Kære mænd: Hjælp!

Kære mænd i mit feed: Hjælp
Jeg har simpelthen brug for at blive gjort klogere, når det gælder arbejdsmarked vs. familieliv og de valg vi tager på de områder.

Statistisk er det ret tydeligt, at kvinder fortsat har størstedelen af barslen og er på nedsat tid for at familien kan hænge sammen. Det er der alle mulige individuelle grunde til, som jeg ikke skal gøre mig til dommer over,  men jeg vil sindssygt gerne gøres klogere og diskussionen kører også livligt, især omkring kvindernes internationale kampdag den 8. marts. På alle de kvindelige blogs, magasiner og dameblade that is.

Det, jeg bare mangler i den debat, er de mandlige synspunkter og overvejelser omkring de valg (Naturligvis med det forbehold, at jeg har overset de steder, hvor mændene har diskuteret dette)

I hele min karriere har jeg fx ikke mødt en eneste mand, der arbejdede deltid, men et hav af kvinder. Barselsmæssigt har det også haltet.
Det må der jo være en grund til og jeg køber ikke helt præmissen om, at det kun er kvinder, der har mest lyst til at være hjemme hos deres børn.
Er det en karrieremæssig stopper for mænd at tage barsel eller gå ned i tid i en periode?
Stopper det mulighederne for forfremmelse, ser arbejdspladsen ned på det eller er det kollegerne?
Er det lysten, der mangler?
Sidder der en kone og siger “Afsted på job, så jeg kan gå mere hjemme”?
Eller handler det om løn og der ikke er økonomisk rum til at gå ned i tid i en periode, fordi din kvinde er lavere lønnet end dig?
Jeg spørger helt åbent, fordi jeg gerne vil høre jeres tanker og overvejelser. På den helt åbne, non-rabiate, ikke-fordømmende måde, fordi jeg gerne vil høre, hvad der ligger bag valgene. Alle former for fingerpegning betyder, at man bliver forvist fra debatten, bare for at gøre det helt klart. Kvinder må naturligvis også gerne svare på deres mænd vegne, hvis det er en diskussion, I har haft.
Enlighten me, please!

8 thoughts on “Kære mænd: Hjælp!

  1. Min mand har været på deltid. Han er det dog ikke lige nu, da det ikke er så påkrævet som tidligere (da børnene var små små), men han kan sikkert sagtens finde på at gøre det igen.
    Jeg ved ikke, hvordan valget foregår hos andre, men hos os er det ganske åbent, om det skal være ham eller mig. Han har også haft okay lang barsel. Forskellen her ligger kun i tiden, hvor jeg gerne ville amme barn 1 og 2.
    Min mands far har også gået hjemme / på deltid, mens hans kone har arbejdet på fuld tid. Men jeg hører også den slags eksempler meget sjældent – mere af det tak.
    Jeg tror godt, at det kan påvirke både mænds og kvinders karriereudvikling, men børn er børn, og de har brug for et godt børneliv, så karriereudviklingen må eventuelt sættes på stand-by i nogle år.
    Jeg har en veninde, som blev udnævnt som direktør, mens hun var på barsel. Mere af det også tak ;0)

    P.S. Mega gode spørgsmål, C!

    • Sejt med hende, der blev udnævnt som direktør på barsel. OG sejt med mand på deltid også. Måske man ind i mellem, i visse job, også kan trænge til noget deltid 😉 Uanset om man er mand eller kvinde. Flere mænd burde bare vælge den løsning, i stedet for at det 9 ud af 10 gange er kvinden. Det hjælper jo ikke på hverken ligeløn eller barselsrettigheder
      Og TAK!

  2. Hej Christina. I min virksomhed har mænd 10 ugers barsel med fuld løn. Det gør en forskel og er noget stort set alle benytter sig af. Også ledere. Og mig selv. Så langt så godt. Noget andet er nedsat tid. Jeg kender kun til mænd der på nedsat tid igennem en seniorordning. Men til relativt mange kvinder der er på en 4-10 timers nedsat tid om ugen. Typisk dem med børn i mellem 1 og 13 år. Jeg kender ingen ledere der er på nedsat tid. Tror ikke jeg vil have problem med at ansætte en leder som har været på nedsat tid feks med baggrund i ønske om at være sammen med sine børn men jeg ville forvente at man med jobbet som leder skulle kunne prioritere at det var et fuldtidsjob. Så det ødelægger ikke karrieren at være på deltid, men sætter nok udviklingen på stand-by. Det forklarer jo ikke den kæmpe forskel mellem mænd og kvinder. Mit bud er at der er kulturelt betinget, plus uden at generalisere er der nok mange mænd som synes det er sjovere at arbejde end at passe børn, hvor et moderhjerte måske har en tendens til prioritere anderledes. Hjemme hos os er jeg også den eneste på fuldtid. Men det er så fordi min kone arbejder 120% :-). vi har så lidt større børn og en god aftale med reservebedste forældre om at hente efternøleren.

    • Hej Philip og tak for svar og overvejelser.
      Jeg synes det er mægtig interessant, at man(d) betragter deltid som et karrieremæssigt set back eller som man ikke vil det nok. De fleste af os lægger jo mere end 37 timer om ugen, alligevel. Og en leder kan vel være lige så effektiv på 32 timer ? Eller ? Det er vel også et godt signal at sende som leder, at man også vil sin familie?

      Min tese er også, at det er biologisk betinget. Både mht den dårlige samvittighed, der oftere rammer kvinder, og at det mest er kvinder, der læser statistikkerne og artiklerne om de elendige nomeringer i institutionerne. Det er i hvert fald mit indtryk. At kvinder mere tænker i :”Tiden er nu og så må pensionsopsparingen vente”, hvor mænd nok har nemmere ved at abstrahere fra hjem, børn og kødgryder.

      Det er jo også det, vi er designet til, dybest set, at kvinderne er hjemme og mændene slæber byttet hjem 🙂 Det er bare ikke så foreneligt med vores moderne samfund. Men jeg tror også at det er et kvindeligt valg, langt hen ad vejen, måske pga dårlig samvittighed.

      Pas dog på med at arbejde de 120%. Det kan ende med, at man kun kan arbejde 20 %, hvis man brænder ud på det 😉

  3. Jeg er godt nok kvinde, men hjemme hos os har det været afgørende, hvor meget betalt barsel vi hver især har kunnet holde. Jeg havde ret til 8 måneder, min mand til 2. Så det var ikke rigtigt økonomisk realistisk for os at dele den. Vi endte med at tage en måned hver på dagpenge (igen, økonomi), plus det vi havde ret til. Havde vi begge haft ret til lige meget havde jeg nok taget 6-7 måneder og min mand resten. Er derfor stor fan af øremærket barsel – for det havde gjort en økonomisk forskel for os 🙂 og kunne se, at det var fedt for både barn og far at have tid alene sammen.

    Deltid ved jeg ikke rigtigt noget om, ingen af os praktiserer det eller har haft lyst til det. Vi har begge fleksible arbejdstider og kan begge gå relativt tidligt for at hente (og arbejder så sent eller om aftenen de andre dage). Det fungerer for os. Vi deles ligeligt om hente/bringe-tjansen.

    Men jeg ved fra mig selv, at mine prioriteringer ændrede sig helt vildt, da jeg blev mor. Pludselig var vores barn det vigtigste. Min mand skiftede ikke fokus i samme grad. Det er svært helt at forklare (det er jo ikke noget med at jeg elsker vores barn mere end min mand, der var bare forskel i prioriteringer), men jeg kan bare godt se, hvad der sker, når mødre pludselig går på deltid og fokuserer på familien, Jeg var super bevidst om ikke at “overtage” og i stedet give plads, og det høster vi altså frugterne af nu, hvor mor og far er lige gode og vi deles om alt.

    • Men man kan vel også bruge det som argumenter for ligeløn, mere end øremærket barsel: Hvis mænd og kvinder fik det samme i løn, så ville incitamentet til barselsfordelingen heller ikke falde skævt ud og man ville derfor ikke have behov for øremærkning? Sådan kan man jo også sige det?

      Men interessant med, at dit fokus ændrede sig, da du blev mor. Jeg tror også meget af forklaringen ligger der. Vi er kodet i vores gener til yngelpleje og det kan man ikke rigtig sætte på hold. Det er mænd jo slet ikke i samme grad. Så det giver naturligt mening, at man har lyst til at arbejde mindre som kvinde og fokusere mere på familien. Og det er ikke en kritik herfra heller, jeg prøver blot at forstå mekanikkerne bag.
      Jeg tror nemlig også at det er lagt mere lystbetonet, at kvinder vælger som de gør og ikke handler så meget om løn og statistikker, eller dumme mænd, der ikke vil på barsel 😉

  4. Der er super mange grunde til at jeg ikke var lige så meget hos mine små børn, som min hustru….

    Jeg tror at den vigtigste grund var at jeg følte mig utilstrækkelig ift. de små… Kvinder – i hvert fald min – er SÅ meget bedre til at håndtere småbørn.
    At jeg tjener mere, at min “karriere” er vigtigere m.v. var bare gode grunde til at “flygte” fra kaos i hjemmet.
    Jeg kunne simpelthen ikke overskue at have ansvaret i hjemmet 24/7!
    Jeg havde lidt ekstra barsel med min første knægt (vi har tre). Jeg gik hjemme i ca. 2 måneder, da min kvinde startede på job igen. Det var OK – men også lidt kedeligt.

    Da vi fik nr. 2 og 3 kunne jeg komme på job, fuldstændigt udkørt efter en hård nat… Der kunne jeg møde en kollega, skænke mig en kop kaffe og vi kunne “slappe af” inden vi skulle hjem til ungerne og husholdningen igen.

    Drengene er nu 9, 10 og 15. Alt er godt 🙂 Jeg kan meget bedre overskue at være far til de lidt større børn…

    Jeg elsker min unger, men at få børn er altså mere krævende end jeg troede 😉 Respekt til jer, der trækker læsset!
    /A

    • Det er et meget ærligt svar, tak for det!

      Og et interessant svar også. For hvad hvis din kvinde ikke havde haft lyst til at gå så meget hjemme? Hvad havde I så gjort?

      Jeg er nemlig også glad for at gå på arbejde og vil nærmest betragte barsel som et fængsel. Kunne jeg slippe, så gjorde jeg det. Men det er jo noget hø, hvis der så ikke er en anden, der kan tage over?

      Og tak. Det er nemlig en ret stor opgave, at være kaptajn på M/S Hjemmet 🙂 ( især hvis det ikke er det, man har allermest lyst til og heller ikke vil sætte sin karriere på stand by )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.