Scoremad: Choko-mokka-mousse

Indeholder reklamelink, der er markeret med *

 

På top fem over de bedste desserter nogensinde: Chokolademousse!
Den går man aldrig fejl af og en yderligere fordel er, at den, for at blive rigtig god, helst skal laves dagen i forvejen.

Hvis jeg overhovedet skal lykkes med noget som helst, så er det vitalt, at så meget som muligt kan laves i forvejen og desserter er fx helst noget, jeg har i fryseren, lavet i meget god tid på forhånd, ellers vælter det. Jeg tænker, du måske kender følelsen ?

Men. Chokolademousse er så godt, at jeg er villig til at ofre mig og nøjes med at lave den dagen i forvejen og har yderlige den fordel, at den er nem, at variere fra den ”rene” chokolademousse i sin oprindelig form, over en version med et skud alkohol, fx Cointreu eller Baileys til denne, jeg vil præsentere for dig i dag: Med kaffe.

Chokolade og kaffe klæder hinanden mægtig godt og mange opskrifter på chokolademousse indeholder faktisk også kaffe, men skruer man op for mængden, så giver det en virkelig delikat mokkamousse, der tager kegler.

 

 

 

Choko-mokka-mousse
4 personer

200 gr. 70 % mørk chokolade af god kvalitet
¼ – ½ kop kold, stærk kaffe (Jeg foretrækker at bruge instantkaffe, og er glad for denne*, da det er nemmere at regulere styrke og mængde. Alternativt kan to espressoskud bruges)
4 æg
Et nip salt
1 lille tsk. vanillepulver (Ren vanillepulver, ikke vanillesukker)
1 ½ – 2 dl. fløde
1 dl. sukker ( Eller den halve mængde Sukrin Gold)

Sådan gør du:

Chokoladen brækkes i stykker og opvarmes i vandbad sammen med kaffen, under omrøring, til chokoladen er smeltet.
Vær forsigtig med ikke at få vand i blandingen, så ødelægger du det hele.
Køler derefter af i ca. 15 minutter.
Æggene skilles i hvider og blommer, hvor blommerne røres tykke og hvide med saltet og derefter tilsættes sukker / Sukrin lidt efter lidt og der røres til blandingen er luftig og sukkeret opløst.
Tilsæt vanille og chokolade/kaffeblandingen.
Æggehviderne piskes stive og foldes forsigtigt i, så du ikke slår luften ud af æggene.
Lav samme nummer med fløden, der også piskes stiv og foldes i blandingen.

Anrettes i portionsglas eller en står skål og står tildækket i køleskabet til dagen efter (Eller mindst 4 timer på køl)

Pyntes efter behag, fx med en klat flødeskum, eller friske og frysetørrede hindbær, eller lidt ristede, hakkede mandler, alt efter hvad du lyster.

Servér og nyd dit bifald 😉

 

 

Vigtigt: En chokolademousses succes afhænger meget af dens konsistens. Hæng dig derfor ikke slavisk i mængdeangivelserne, men justér op og ned, så du får den rigtige tekstur og konsistens.
Råvarer ter sig også forskelligt, så den ene gang skal du måske bruge mere fløde, den anden gang mindre, eller mere eller mindre sukker.
Prøv dig frem, det er en del af det sjove.

Vintip: Vinen her* fungerer mægtig godt til. Du finder en længere anmeldelse af den her. 

2 thoughts on “Scoremad: Choko-mokka-mousse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.