Guide: 10 steder, du skal spise og drikke på Tinderbox

 

Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der synes maden er et væsentligt element på en festival (Hvis ikke det vigtigste 😉 ) I den sidste uge er der blevet søgt heftigt på muligheder for mad og drikke på Tinderbox, kan jeg se i statistikken og det er helt forståeligt.
I det efterhånden bugnende udbud af spisesteder på festivalen, så kan det være svært både at danne sig et overblik og sikre sig de bedste måltider.

Derfor har jeg gjort det hårde arbejde for dig og valgt dem, du med garanti bliver glad i maven af:

Den nemme:
Man går aldrig galt i byen med pizza. Aldrig! Hverken til morgen – aftensmad, eller som snack 😉
Hvor både flæskestegssandwich og burgerere udmærker sig ved at være lidt svære at spise elegant, mens man står på en festivalplads, så er det langt nemmere, når det gælder pizza.

Oles Gård laver pizzaer, så englene synger og tager den lige niveauet højere ved at køre stenovns-pizzaer med marinerede kartofler og sousvide tilberedt kalv fra egen gård.
Alle ingredienser er økologiske, fra Fyn og jeg er svært begejstret.
Oles Gård finder du ved Moonshine-området

 

 

Den eksotiske
Mr. Phanhouse er ham, der giver alle byens madbloggere våde øje, da han laver bao buns, wontons, dumblings og sweet potato fries, så man er hensat til Hong Kongs streetfoodmarkeder.
I år er Mr. Phanhouse rykket ud fra Storms Pakhus, hvor han normalt huserer og ind på Tinderbox og det skal nok blive en succes.

Den dekadente
Manner, hvor har jeg glædet mig til den her!
The Balcony er en af Odenses suverænt bedste restauranter, har et kæmpe fokus på lokale råvarer og det er helt rigtigt set, at de skal være en del af Tinderbox ( Og så synes jeg virkelig heller ikke, at Pasfall gjorde det særlig godt, hvis jeg skal være ærlig, og det er jo ligesom præmissen her på adressen)

Hvis du er ”Kniv og gaffel”-typen, der sætter pris på at sidde ned og spise din mad, uden at den ender i dine ærmer, og gerne vil opgradere din festival til en gourmetoplevelse.
Kvaliteten er i top og derfor har The Balcony fået lov til at brede sig over et toetagers restauranttelt.
Det er også her, at du finder festivalens VIP-område på første etage og er du til god vin, så kan du også med fordel kigge forbi.  Jeg har fået et smugkig på vinkortet og det ser aldeles fornuftigt ud:

 

The Balcony ligger lige efter hovedindgangen, til venstre, med kig til både rød og blå scene

 

Klassikeren:
Burger og festival er vel om noget synonym med hinanden. Hos Bull Burger får du den bedste, altså som i den aller aller bedste. Både i kvalitet og mængde slår Bull alle andre på Tinderbox med flere længder, for deres burger er ubetinget Tinderbox’ bedste.
Mere er der ikke at sige om det
Du finder Bull til venstre for rød scene.

 

 

Til tømmermændene:
Det er en gåde af de helt store, hvorfor den sublime flæskestegssandwich endnu ikke er kommet fast på kortet hos Gastroteket, for den er heftigt efterspurgt.
Som festivalmad er den genial, for der er intet, der kan kurere tømmermænd som fedt og salt. Alternativt lægge en god bund til at forhindre tømmermænd.

Uanset hvad, så skal du have fingre i Gastrotekets flæskestegssandwich, der er to die for og glæd dig over at du kan nå at inhalere et par stykker i løbet af festivalen.
Jeg har en 100 % succesrate med anbefaling af den her, men det er også en fantastisk burger med lækker bolle, frisk rød – og hvidkål, mayo, flæskesteg og flæskesvær.
Gastroteket bor mellem rød scene og pariserhjulet

 

 

Den nyskabende:
Snack N’Blues, burgerstedet, der bragede ind sidste år, og i høj grad mængede sig i toppen af konkurrencen om, at blive årets festivalburger på Tinderbox.
Du kan køre to modeller: Enfried chicken burger med æblerøget cheddar, dild pickles, brøndkarse og mayo eller en fried halloumi burger, som er med halloumi, semi-dried tomater, brøndkarse og mayo.
Begge er deciderede lækkerbiskner af burgere fyldt med velsmag, hvor du ikke kan gå galt I byen
Snack N’Blues mellem hovedindgangen og blå scene

Den søde:
Banana er is, men på den sunde og bæredygtige måde. Isen er lavet af oversskudsbananer fra Coops butikker, fordi de, i det sekund, de får en plet, ikke er pæne nok til at blive solgt i forretningerne. Men halvbløde bananer er til gengæld perfekte til bagning – og til is, og det er her Banana kommer ind i billedet.

I stedet for at bananerne smides ud, bliver de lavet til is i stedet.  Udover at madspild mindskes, så er isen og vegansk, gluten – og laktosefri og virkelig lækker!
Ud over isen vælger du dine favorittoppings og så er det bare om at gå i gang – med god samvittighed.
Banana ligger i Moonshine

 

 

Til skyggeplanterne:
Moonshine området byder både på skygge, svedigt disco-dansegulv, god mad og gode drinks.
Skovområderne på festivaler er et stort hit, og det er aldeles fornuftigt, at der er udvidet med endnu et område på Tinderbox, for der er seriøst crowded i ginbaren ”Smutvejen”.

I Moonshine er der bla. en Aperol Spritz bar, en anden bar, der laver seriøst gode drinks (Så gode, at jeg ikke kan huske, hvad de hedder…. ) og mange af de gode spisesteder, som jeg har omtalt her i guiden.
Men forvent seriøst mange mennesker og lang kø, for det er, som sagt, en succes med endnu et skovområde.
Moonshine ligger væk fra pladsen på vejen ned mod Magicbox

 

 

Den populære:
Opgraderede pitabrød fra Yazzys pita, der har været et hit fra dag et i Storms Pakhus, og som nu er taget til festival for første gang i år. Brødene er hjemmelavede og fyldt med grillet tandoorikylling, hummus, couscoussalat, kål og peanuts og er absolut value for money. Husk at bede om at få chili på !
Yazzys pita er i Moonshineområdet

Den moderne
En af udfordringerne på festivaler, er drinks der skal røres / shakes / laves, når folk bestiller. er, at det skaber massive køer (Og sparetricket, hvor bartenderen fylder glasset op med isterninger, så man kan skære ned på alkohol-delen, og man reelt står, og drikker smeltevand i stedet, meget irriterende)
Begge dele lader der til at være fundet en løsning på, fordi jeg har ladet mig fortælle at Nøhrlunds cocktails har gjort sit indtog på festivalen. Nøhrlunds har fået stor succes med deres færdigblandede drinks på flaske.
De var også at finde på Northside, der jo har samme ejer som Tinderbox festival, så man har jo lov at håbe på, at de også gør indtog i det fynske. Og ja, jeg har spurgt et hav af gange, men det er ikke lykkedes at få et svar på den del, desværre.

Bonusinfo:

Den glutenfri:
Heldigvis er det blevet en del nemmere, at få noget at spise i det offentlige rum, når man er en af dem, der ikke kan tåle gluten.
Det kan ellers være pænt op ad bakke, men på Tinderbox er der flere glutenfrie alternativer, fx Soupstone Cafe, hvor flere af retterne er glutenfri fx gullash og Dahl, Wokkabox har både en grøn og en rød kyllingeret, samt Bar Sushi, der også har glutenfri sushi og rispapirruller med på festivalen.
Du finder de glutenfrie/veganske/vegetariske  muligheder i Tinderbox app’en under ”Mad og drikke”
Vær dog obs på, at soyaen hos Bar Sushi ikke er glutenfri.

 

 

Tip mig meget gerne, hvis du falder over et godt spise – eller drinkssted på Tinderbox, enten her eller på Instagram.

Og hvis du er hurtig, kan du nappe din billet her. 

Læs også: Guiden til ting, du skal opleve på Tinderbox i år 

3 thoughts on “Guide: 10 steder, du skal spise og drikke på Tinderbox

  1. Pingback: Guide: Fem ting du skal opleve på Tinderbox | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.