Step away from the crazy doglady

I dag blev så dagen, hvor man så sig selv sidde klar kl. 8 om morgenen med leverpostejssmurte hundekiks og en fødselsdagssang på læben for at fejre hundedyrets første runde fødselsdag. Som det fremgår af billedet var fødselaren toujour aldeles uimponeret og gad ikke engang løfte et øjenbryn.

Der var ellers både boller, varm cacao, brunsviger og lagkage.

Hvad?

Hører jeg nogen sige noget om tosset hundedame, der ikke har noget liv og personificerer et pelset kæledyr?

Ammen, come on.

Kræet bliver 10 år!
For 2½ år siden skulle hun faktisk havde været aflivet, fordi ingen almindelige dyrlæger kunne opklare, hvad hun fejlede. Og græske gadehunde lever så kummerlige liv, at de normalt ikke bliver 10 år, så det burde slet ikke kunne lade sig gøre at holde rund fødselsdag.

Derfor må man gerne være en lille smule crazy doglady, der fejrer fødselar i skysovs, leverpostej og flødeskum og så lover jeg ikke, at skrive flere hundetosserier her. De foregår i stedet her – og nej, jeg er ikke rablende gal. Det er en del af en bog og så er det ok. Sådan er reglen.

Jo, den er!

(Og med alle de billeder af udklædte børn, der vælter samtlige sociale medier i disse dage, så må der også være plads til en hund. Sådan er reglen også)