10 (Ligegyldige) ting om mig

  1. Jeg elsker hvide blomster. Især hvide liljer, hvide hyacinter og hvide tulipaner. Den duft, når man træder ind i rummet, hvor buketten står: Magisk!
  2. Jeg har en plan om at besøge alle Europas hovedstæder. Går dog jævnt dårlig, når man er kronisk forelsket i en enkelt.
  3. Rodehoved er ikke nok til at beskrive mig. Hold kæft, jeg roder. Det er meget nemmere bare at lægge ting på den første ledige flade end på deres plads. Eller bare smide det ind i et skab, når der kommer folk forbi. Synes jeg åbenbart. Det er i hvert fald det, jeg gør og jeg kan aldrig finde en skid.
  4. Især sko har det med at lægge sig overalt hjemme hos mig. Især foran sofaen. Meget nemmere end bare at tage dem af i gangen. Til gengæld synes en hund, at det er verdens bedste idé at sove på dem
  5. Mit temperament har engang kostet en badmintonketcher

  6. Det med at få brugt ansigtsmasker… Jeg når aldrig lige til det. Henne på Instagram kan jeg se de andre damer sidde med smarte ting i ansigtet flere gange om ugen, her i huset, not so much. Og jeg har endda et helt batteri stående. Uåbnede for de flestes vedkommende.
  7. Jeg har en ret udpræget ”Pippi-tilgang” til tingene. Altså den med ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”
    Det lyder i øvrigt også langt mere selvsikkert end det reelt er, for i min version, når jeg ikke at tænke over, om det er noget, jeg kan, jeg gør det bare.
    Således gik det først op for mig, at jeg aldrig nogensinde havde kørt i bil i København før jeg holdt midt på Nørrebrogade, i myldretiden, den dag, jeg flyttede derover.
    På præcis samme ugennemtænkte vis har jeg også præsteret nu, for anden gang, at invitere nogle af de største madbloggere til middag uden overhovedet at overveje, at jeg kommer til at falde, big time, igennem.
  8. Og apropos mad, så er jeg ret begejstret for kogebøger. De optræder ofte i rollen som god nat-læsning, hvor jeg kan ligge i timevis og læse opskrifter
  9. Jeg har det bedst med lige tal. Så skal jeg fx vælge et skab i et omklædningsrum, så skal det være et lige tal. Og IKKE noget med 7. Alt dårligt i mit liv er, uden nogen undtagelser, sket på en på en dato med 7 i og jeg er efterhånden begyndt at frygte de dage som pesten. Jeg lægger aldrig noget vigtigt den 7, 17 eller 27. Faktisk er jeg nærmest i krise over, at vi nu er i juli og der derfor er noget med 7 hver dag i en hel måned.
  10. Ja, jeg er også mega overtroisk.

Reklamelinks: Nederdel Ganni (Similar here) T-Shirt: H&M (På tilbud her) Jakke Munderingskompagniet: (Similar here) Blogger-net her 

 

2 thoughts on “10 (Ligegyldige) ting om mig

  1. Jeg roder også – på svin-måden dog. Og jeg aner ikke hvorfor – før jeg får set mig om ligner alt omkring mig en kæmpe slagmark. Tror ikke jeg har udsigt til at vokse fra det. Desværre.

    – K

    • Velkommen i klubben. Men virkelig ærgerligt, at man ikke vokser fra det. Det tror jeg, at vi er flere der håber på, at man gør 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.