Guide: Storbyferie i perfekte Palma

Indlægget indeholder affiliatelinks. Disse er markerede med *Hotel Deia Recidence

 

Hvis du må nogen som helst måde skulle være i tvivl: Mallorca er hot.
Efter nogle år i skyggen, hvor grisefester og charterhørmen ødelagde omdømmet en del, så er Mallorca igen rykket ind på favoritlisterne. Helt forståeligt, for med kort flyvetur, lækkert klima og velordnede forhold er der masser at hente for både store, små og sportstyper.

Du behøver ikke være charterturist for at finde Mallorca interessant, for hovedbyen Palma de Mallorca er perfekt til en storbyferie. Den minder meget om Barcelona, bare mere hyggelig og afslappet og er en smeltedigel af sprog og nationaliteter, krydret med storslået arkitektur, hippe steder, lokal nærhed og virkelig god mad!

Allerede i marts er der et godt skud sol og varme at hente i Mallorcas hovedby, uden at det bliver for varmt at være i byen.Her er smalle gader og små torve med udendørs restauranter. Ældgamle huse og super moderne shopping. Palma  har det hele – og lidt til.
Og se selv; man blir så glad på Mallorca 😉

 

124

 

Her guider jeg dig til nogle af mine yndlingssteder inden for både mad, oplevelser og kultur, for der er virkelig alt i Palma, der er ideelt til en miniferie.

Spise:
Spanien er lig med tapas og allerede her er jeg glad. Og jep, du kan få meget juks i turistfælderne, så her får du adresserne på de gode steder (Bare lad være med at sige det til nogen 😉 )

Restaurante Forn de Sant Joan byder på et rigt udvalg af super lækre tapas, samt klassiske spanske retter med en tvist. Prøv f.eks. deres tun og røgede mozzarella. Yay!
Sant Joan, 4.

 

rejer

 

Bar España
Kom før kl. 9 for der bliver fyldt hurtigere end jeg kan nå at tømme en æske chokolade. Du vælger dine tapas ved at se udvalget i disken og på tavlen og får tapas og vin for ca. 16 €. Maden er ret krydret og inspireret af Mexico, Indien & Thailand.
Calle Can Escursac 12

Es Baluard
Ligger ved siden af museet og har et stort udvalg af moderne mallorcinske retter som rejer med mangodressing, lam fyldt med aubergine og den locale pølse “Sobrassada”. Hovedretterne begynder ved 15€
Plaça Port de Santa Catalina 

 

borg

 

Simply Fosh 
Smart sted, der drives af den britiske Michelinstjernebelønnede kok, Marc Fosh, der bor på Mallorca.
Forvent vandmelongazpacho med rejer fra Sóller og røget paprikagéle. Ambitiøst og lækkert. Fx. 3 retter til frokost koster 25€.
Carrer de la Missió 7A

Tast Tapas
Alle, og jeg mener ALLE, jeg har anbefalet Tast har været begejstrede. Så jeg tænker, at jeg godt tør skrive det er også, og det er vist også ved at være alment kendt, at Tast er helt ok til det med tapas.
Tast ligger tre steder i Palma, så det burde være til at få bord på en af dem.
Jeg foretrækker Tast Union, der ligger på Carrer de la Unio 2. 

Sadrassana Restaurant Cocteleria
På vejen til toilettet, går du gennem et galleri… Så er niveauet ligesom lagt, og det fortæller meget godt, at du er i den gennemførte afdeling her. Og i forhold til niveauet er det ikke specielt dyrt. Mad, indretning og betjening spiller 100 procent. Bestil bord, og vælg om du vil sidde ude på den pittoreske plads eller indenfor.
Der er altid godt med lokale, hvilket som bekendt altid er et tegn på kvalitet.
Placa Drassana 15

 

 

A Casa Mia
Et lille bitte sted, i en lille bitte gade, hvorfor det er bedst at du bestiller bord. De ved virkelig, hvad service er, maden er fantastisk og de laver gode drinks. Igen et af de steder, som har fået virkelig gode karakterer hos alle, jeg har anbefalet den.
Bonusinfo til kvindelige rejsende: Tjenerne er virkelig pæne, unge mænd 😉
C/ San Magín, 61

Forn des Teatre
Ind i mellem skal det ikke være mere fancy end god kaffe og kage. Dette er stedet og forvent kø, da attraktionen er “Ensaïmada”, det man vist på dansk kalder “Bagerens dårlige øje”. På Mallorca er den dobbelt så stor, meget lettere og med flormelis på toppen. Plaça Weyler 9

 

ensaimada

 

 

Can Joan de s’Aigo.
Et andet klassisk kagested er denne 300 år gamle café.
Her sidder de lokale señoras med fint opsat hår og drikker varm kakao og spiser kage til. Her skal du enten gå efter en  cuarto, der oversat til dansk betyder fire på grund af de fire ingredienser, der bruges, eller den føromtalte ensaimada.
Cafeen ligger i byens jødiske kvarter, der i sig selv er et besøg værd og byder på en velsignet ro
Calle Can Sanç, 10

Shoppe:
I Palma er de to store, eksklusive shoppegader Avinguda Jaume III og Passeig de Born.
Her finder du både highstreet (Mango og Zara er spansk hjemmebane og derfor mega-billigt) og de eksklusive som Mulberry, Burberry, Louis Vuitton, Gucci, Hugo Boss og Jimmy Choo.
Det er klart i de små gader, på kryds og tværs af de store shoppegader og omkring Placa Major, man finder de bedste butikker.
Jeg har stadig optur over dengang, jeg sad og prøvede et par sko i meeeeget fancy skobutik og både ekspedienter og kunder kom farende hen og ville have fat i de sko, jeg havde på – der var et par flettede guldsandaler med muslingeskaller, der var købt i Danmark, men jeg følte mig hip i et kort sekund og det er jo altid rart og ja, jeg har dem stadig 😉

 

Palma

 

Drikke:
Puro Beach Club
Legendarisk beachclub, hvor der er yoga, spabehandlinger og driverliv om dagen, og den svedigste bar om aftenen med lækre mennesker, gode drinks, fest og dans under åben himmel. Populært og med god grund.
Bor du på Puro hotellet i Palma* er der gratis shuttlebusservice til de to beachclubber flere gange dagligt

 

puro christina melchiors blog

 

Bar Nicolás
Om dagen er det de trendy lokale, der sipper kaffe på den lille plads, men om aftenen er det et up-beat sted og en af Palmas mest sofistikerede cocktailbarer.
Det afspejler sig også i klientellet, der er lige så perfekte, som stedets mojitos.
Plaça del Mercat 19

 

Bar Nicholas

 

Ginbo bar
Gin tonics i alle afskygninger. Drinken er overordentlig populær på Mallorca og baren her har specialiseret sig i netop den. Derudover er det en virkelig fed bar og klar et besøg værd.
Paseo Mallorca, 14 A Bajos

Abaco 
Et kultsted, der må alle måder må betegnes som overvældende.
Det er en 1600-tals villa med et sammensurium af appelsiner, citroner og druer i tableauer, gamle møbler, antikviteter og ægte tæpper.
Læg dertil en gårdhave, blomster og blafrende stearinlys, suppleret med gigantiske frugtopsatser og bombastiske malerier. Det er en oplevelse. Prismæssigt dog også i den dyre ende, da en cocktail koster 120 kr.  
Sant Joan 1

 

 

 

Kaffesteder 
Med god kaffe kommer man langt. Sådan er det bare 😉
Spanien kan være lidt udfordret på kaffefronten fordi de, af hensyn til de mange englændere, kører tynd filterkaffe eller tynd neskaffe, men det kan sagtens lykkes at finde god kaffe også.

La Molienda
Skøn, skøn, skøn kaffebar med måske øens bedste kaffe.
De er også morgenmad, frokost  og kager.
Carrer Bisbe Campins 11

Fibonacci
Kaffebar med tilknyttet bageri, der har et stort udvalg af kager, brød og sandwich. Butikken findes flere steder i Palma og er et fint pit-stop til kaffe.

Ziva:
Udover den gode kaffe er Ziva en RAW cafe, der ligger tre forskellige steder i Palma.
Der er  juice, kaffe, kager, salater, snacks og andre sunde lækkerier, der både kan købes to go eller indtages i den lille café.

Cappuccino Borne Grand Café, 
Se på mennesker, drik kaffe og hvil poterne, mens du følger med i livet på den central plads i Palma. Cappuccino er en kæde af cafeer, men maden er faktisk ok og lidt sulten er man jo altid…
Pza. Juan Carlos I, 9.

 

cava

Og ellers er der lyserød cava i mini-udgave. Perfekt til stranden med et lille sugerør .. 🙂

 

 

 

Elske:
Palma byder på et væld af lækre boutiquehoteller, oftest beliggende i smukke, gamle bygninger og restaureret til det yderste laberhed. Når man er et lille luksusdyr som mig, så er det altså noget, man godt gider. Prøv det!

Der er helt ekstremt mange muligheder, både de nye, de dyre, de rigtig dyre, og det ultrahippe, der er på alle måder efter smag og behag, så det er bare om at gå igang.

 

boutique_hotel

 

Luksus: Skal det være lækkert, dyrt og alle pengene værd, tjekker du ind her* med udsigt over katedralen, Passeig des Born’s trætoppe, loungebar og pool på taget til ca. 2000 kr. pr. nat og totally worth it!

Som alternativ er der dette nye hotel*, der både ligger virkelig god, er helt nyt, har tagterrasse med pool og – hvis du er rigtig heldig – kan du blive opgraderet til værelset der har eget spabad…

Et andet helt nyt hotel, der helt klart er værd at kende er dette*. Ultrahipt, dyrt og åh, så lækkert. Forvent modeblogger-hangout, photoshoots og pænt velhavende typer.

Skal det være knapt så “posh” og mere beige, stilet og ensfarvet, så er det her, du skal bo.* Edderlækkert på den mere underspillede, stilede måde.

 

portada_images.piscina_1gk-is-179

 

Middel:
Hotellet her* ligger midt i den gamle bydel, du har både seværdigheder og natteliv lige rundt om hjørnet, lækre værelser, god morgenmad og virkelig sødt personale. Ikke verdens mest moderne hotel og poolen er ikke noget at skrive hjem om.Værelsesprisen begynder ved 640 kr. for det mindste (86 €)

Fordi hotellet ofte er udsolgt, har jeg fundet et absolut værdigt alternativ.* VIRKELIG lækkert og ofte på tilbud, så du kan gøre et seriøst scoop.

Budget:
Her er et hotel, der er ret meget et scoop til prisen! * Synes jeg.
Ligger på havnen, midt i nattelivet, med udsigt til bugten, tagterrasse, helt ok værelser og til skaldede 530 kr. (71 euro) pr. nat. Ikke specielt børnevenligt pga. beliggenden.

Det samme gælder dette* der er lidt dyrere, men tilgengæld ligger i den gamle bydel, med katedraludsigt og gratis morgenmad og derfor er rigtig fornuftigt til prisen. I samme kategori finder du dette hotel*, der er lige så anbefalelsesværdigt.

For voksne:
Os, der rejser uden børn, skal bo på dette hotel.
Meget, meget lækkert voksenhotel med kun 9 værelser, pool og, hvis du vælger suiten, en laber udsigt til katedralen – og så er der gratis morgenmad.

Til dig med børn: 
Man kan sagtens have børn med til Palma, no problemo.
Et af hotellerne, der ligger godt, så man nemt kan komme til stranden og så de voksne også kan få fornuftige tapas er dette*
Det ligger lige på kanten til Santa Catalina-området, der byder på både øko – og raw-cafeer, små kaffebarer og gode spisesteder.

 

god-tapas

 

Sanse:
Madmarkedet Mercat d’Olivar
En eksplosion i farver, smag og dufte
Grønt, frugt og skinker, friskbagt brød og gode spanske oste, vin og fjerkræ på Olivar-markedet.
Plaza Olivar

 

 

Katedralen La Seu
Jeg er bestemt ikke turistattraktionstypen og da nogen insisterede fik jeg vist omtalt den som “Den skide katedral”. Never the less, så er den store gotiske katedral tæt på magisk.
Den er bygget ovenpå en arabisk moske, der blev revet ned, da katolikkerne indtog øen i 1229. Gaudi har lavet altertavlen og der er et hav af udvendige terrasser og tage med en guddommelig udsigt. Der er adgang til terrasserne fra april til oktober og udover udsigten kan man beundre grafitti lavet af tidligere tiders munke.

De kæmpestore rosetvinduer er også nogle af verdens største og lysets spil i de 14 meter store glas er imponerende. “Den skide katedral” er på alle måder et besøg værd.
En solnedgangstur er særligt spektakulær, når lyset og bygningen spejles i den omkringliggende sø. Det er nærmest guddommeligt, uanset, hvor lidt troende man er.

La Seu
Plaza Almoina, S/N
07001 Palma de Mallorca

Santa Catalina 
Det gamle sømandskvarter, der ligesom i andre byer, som fx Hamborg er blevet hipt og tiltrækker de unge og smarte, med dertilhørende rawfood spisesteder og international vibe.
Udover livsstilsbutikker og restauranter er der også et overdækket marked, der er virkelig charmerende og fyldt med god stemning. Det er mindre end Mercado Olivar, men det gør absolut intet og og Santa Catalina-området er virkelig et besøg værd.
Flere af restauranterne og kaffebarene, jeg linker til her i indlægget har også afdelinger i Santa Catalina og derudover får restauranten The Duke mine varmeste anbefalinger.
Virkelig lækker mad, hvor restauranten, med deres egne ord, har taget det bedste fra det thailandske, sydamerikanske og mellemøstlige køkken, samtidig med, at det er meget Raw food inspireret. Der er mange grøntsager og med den bonus, at alt det gluten – og laktosefrie er markeret på kortet og du kan spise udelukkende plantebaseret også.
Virkelig godt sted!

 

Olivar marked

 

Tænke:
Es Baluard

Skal der lidt åndelig føde indenbords er museet for moderne kunst, Es Baluard, et bud. Flere end 500 kunstværker af de største mestre inden for den moderne kunst som Cezanne, Gauguin, Picasso, Miró og Magritte. Alternativt kan du nøjes med at nyde den betagende udsigt ud over byen og Palma-bugten.
Plaza Porta de Santa Catalina, 10

 

Bonustip 1: Hvis du ikke har brug for at bo helt inde i byen, så anbefaler jeg på det varmeste dette hotel. Magisk udsigt, infinitypool, der går i et med havet, spa, private terrasser, havudsigt og laber mad. Priserne begynder ved ca. 1000 kr. pr. nat (140 €)

 

GMG InkOptimizer

             Picture borrowed from Hotel Hospes Maricel & Spa 

 

Bonustip 2:
Er du til outlets, skal du tage til Festival Park kun 10 minutters kørsel fra Palma. Her finder du masser af kendte mærkevarer, og priser er langt under de danske.

Bonustip 3:
Rejser du i marts er der yderligere den fordel, at mandeltræerne blomstrer Hele øen er dækket af et hvidt, fluffy tæppe og det ser fuldstændig magisk ud ovenfra, når man flyver ind. Så romantisk!!!

Og så er der jævnligt både billige flybilletter og pakkerejser at få.

Hvis du kan lide bloggen, så følg med på bloggens Facebook-side og få besked, når der er nye indlæg, rabatter og de små, sjove ting, der ikke er nok til et indlæg, men som stadig skal ses.
Du er også mere end velkommen på Instagram, og Snapchat, hvor der er sovs, hopla, fraklip og resten af mit liv i små firkanter.

 

 

English recap: Some of my best insider tips for Palma de Mallorca. Perfect for a spring break!

Edit: Artiklen er opdateret i april 2018. Så vær obs på at tjekke om de forskellige steder fortsat eksisterer

7 thoughts on “Guide: Storbyferie i perfekte Palma

  1. Pingback: Guide: Her skal du drikke kaffe i Odense | C & the City

  2. Pingback: Hotellerne du skal kende i Hamborg | C & the City

  3. Pingback: Guide: Vil du have god mad, billig luksus og fantastisk klima? Tag til Comosøen | C & the City

  4. Pingback: Guide: God mad, billig luksus og fantastisk klima? Tag til Comosøen | C & the City

  5. Pingback: Bedst på budget: Ud at spise med klækkelig rabat | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.