Fem fine til festival – på tilbud

                                     (Indeholder reklamelinks, der er markerede med *)

Der er under 14 dage til at festivalsæsonen skydes i gang med Heartland, der løber af stablen  i Kristihimmelfartsferien. (Hvis man tæller Spot i Aarhus med er den i gang allerede, men i min tidsregning begynder sæsonen med den første festival udendørs og det er Heartland)

Selvom jeg under ingen omstændigheder er fortaler for, at man skal anskaffe sig en masse nyt, dyrt indkøbt tøj for at gå på festival, så er der nogle beklædningsgenstande, der er mere egnede end andre. Derudover er også altid mindst et par sko på tabslisten for hver festival, og så kan man jo stå i en situation, hvor det er blevet nødvendigt at anskaffe sig noget nyt.

I den anledning er det virkelig heldigt, at ASOS har 20 % rabat på rub og stub i dag og i morgen. Koden hedder INTHEBAG og gælder fra kl. 08 mandag morgen og til samme tidspunkt onsdag morgen.

Derfor har jeg fundet fem fine ting, der med fordel kan indgå i din festivalgarderobe, så du kan spare dine skindjakker og designertasker for en hård medfart.

 

 

Støvler
Uanset om det er regn og mudder, eller sol og abnormt meget støv, så dør der mindst et par sko eller støvler hos mig pr. festival (Reelt er det et par pr. dag)
Tinderbox i 2016 og en seriøs gang regn fik taget livet af livet af mine elskede leoboots, og ja, jeg har faktisk afholdt mig fra at købe nye siden.

Derfor har jeg et godt øje til disse*, der også har en hæl, der er til at holde ud at være iført i mange timer.
Jeg foretrækker altid støvler frem for sneakers, fordi ens fødder er lidt bedre beskyttet, når folk tramper rundt, men er du mere til sneaks, så er disse* og disse* også på min ønskeliste.
(Hvordan nogle overhovedet tør iføre sig sandaler, er mig til gengæld en gåde. Helt ubeskyttede tæer og fulde folk ? Nej tak!
Til gengæld behøver vi ikke tale om dengang, jeg vadede rundt en hel dag i tårnhøje støvler. Det behøver ikke ske igen. Fjols, C)

Frynsejakke 
En jakke er ofte et must, om ikke andet så fordi, at det er pissekoldt når man skal hjem og nå ja, man ved aldrig hvordan vejret pludselig skifter i Danmark.
Skindjakken er altid en sikker vinder på det punkt, men efter jeg har fået smadret ikke bare en, men to yndlingsjakker på at fulde idioter har spildt drinks på mig, så er jeg gået fake på det punkt nu.
Jeg går ikke ind for at fake noget som helst, men jakker i kunstigt skind bliver nu lavet så godt, at man overhovedet ikke kan se det og de er betragteligt nemmere at gøre rene og pæne igen, når en kande vodka/juice ender ned ad nakken på en…

Derudover er der intet, der siger festival som frynser på ca. alt og det gør denne jakke* til et rigtig godt og billigt køb.

Bumbag*
Af grunde jeg ikke rigtig kan forklare, så har festivaller de seneste år udviklet sig til de rene runways, hvor man helst skal være iført meget dyrt, nyt tøj og ditto tasker.
Bevares, vi vil alle gerne se pæne og præsentable ud, men i forhold til, hvor meget et gedemarked, det er, og at man ingen kontrol har over andres bevægelser, så har jeg mine pæneste ting alt for kære til at risikere, at de kommer i nærkontakt med fadøl, regn, mudder og urinstøv.

Behovet for en taske er til gengæld uomtvisteligt (Spørg bare de mænd, der altid liiiiige beder en om at holde deres solbriller / ekstratrøje / nøgler 😉 )
Den skal kunne indeholde voldsomt meget grej (Solcreme, penge, nøgler, tampax, håndsprit, læbestift, en ekstra trøje, tyggegummi, vandflaske osv. – plus alt det som din mand beder sig holde) og så skal den både være til at slæbe rundt på og danse med.

Det er urimeligt mange krav og derfor er bumbaggen blevet ufortjent populær. Altså pæn er den jo ikke ligefrem og det ser heller ikke videre smart ud at have en taske siddende midt på brystet, men der er så mange som gør det, at det er helt almindeligt festivallook.
Denne* er i udpræget grad til at betale og som den glimmergås, jeg er, er jeg også virkelig lun på denne pailletudgave*

Kjole* 
En kjole er et populært valg hos mange, også de helt lange, flagrende kjoler, så man kan køre boho-stilen. Det er for avanceret for mig, der både er bukse-typen og en udpræget klodsmajor, men jeg er aldeles håbløst forelsket i denne*, som jeg virkelig god gad skrue mig ned i, også selvom den måske er lidt vel lys til en græsmark.
Er du til de lange kjoler, er denne* aldeles vidunderlig (Og billig!) og vil du hellere køre hvid blonde-stilen, der er det helt store pt., så er det den her*, du skal have fat i. Vil du være helt sikker på, at dine venner kan få øje på dig, og at du skiller dig ud på billeder, så er gul* altid en god idé. Skal den bare være billig og pæn, så gå med denne*

Buksedragter er et episk dårligt valg, men er du typen, der kan styre det uden at ærmerne ender i toilettet, er denne* alt for fin.

Solbriller* 
Solbriller er et must og når solen ikke skinner, så er camouflerer de dag tre’s røde tømmermændsøjne helt perfekt. Men igen:
Der er ikke grund til at tage de nyeste, smarteste, dyreste solbriller på, for de har det med at lide under, at et stivt apparat (Oftest en selv) sætter sig på dem, taber dem eller glemmer dem på et toilet. Når det stunt har kostet noget Chanel, så lærer man at billige solbriller er helt fine til den slags anledninger.
Jeg har fået urimeligt mange komplimenter for mine lyserøde solbriller*, og til den nette sum af 80 kr., så er de ikke et dårligt køb.
Og hvis ikke at disse* skriger ”Heartland”, så ved jeg ikke hvad gør 🙂

Koden til de 20 % rabat er INTHEBAG og den udløber onsdag morgen

Skal du på festival i år ? Og hvilke(n)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.