelser og min familie. Men det er også de gange, at jeg har fået allermest kærlighed fra min læsere og haft allerstørst tilfredsstillelse med mit skriveri. Så jeg har lært at gå all the way.