Ti ting, jeg drømmer om

Det her er virkelig svært at skrive.
Altså så svært, at jeg har måttet overveje længe og grundigt, hvorfor det egentlig er, jeg har SÅ svært ved at sige højt, hvad jeg gerne vil have.

Jeg tror, det handler om, at hvis man siger, hvad man drømmer om, så er der nogen, der kan tage det fra en. Eller forhindre det. At det er en nem måde, at være tarvelig overfor et andet menneske på, og det kort behøver man ikke give folk på hånden.

Når jeg har det sådan, så kommer det selvfølgelig et sted fra.
Jeg har lokaliseret det tilbage til en chef, jeg havde engang og som mobbede mig sønder og sammen.

Det tog mig, desværre, virkelig, virkelig, virkelig, lang tid at forstå, at det var det, der foregik for, i min optik, så er det ikke noget voksne mennesker gør og da slet ikke ledere.
Jeg blev klogere, gjorde jeg, og det var først, da en anden kollega fortalte mig, at adskillige eksempler på, hvad der egentlig foregik, at tingene og omfanget gik op for mig.

Der var hele puljen, lige fra at miskreditere min faglighed over for andre, især chefer uden for huset og højre oppe, underminere mine (Fuldt fagligt forsvarlige) ledelsesbeslutninger overfor ansatte og i stedet gennemtrumfe noget dårligere, bagtaleri, løgne, manipulation, scilent treatment, fjerne mig fra opgaver, jeg var decideret ansat til, uden nogen som helst grund og, meget konsekvent, forhindre de ting, jeg gerne ville.

Der er de chefer, der støtter, løfter, inspirerer, motiverer og spiller deres ansatte bedre. Sørger for at få dem de rigtige steder hen og give de muligheder, folk ønsker (I det omfang, det kan lade sig gøre) Sådan en har jeg også haft og det var en berigelse og inspiration uden lige. Desværre var det også der, det gik galt med mobbe-chefen.

Hun synes, jeg fik for mange muligheder, for tidligt og for hurtigt, klarede mig for godt, var for dygtig, var for vellidt, fik gennemført for mange ting og generelt var for meget en trussel og satte som erklæret mål, at jeg skulle forhindres i alt, hvad jeg gerne ville.
Ovenstående er et direkte citat, for hun var desværre ikke så kvik, at hun huskede, at tage sine papirer med fra printeren…

Så fra tidligere, at have haft en chef, hvor man godt kunne fortælle, hvad man havde lyst til, hvor man gerne ville hen i sin karriere og hvad man eventuelt gerne ville afprøve og opnå noget af det, så skete der her det præcis modsatte.

Alt, hvad jeg, på nogen som helst måde, godt kunne tænke mig, blev der sat en massiv stopklods for, inklusiv efteruddannelse, jeg selv havde betalt for og uanset hvad, jeg prøvede, så mødte jeg muren.

Beklageligvis var hun ikke selv så dygtig en leder, at hun kunne se, at en dygtig medarbejder også var med til at gøre hende bedre og isærdeleshed, at få hende til at fremstå dygtigere end hun var og ja, jeg gik videre med det.
Desværre først da det havde stået på tre år gik jeg videre med det, efter hun, konkret, obstruerede, at jeg fik et andet job ved at storlyve og heller ikke vidste, at jeg faktisk kendte pågældende, hun løj overfor, mægtig godt.

Det var alt, alt, alt for sent, men desværre var jeg dengang typen, der bare bed tænderne sammen og hang i, fordi hun ikke skulle slippe afsted med det, eller lykkes med det. Men Hold.Nu.Kæft, hvor det tærede, især fordi det blot blev ”Håndteret internt”, hvilket vil sige, at der intet skete og de rette kanaler ikke blev adviseret, som politiken ellers er.
Et psykisk dårligt arbejdsmiljø er en af dem, der virkelig bonner ud, når man vurderer arbejdspladser og medarbejdertrivsel og derfor blev der gjort virkelig meget for at skjule det.

Jeg aner ikke hvor mange ”Giraf-tale”kurser, jeg var på, jeg gik til coach, jeg holdt ualmindeligt lav profil, alt sammen i den tro, at det nok var mig, der var noget galt med. Det var det ikke og det fik jeg heldigvis bekræftet adskillige gange, men det er noget, der har sat sig. Jeg blev nærmest fuldstændig paranoid dengang det stod på og det værste er faktisk den tvivl, man får om sig selv: Om man ser syner eller det virkelig sker, for det burde jo ikke foregå på en arbejdsplads eller nogle som helst steder, i øvrigt.
Bloggerverdenen eksempelvis er desværre fyldt med den slags voksenmobning og jeg i dén grad den, der er smuttet, når jeg får færten af det.

Men, det var altså ikke mig, den var gal med og jeg så heller ikke spøgelser, der var mindst 10 andre på samme arbejdsplads, der var udsat for det samme som mig, men jeg har det stadig ualmindeligt stramt med at sige, hvad jeg ønsker mig, fordi det ligger ret dybt, at det nok i stedet bliver brugt i mod mig.
Og det er jo dumt, for når man siger tingene højt, så er der jo en større sandsynlighed for, at der sidder nogen derude et sted, der er i stand til at hjælpe en eller få det til at ske.

Det vil jeg i hvert fald gerne tro på, stadig, så det er med tilbageholdt åndedræt, bævende hænder og tætsammenknebne øjne, at jeg offentliggør bucketlisten med de ti ting, jeg drømmer om:

  • Jeg vil helt vildt gerne bo i Paris. Det er nok drømmen over dem alle.
  • Skrive en bog. Ja, ja, ligesom alle andre. Faktisk har jeg fire, jeg gerne vil skrive, i fire fuldstændig forskellige genrer.
  • Besøge de Dansk Vestindiske øer. Det har været en drøm, siden jeg skrev stor opgave i historie i gymnasiet (Så sig ikke at skoletiden ikke kan bruges til noget 😉 )
  • Jeg vil egentlig også gerne til Hawaii
  • Det er mit erklærede mål at besøge alle Europas hovedstæder. Problemet med det er bare, når man har erklærede favoritter, der skal besøges mindst en gang om året, så er det svært at klemme nye ind.
  • Lære at surfe. Jeg har talt om det i 25 år. Det gælder i øvrigt også skiferie
  • Løbe maraton i Paris (Forholdsvis svært, når man har en sygdom, hvor man ikke kan løbe, men man har jo lov at håbe)
  • Blive ambassadør for noget velgørende. Jeg vil rigtig gerne bruge den platform, jeg har herinde på at gøre noget, der gør en forskel for andre, også sådan rigtigt og officielt
  • Gå Caminoen
  • Være jagerpilot. Fat chance, men manner, hvor må det være fedt!

Sidst, men ikke mindst, have et helt almindeligt liv. Sådan et, hvor man står op om morgenen, kysser sin kæreste og tager på arbejde i stedet for på sygehuset, er social, ses med venner og ikke konstant får snaget alle hver en lille del af sit liv igennem af kommuner og forsikringsselskaber og fuldstændig være frarøvet et privatliv.

Og nå ja, så er der stadig et par ting, jeg gerne vil, som jeg holder for mig selv, bare sådan lige for en sikkerheds skyld 😉

Jeg kommer sikkert til at skifte ud og ændre mening og det må man godt. Drømme og ambitioner ændrer sig jo og det skal der være plads til.

Hvad er der på din bucketliste ?

 

Jakken er herfra (reklamelink) 

10 thoughts on “Ti ting, jeg drømmer om

  1. Det gør mig så sindsyg ked af det at høre, hvordan du er blevet behandlet på en tidligere arbejdsplads. Jeg husker selv dengang jeg gik ud af gymnasiet og begyndte at arbejde – mit første “voksen job”. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget mobning og bagtaleri der foregår ude i arbejdslivet, også selvom det var voksne mennesker og ikke teenagere jeg længere omgik.
    ..og skøn liste!

    • Jeg er også stadig rystet. Især hele scenariet omkring hvordan det skulle dysses ned og skjules, istedet for at tage tyren ved hornene og håndtere et enkelt broddent kar. Istedet endte man med 10 gode medarbejdere, der skred….
      Men jeg bliver desværre jævnligt overrasket over, HVOR dårligt voksne mennekser opfører sig, når det kommer til sladder og bagtaleri og det er simpelthen så ærgerligt

  2. Jeg håber, dine drømme går i opfyldelse ❤️
    Min liste er, synes jeg selv, ret beskeden. Rækkefølgen er helt tilfældig:
    Giftes med mit livs kærlighed.
    Have børnebørn – min søn er 17, så det må gerne vente lidt.
    Besøge alle 50 stater i USA (har besøgt 9, inkl Hawaii)
    Være glad for mit arbejde til den dag, jeg går på pension.
    Opleve at blive gammel.
    Blive bedre til at finde overskud til at være social.
    Læse nogle flere bøger og lytte mere til musik.
    Være mere aktiv og nyde det.
    Have en udsigt, jeg kan nyde fra min hængesofa/gyngestol på verandaen.
    Grine hver dag 😁 og føle mig taknemmelig.

    • Tak og i lige måde <3
      Jeg tror ikke heeeeelt på, at rækkefølgen på din liste ikke er prioriteret 😉 I hvert fald ikke når det kommer til pkt 1 🙂

  3. Fin liste:-)
    Jeg har løbet Paris Marathon og det var uendeligt meget hårdere end både Berlin og Hamburg, selvom de var lige lange. Man kan se “det der tårn” i evigheder, og man synes bare ikke, det kommer nærmere… Men en smuk oplevelse i 22-23 graders varme:-) En halvmarathon i Paris kan også gøre det;-) Eller bare en 5 kilometer…
    Jeg holdt op med at løbe langt, da jeg blev stressramt for snart to år siden og er aldrig kommet i gang igen. Pyt.

    • Tak Lene 🙂
      Jeg tror heller ikke det kommer til at ske, men så må man jo gå 🙂 Ruten er sikkert lige så fin på gåben med kaffepauser 😀

      • Det er den i hvert fald, og det vil jeg klart foretrække i dag:-)
        Det eneste ærgerlige ved den læsning er, at man ikke får medalje for at gennemføre på gåben.
        Ha’ en dejlig påske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *