6 nemme måder til at støtte de seje typer omkring dig

 

 

Er du et godt (socialt medie) menneske eller er du en tarvelig type, der nyder uden at yde?

Hver evig eneste dag, er der masser af mennesker, der leverer virkelig meget genialt indhold på alt, hvad der findes af sociale medier.
Det er helt gratis og ofte indeholder det et meget personligt element, helt konkrete råd, guides og generelt en hel masse ”News you can use”.

Og lad mig lige gentage: Det er gratis underholdning, som du, som læser, intet skal give for, overhovedet. Ingen betalingsmure, ingen abonnementer, nothing.

Og hvad giver du for det?

Husker du at give et like, når du har læst noget, du synes godt om? Deler du, når du har læst noget tankevækkende? Smider du en kommentar på et smukt billede eller en rørende statusopdatering?

Min antagelse er, at det gør du nok ikke. Ikke nok, i hvert fald.

Vi er nemlig blevet så forvente med al den gratis underholdning, at vi ikke rigtig sætter pris på den længere eller måske i hvert fald, glemmer at anerkende den.
Og det er virkelig synd!

At det gode arbejde, der bliver lavet ude bag skærmene, fortjener at blive honoreret.

Her tænker jeg ikke kun på bloggere, You Tubere og alt under paraplyen, der hedder ”Influencere”, men også de venner og bekendte i dit Facebook – og Instagramfeed, der deler tankevækkende, ofte meget personlige ting, der lige får hjernen til at snurre en ekstra gang, giver et stik i hjertet eller et sug i maven.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor uvurderligt, det har været for mig, at der har været mennesker, der har delt deres reelle erfaringer med antidepressiv medicin, stress, ensomhed og alt muligt andet, fordi det vitterligt at føles som om, man er den eneste i hele verden, der ligger ned mens alle andre stryger derudad på en sky af confetti med drømmebryllupper, Chanel tasker, forfremmelser, forelskelser og alle de fede muligheder, de får kastet i nakken.

Jeg forstår snildt behovet for at dele det pæne, succeserne, glæderne og alt det der lykkes, ligesom jeg til fulde anerkender det bøvl, der ligger i at have for 3000 kr. tomme flasker stående, man ikke orker at gå ned med, at hele tre store firmaer vil sponsorere ens drømmebryllup, hvilke 5000 kroners sko ens kæreste skal forære en, fordi man bare ikke *kan* finde de rigtige og at ens tagterrasse i indre København med udsigt til Marmorkirken kun må blive 30 kvadratmeter, når man nu havde forventet, at den måtte blive 50.
Det er noget frygteligt noget at døje med, og problemer kan komme i alle former (Og størrelser. Alle de ovennævnte eksempler er hentet i virkeligheden)

Det ændrer bare ikke på, at i takt med, at vi bombarderes med glansbilleder dagligt, selv fra nære venner og bekendte, så stiger behovet for en modpol. At nogle tør stille sig frem og fortælle, ærligt, om, når tingene ikke er så fede.
Det er nemlig svært nok i sig selv, men når det sker i en verden, hvor de perfekte er meget fremherskende, så stikker det endnu mere ud, at man siger højt, at man ikke har det godt – og det er lige præcis derfor, at man skal gøre det.
Incl. at lægge billeder ud, hvor man ligner en idiot (Se nedenstående, hvor jeg, trods det helt rigtige set up, mest ser ud som en, der har tisset i bukserne)

 

 

Vi kan faktisk hjælpe hinanden, men kun, hvis man ikke holder sine kampe for sig selv. Det handler hverken om at ønske opmærksomhed, angle efter medfølelse eller at få likes på sine elendigheder, men at det gør en forskel, både for en selv, for det kan være ret så befriende at være ærlig omkring ens udfordringer, men det er i særdeleshed også en kæmpe hjælp for andre. Den vished om, at man ikke er alene og at der er en, der forstår præcis, hvordan man har det, eksempelvis, når endnu en veninde er gravid, mens man stadig er den, der står tilbage mere gold end Saharas ørken og føler sig både snydt, misundelig og som en kæmpe fiasko.

Uanset hvor søde, forstående, lyttende og rummelige venner kan være, så ændrer det ikke på, at nogle ting, dem aner man intet om, før man selv har prøvet det. Og det er det, der gør det så fucking ensomt fx at være barnløs, kronisk syg, have mistet en forælder eller være barn af en alkoholiker.
Følelsen af at være alene og at ingen forstår kan æde en op og det er der ingen grund til, for i den anden ende af landet, kan der sidde en, der har det præcis som dig.

At have nogen at spejle sig i, når det er allerværst, kan være fuldstændig afgørende. Det kan endda redde liv.

Så derfor:
I stedet for bare at scrolle videre, når du har læst den rørende opdatering fra den barnløse kvinde og gyst af lettelse over, at det ikke er dig, så brug 30 sekunder på at skrive et par ord eller et ”Thumbs up”.

Når du læser noget, der gør indtryk på dig eller du møder en skribent, der taler til dit hjerte, så støt op. Giv vedkommende anerkendelsen for at dele noget, der er hårdt, svært og bestemt ikke giver point på glansbillede-kontoen.
Og lige så vigtigt: Giv andre muligheden for at læse det også og drage nytte af det.
Den statusopdatering fra Vestjylland om sorgen over et mistet barn, kan meget vel være det, der tænder et lille lys af håb hos en i København, der er i præcis samme situation, men føler sig fuldstændig alene i verden og er ved at give op.

Her får du de fem helt konkrete og meget nemme måder til at være et godt socialt medie-menneske:

  • Del, like, kommenter.
    Helt enkelt: Sig noget pænt. Til vedkommende selv, til andre, spred ordet. Hvis du læser noget godt, så giv andre mulighed for at gøre det samme. Det er guld værd, for den, der har lagt både timer og tårer i tastaturet og for dem i den anden ende, der føler sig forstået.

 

  • Støt via reklamelinks.
    Rigtig mange steder støder du på ordet ”Reklamelinks” eller ”Affiliatelinks”
    Helt konkret betyder det, at vedkommende, der linker til produktet får en lillebittebitte procentdel ved et salg. Altså, hvis jeg linker til en trøje og du køber den, så ryger en smule af fortjenesten i min retning. Det er peanuts på 1,2, 5 % og varen bliver IKKE dyrere for dig, det er butikken, der afgiver en smule af deres fortjeneste.
    På den måde støtter du det kæmpe arbejde, der ligger i at finde ting frem, man kan stå inde for, lave kollager, tage billeder, redigere billeder, lave links mv. som er virkelig omstændigt. Du vil i øvrigt altid vide om det er et reklamelink, du bruger, for markedsføringsloven dikterer, at det skal være tydeligt markeret.

 

  • Støt også helt bogstaveligt.
    I andre lande er det helt almindeligt, at man kan donere beløb til nyhedstjenester, onlinefora, blogs og andre, man synes gør det godt, og som man gerne vil honorere og anerkende.
    Mine læsere har eksempelvis i flere omgange efterspurgt en ”donationsknap”, så der er mulighed for at vise konkret anerkendelse fx når jeg har skrevet om stress og depression. Jeg har ikke gjort noget væsen af den eller reklameret for den, men dem, der har lyst til at bruge den, finder den (I højre side af sitet)
    Onlinemediet POV International, Huffington Post og et hav af andre bloggere gør det også og det er smag og behag, både om man vil have den og benytte muligheden. For mig er det vigtigt at understrege, at der ingen tvang er og at den er dukket op hos mig, fordi folk, helt specifikt, har ønsket det, flere gange.

 

  • Hvis du er gæsteskribent / gæsteblogger, så del artiklen hos dig selv også. Ikke kun fordi du gerne vil have, at dine læsere får adgang til dine bevingede ord og geniale svar, men også for at give dine læsere den service, at få noget nyt blod og nye input. Jeg synes, det er så skønt, at folk skriver, at de har fået en ny yndlingsforfatter / blogger efter et tip, jeg har delt og der går vitterligt ikke noget af mig ved at sende folk ind på andre domæner også.

 

  • Tip folk om ting, der passer til dem. Samarbejder, opgaver, whatever.
    Hvis jeg havde fået penge for hver gang, jeg har skaffet folk et job eller en opgave, så behøvede jeg ikke arbejde mere, nogensinde og det med at anbefale folk videre, det kommer altså godt igen.
    Hvis et tilbud om et samarbejde ikke er det helt rigtige for mig, så kan det sagtens være det helt rigtige for en af mine kolleger og det er også en vindersituation for alle parter. Arbejdsgiveren / kunden bliver glad for at få anvist et kompetent alternativ uden at skulle bruge dyrbar tid på at fægte i blinde og vedkommende m/k, der får opgaven bliver også glad. Plus du fremstår selv som en ok type og så er det, helt ubetinget, rart at kunne hjælpe andre.

 

  • Drop alt om ”What’s in it for me”, der er den altdominerende tankegang på sociale medier.
    Folk forventer, seriøst, at kunne åbne en blog og så vælter folk ind, liker, deltager i konkurrencer og giver en fede samarbejdsmuligheder, uden at man selv har gjort specielt meget for det.
    Glem det!
    De tider er slut og det hedder altså ikke sociale medier for ingenting. Det kræver benhårdt arbejde, hvis man vil noget på den bane og det kræver eksempelvis at man interagerer, kommenterer og overordnet, kommer ud af boksen.
    Hvis du aldrig liker dine venners opslag, så liker de heller ikke dine. Skriver du aldrig ”Tillykke”, så kan du se langt efter lykønskningerne retur. Vi er alle retter på livets store buffet og her klæder nærighed virkelig ikke nogen. Hvorfor være den købte kartoffelsalat, når du kan være kaviaren?
    Tænk: ”Jeg behandler andre, som jeg gerne selv vil behandles”

Der er så meget godt indhold derude, at det er nemt at blive forvænt og tage det for givet. Stop op og giv den anerkendelse, det fortjener. Det er vigtigere end du tror.

Forklaringen på hvorfor, det er så pissevigtigt at du støtter de seje typer, der tør dele ud af sig selv, også når det ikke er kønt, kommer i en artikel for sig.

 

 

5 thoughts on “6 nemme måder til at støtte de seje typer omkring dig

  1. Du er helt igennem så pisse sej!
    Det er sagt med alverdens respekt for alt det der har gjort, og gør dig, til den du tør være her.
    Vil du være min storesøster?

  2. Du har ret:-) Alt for mange læser lidt eller måske meget og scroller derefter videre uden at anerkende eller tænke ret meget over det læste.
    Jeg er ikke ret god til at åbne op omkring min stress og skrive om det, fordi jeg stadig bliver så berørt af det. Men kan jeg bare hjælpe én eneste til at slippe væk i tide, før de bryder lige så grundigt sammen som jeg selv, vil det være stort for mig<3
    Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg får på bloggen, på Facebook eller Instagram. Det er dejligt at blive anerkendt og set.
    De sociale medier fungerer som alle andre netværk. Du får ikke mere igen, end du selv lægger i det. (Og som blogger føles det endda, at man nogle gange får mindre igen, netop som du skriver, fordi det er omfattende at finde på, udvikle, skrive, tage billeder og redigere.)
    Ha’ en dejlig dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *