Bedst på budget: Ud at spise med klækkelig rabat

 

Der er få ting, der kan gøre mig mere begejstret end når man kan spare penge på noget, som man alligevel ville købe som fx restaurantbesøg.
Når man som mig er et madøre, der gerne vil afprøve så mange steder som muligt, men også har begrænsede midler, som de fleste af os vel har, så er det en ekstra bonus, når man kan spise godt og samtidig skære en god bid af regningen.

Det er altid noget af et sats om man skal tippe om sine gode opdagelser af frygt for, at det bliver alt for populært, men omvendt så er der også ting, der er så gode, at man ikke rigtig kan være bekendt at holde dem for sig selv.
Det er også derfor ”Bedst på budget”- kategorien er skabt herinde, så i dag vover jeg pelsen og afslører appen, hvor du kan spise på nogle af Odenses bedste restauranter – med rabat.

Appen hedder ”GOTABLE” og sikrer dig god mad til en billigere pris, når du går ud og spiser.

 

 

Læs også: 5 hemmelige steder på Mallorca

Som restaurant er det ret svært at regne ud, hvor man gæster der kommer, fordi der både er nogle, der booker bord i forvejen, mens hovedparten af gæsterne tager en beslutning om at gå ud at spise på dagen – og så er man jo som restaurant nødt til at købe ind efter, at der kan komme mange mennesker, hvilket er ret surt, hvis der så ikke dukker et øje op.

Det er her GOTABLE kommer ind i billedet, fordi restauranterne sætter de borde, der ikke er bookede, til salg på dagen – til gengæld får du, der tager en spontan beslutning om at gå ud at spise, en rabat på mellem 10 og 20 %.

Du får den fulde restaurantoplevelse og samme menu, bare til en lavere pris, mens restauranterne mindsker madspild betragteligt, fordi de får solgt den mad, der allerede er købt. Det kan, trods alt, bedre betale sig, at køre med en fuld restaurant og give rabat, end at halvdelen af spisestedet står tomt en onsdag aften og maden ryger i skraldespanden. På den måde vinder alle.

 

 

Det, jeg især godt kan lide, er madspildselementet.

Altså god mad til billig penge går man aldrig galt i byen med, men i en verden, hvor vores ressourcer bliver mere og mere begrænsede og vi skal forbruge langt mere bevidst, så er det virkelig rart, at man også kan være bevidst og gøre en indsats på restaurantområdet. At det ikke kun er frås, luksus og mer-forbrug at gå ud at spise, men at man også får et klimavenligt element ind over, når man gerne vil ud og have en god aften.

Og jeg kan langt bedre forlige mig med tanken om, at bøffen / fisken / grøntsagerne og desserten ikke mindst, ligger i min mave, end at de ryger i skralderen.

Læs også: Guide til perfekte Palma 

 

 

Udover, at det er nemt at bruge (Det er ligesom Tinder for restauranter: Du downloader appen, vælger antal personer, og swiper dig igennem restauranterne til du finder den, du bedst kan lide ;-)), så er det også mange af de fede steder, der er med.

Steder, hvor man i forvejen gerne vil komme, fx den prisbelønnede Restaurant Fynboen, Druen og Bønnen, Gringas og Marie Louise og så er det jo bare skønt, at det kan gøres billigere.

For at det ikke skal være løgn, så er der yderligere et velgørenhedselement inde over, for hver bordbooking, der bliver gennemført i appen, doneres der et beløb til ADRA Danmark, der arbejder for at sikre en bæredygtig udvikling i tredjeverdens lande.

Det er, med andre ord, et rent Kinder-æg af gode ting, man får, når man går ud at spise via Go Table-appen: Rabat, mindre madspild og støtte til mennesker i nød.

Den eneste ulempe er, at man kan komme til at gå for meget på restaurant og det er vist det, man kalder et first world problem.

Læs også: Hotellerne du skal bo på i Hamburg

 

 

PS:

Og til dem, der vil vide, hvordan jeg har Co2-kompenseret for kødet på min tallerken, kan jeg oplyse følgende: Jeg spiser ikke kød til dagligt, jeg har solgt min bil og kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fløjet. Min klima-samvittighed er, på dette punkt, helt ren (Og det er stadig bedre, at jeg æder bøffen end at den bliver smidt ud)

Følg med på Instagram og få flere tips og tricks om alt fra rejser til restauranter (Og generelle dumheder ;-))

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.