Ting, jeg simpelthen er nødt til at lære. Nu.

– At inkludere transporttid.
Om jeg begriber, hvorfor jeg ikke kan fatte, at det skal regnes ind, men det er åbenbart en gåde i samme kaliber som Sfinksen.
Hvis vi nu siger, at jeg skal være et sted klokken 18 og klokken er 14, når jeg ser på uret, så konkluderer jeg raskt væk, at jeg har fire timer til min disposition. Og eftersom jeg ikke er i stand til at beame mig fra den ene lokation til den anden på 30 sekunder, så har jeg absolut IKKE de fire timer, jeg regner med.
Jeg skal både have tøj på / finde nøgler /pung / telefon /tyggegummi / lipgloss / hundesnacks / plus alt det andet /gå rundt om mig selv 20 gange før jeg kan komme ud af døren, OG transportere mit legeme hen til bemeldte mødested.
Den slags tager tid og det er aldrig med i beregningen.
Jeg klokker i det hver.evig.eneste.gang og det er stærkt belastende.

– I samme boldgade så vil det efterhånden klæde mig at forstå, at der er ting, jeg med fordel kan gøre dagen inden jeg skal til et arrangement i stedet for altid at tro, at jeg kan klemme det ind på dagen, for det når jeg aldrig.
Vi er her ude i kategorien lakere negle / farve bryn / epilere ben / pakke gaver ind, som harmonerer utrolig dårligt med, at man jf. punkt 1 ikke rigtig regner med transporttid.
I kan godt se, hvor jeg er på vej hen, ikke?

For det der neglelak, det når jo aldrig at tørre, man glemmer alt om brynfarven, mens man farer rundt i forsøget på at nå i mål og så skal man ud af døren, mindst en halv time forsinket med neglelakpletter over alt, plus virkelig grimme negle, fordi lakken jo er skrabet af og sidder alle andre steder, en gave, der ligner at en 3-årig har pakket den ind og bryn så overfarvede, at man ligner Pjerrot.

Det er altså et jævnt dårligt set-up, at komme anstigende 30 min. for sent i en mundering, hvor man er nemt forveksles med Pjerrot, der er angrebet af en voldsom omgang røde hunde… Lær det nu, for fanden C.
(Til gengengæld har jeg aldrig misset en deadline. ALDRIG! Det er åbenbart kun privat, at min tidsfornemmelse er ude af drift)

– At jeg ikke må køre på cykel på samme måde, som jeg kører bil.
Forstået på den måde, at det er ret upraktisk, at orientere sig efter bilernes lyssignaler, når det faktisk er cykel, man kører på.
Ja, der er åbenbart forskel.
Det er dermed pænt uhensigtsmæssigt (diplomatisk sagt) at lave ligningen:
”Jeg kan sagtens nå at smutte over for gult”, når blinklyset 1) Er til biler og 2) Man selv er på cykel
Helt, helt overraskende kan man nemlig ikke nå over krydset og det ville man vide, hvis man havde set på cyklisternes blinklys, der skifter til rødt lang tid før bilernes gør.
Igen: Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men det er åbenbart meget svært for mig at forstå, at jeg kører på 2 hjul og ikke på 4.

– At hidse mig op over bloggere / influencere / skuespillere / journalister, der gang på gang bryder reklamereglerne eller endnu værre: Snyder bevidst med det. Det rager overhovedet ikke mig, og det er ikke op til mig at spille politibetjent, men til gengæld kan jeg efterhånden ikke færdes på sociale medier længere, fordi jeg bliver alt for irriteret over de helt åbenlyse forsøg på at omgås reglerne (Der ellers ikke er særligt komplicerede)

Til de interesserede, så kan jeg fortælle, at Forbrugerombudsmanden, lige før jul, Lige før jul offentliggjorde sine anbefalinger til, hvordan reklamer og gaver skal markeres på blogs og andre sociale medier. Du kan finde de revidere anbefalinger til influenter her.

Meget tyder på, at de ikke er helt så udbredte endnu, for der er ofte langt mellem reklamemarkeringerne, for nu at sige det mildt.

Interesserer du dig for, hvilke regler der er, så vil jeg prøve at opsummere det vigtigste indhold her.

Hovedbudskabet er:

Som brugere af de sociale medier skal vi tydeligt kunne se, hvornår en omtale er reklame. Skjult reklame er forbudt.

Det betyder på godt dansk:

1) Har du nogen som helst økonomisk interesse i at omtale et produkt, er det reklame.

2) Har du en aftale om at omtale et produkt, så er det reklame.
Hvis en restaurant inviterer dig ud at spise mod at du blogger / Instagrammer / laver en story, så har I lavet en aftale om omtale og så er det reklame.
Hvis din frisør giver dig en gratis klipning mod at du laver en Insta-story, ja så er det også reklame og skal markeres som sådan.

3) Har du en stiltiende aftale om omtale af et produkt, så er det også reklame. Dette er nyt og en skærpelse af de tidligere regler.

Forklaringen er som følger:
Får du helt tilfældigt en pakke ind ad døren, helt ud af det blå, uden at have fået noget fra firmaet tidligere, så er det IKKE reklame, men en gave, som så skal markers som ”Gave”.
Men får du jævnligt pakker med dullegrej / mel / vin / kaffe osv. fra fx et firma / en producent / et kommunikationsbureau og du omtaler det på dine medier, så har I en stiltiende aftale om omtale. Det er, med de nye regler, faktisk reklame og skal markeres sådan.

For at skære forskellen helt skarpt op:
Hvis du kontakter et firma og fortæller, at du gerne vil teste deres solcreme og skrive om det, hvorefter de sender det til dig, så er det reklame, fordi du har aftalt omtale.
Dukker solcremen helt tilfældigt op i din postkasse og har du aldrig modtaget noget fra pågældende firma / PR bureau tidligere, så er det en gave og skal markeres som sådan.

Hvis PR-bureauet / solcremeproducenten efterfølgende bliver så glad for, at blive omtalt, at de sender dig ting igen og du igen omtaler det, så er det reklame. Og det er fordi at I dermed har indgået en stiltiende aftale om omtale.
Det er det nye og skærpelsen i markedsføringsloven – den stiltiende del.

Markedsføringsloven skelner ikke mellem betalte indlæg, gratis arbejde eller ”blogfryns” eller om det involverer gaver, penge eller er rent gratisarbejde.

Det er aftalen – hvad end den er skriftlig, mundtlig eller stiltiende – der er afgørende.

4) Det samme gælder gaver. For hvorfor sender et melfirma produkter til dig?
For at få omtale og / eller blive vist på dine sociale medier og dermed er det jo reklame for melfirmaet.
Har du fået fx solcreme tilsendt som gave, kan du godt nøjes med at markere det som ”Gave”, men retteligt er det jo faktisk reklame.
Der er dog ingen, der kommer efter dig, rent markedsføringslovsmæssigt, hvis du nøjes med at skrive ”Gave” på det, der reelt er gaver jf. skillelinjerne, som jeg har skrevet i punkt 3.

5) Og det der med at skjule en lille bitte reklamemarkering øverst i venstre hjørne, hvor ingen ser det? Hold dog op.
Det samme gælder, at stå med et ur / taske / et par sko, helt strategisk synligt placeret på 5 Instagrambilleder og så først markere som reklame på det ene opslag, man bliver betalt for. Not cool.
Folk, der læser blogs har ekstremt godt styr på Markedsføringsloven og reklamereglerne og de gider ikke snydes.
Så i min optik er det ris til egen røv, at prøve at omgås reglerne, for folk vil vide, hvad de får og hvornår de udsættes for reklame, og det er helt fair.

6) Markedsføringsloven gælder i øvrigt for ALLE, der færdes på sociale medier. Uanset om du er skuespiller, journalist, musiker, kunstner, blogger, You Tube’r, designer eller fodboldspiller.

Og ja, selvfølgelig kan det glippe og selvfølgelig kan det smutte, at skrive ”Reklame” på alle stories fra fx en middag.
Jeg sigter absolut heller ikke til nogen specielt, det er lige så meget en reminder til mig selv om ting, man skal være superopmærksom på.

Det, der gør mig flittig med unfollow-knappen for tiden, er den helt bevidste omgåelse af reglerne, der foregår i ret stor stil. For når man driver en virksomhed eller bruger sociale medier kommercielt, så er man altså også forpligtiget til at overholde de anvisninger, der er, også selvom der er både gråzoner og nogle af reglerne er urimelige overfor bloggere og influencere.

Men. På præcis samme måde, som hvis en netshop sløsede med alle mine private oplysninger jf. den nye GPDR-lovgivning, så ville jeg jo også blive rasende over, at de ikke levede op til deres ansvar som firma, fordi man jo har en forventning om, at folk overholder de regler, der er.

Men som jeg indledte med at sige, det rager ikke mig. Jeg kan bare lade være med at følge med. Så det gør jeg. Videre i teksten.

– At regne med tidsangivelserne på Google Maps. Undskyld mig, men er den app ikke fuldstændig til hest i sine beregninger? Hvem kan cykle tre kilometer på ni minutter, når man også skal holde for rødt og tage højde for den øvrige trafik ?

– Med på ”Ting, jeg er nødt til at stoppe med, med det samme, er at søge efter flybilletter til Paris. Dagligt. Rent selvpineri af værste skuffe.
Til gengæld har jeg fået lov til at give mine bedste bud på restauranter, der er sikre hit i netop Paris, ovre hos søde og dygtige Simone.
Tjek hende ud og tak for taletid <3

 

 

 

2 thoughts on “Ting, jeg simpelthen er nødt til at lære. Nu.

  1. Kan du ikke bare linke til det her indlæg i kommentarfeltet, hver gang du ser nogle, som omgår de regler? Er så træt af ikke at kunne stole på anbefalinger fra mennesker, hvis mening jeg engang brugte til noget. Nu tør jeg aldrig lytte til et godt råd, for jeg ved ikke, om det er købt. Hvordan skal man SÅ få nye input HVAR?? Dammit Alexis.

    • Det er præcis, det, jeg mener! At man bliver SÅ skuffet og føler sig snydt, når man igen, igen, igen finder ud af (lang tid senere) at anbefalingen er købt. Og jeg tror seriøst på, at det er ris til egen røv, for det, der er tendensen pt, altså også globalt,det er gennemsigtighed og ærlighed. Vi vil vide, hvad vi får. Punktum.

      Men. Jeg tror ikke jeg ligefrem skal smide mit indlæg efter andre 😉 Det opfatter man jo også som spam og utidig selvpromovering. Jeg vil langt hellere håbe på, at folk bare deler indlægget og så spreder det sig derfra.

      De nye input henter jeg fra dem, jeg ved, overholder reglerne, resten har jeg sagt “Unfollow” til. Det er jo det eneste, man kan gøre pt. og det er også en konsekvens, der er til at tage og føle på: At man mister følgere og læsere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.