Scoremad: Risotto med svampe, asparges og ærter

 

 

Lad os lige tage det fra en ende af:

1) Mange tror at risotto er svært. Det er det ikke!
Men omvendt: Lad bare folk tro, at det er tæskesvært, og så score point på at lave comfortfood on point på den nemme
måde 😉

2) Risotto er endda ret perfekt hverdagsmad, fordi man egentlig bare skal røre i en gryde og så er der serveret.

3) Og nej, det er ikke ”Typisk vintermad”. Brug sæsonens friske grøntsager og du har en lækker ret, der slet ikke er tung.

Du kan endda gøre det endnu nemmere for dig selv ved, at bruge en ”Færdigblanding”, altså risottoris, hvor der også er tilsat løg, hvidløg osv., så du virkelig kan slippe nemt om ved det.

Til den her opskrift har jeg brugt en blanding med tørrede kantareller, der giver så god en dybde i smagen, at du slet ikke savner kød og snildt kan spise risottoen som hovedret.

 

Opskriften rækker til to virkelig sultne voksne 

1 pose risottoris med Karl Johansvampe* (Reklamelink)

1 bundt grønne asparges (Danske, naturligvis)

250 gr. friske ærter (Husk at tage højde for alle dem, som ærtebælgeren æder undervejs, så køb rigeligt 😉 )

2 fed hvidløg

1 skalotteløg (Eller et halvt almindeligt løg)

1 dl. hvidvin

1 – 1,5 dl. grøntsagsfond (Jeg bruger den fra Herbamare)

100 gr. parmesan

100 gr. smør

Citronsaft

Et skvæt god olivenolie* (Reklamelink)

 

Sådan gør du:

  • Vask aspargesene, knæk bunden af, der hvor de knækker naturligt og skær dem i mindre stykker.
  • Snit løg og hvidløg fint.
  • Sauter løg og hvidløg i olivenolien til de er blanke. De må ikke tage farve.
  • Tilsæt risottorisene og lad dem stege med et par minutter.
  • Hæld hvidvinen på, lad den koge næsten helt ind og så skal fonden tilsættes.
  • Tilsæt fonden lidt ad gangen og lad risene absorbere væsken før mere hældes på.
    Dette gentages til risene er møre, så fornem dig frem til, hvor meget af fonden, du skal bruge.
    Risene skal stadig have bid, så vær obs på to ting: At de ikke koger helt ud og at risene heller ikke koger tør undervejs. Sørg for at røre kontinuerligt i risene hele vejen igennem, så de ikke brænder fast i bunden af gryden.
  • Tilsæt parmesan og smør, du har skåret ud i tern. Rør det ud i risottoen, så den bliver godt cremet.
  • Tilsæt asparges og ærter og lad dem blive lune. De skal stadig være friske og have bid, ikke koges ud, så de bliver smattede.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Lad risottoen hvile under låg et par minutter inden servering, så den kan sætte sig og få den rigtige konsistens
  • Pynt evt. med friske ærter, friske, snittede asparges plus et ekstra riv parmesan på din portion
  • Nyd, nyd, nyd, nyd!

 

 

Bonusinfo 1:
De danske asparges er i sæson ca. frem til Sankt Hans, så du skal nok ikke vente for længe med at kaste dig ud i denne lækre ret.

Bonusinfo 2:
En god, fyldig hvidvin med lidt syre, fx. en Chardonnay vil passe supergodt til.

Husk at du meget gerne må tagge mig C and the City på Instagram og hashtagge dit billede #Scoremad, hvis du laver en af mine retter.
Jeg vil SÅ gerne se dit take på mine opskifter <3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.