Ti konkrete mål for 2018

Nu gik der lidt spas og munterhed i nytårsindlægget, men det ændrer ikke på, at jeg har en del, helt konkrete, planer for 2018.

Nope, der er stadig ingen regulære nytårsfortsætter, der er ingen grund til at begynde året med at skuffe sig selv over ikke, at kunne leve af marathontræning og mystiske grøntsagsretter.

Men, som jeg skrev i dette indlæg, så er det primært ændringer på det personlige område, det vi kan kalde rederiet Christina A/S, jeg gerne vil lave og så bruger jeg min fødselsdag i juni til at gøre status på, hvordan det egentlig går.
For mig er det et godt pejlemærke at lave, både fordi man kan nå at lave ændringer og justere ind, hvis ikke det er gået helt som planlagt, mens der stadig er 6 måneder tilbage af året og så føles det ikke som om det smuldrer helt mellem fingrene på en.

1) Digital detox
Den her står øverst på listen og der skal MEGET mindre skærmtid på programmet, pronto. (Altså når lige jeg er færdig med at være online 24/7 efter, at have været i ufrivilligt eksil i nærmest to måneder)
Men noget af det allermest skræmmende og dermed vigtige, jeg lærte af den skide hjernerystelse er, hvor sindssygt meget tid, jeg bruger på den skærm, hver evig eneste forpulede dag. Og især hvor meget kærestetid, der egentlig forsvinder, mens man er optaget af sit respektive junk på sociale medier.

Dernæst hyler det mig pænt meget ud af den, at opdage, hvordan skærmaktiviteten egentlig påvirker hjernen.
Det er muligt, du tror, du slapper af, mens du sidder og scroller, men i virkeligheden kører hele systemet på højtryk for at kapere alle indtrykkene.

Helt konkret, så kunne jeg mærke det i det sekund, jeg snød, mens jeg havde hjernerystelse.
Jeg kunne have det nogenlunde ok og i det sekund, jeg sneg telefonen / computeren / TV’et frem og smugkiggede, så sejlede alt, jeg fik monsterkvalme, syngende hovedpine og det stod faktisk på i mange, mange timer bagefter. Også selvom det var et lillebitte hurtigkig.

Det vil jeg simpelthen ikke byde mig hoved og jeg nægter faktisk også at være så afhængig af det.
Jeg har ingenlunde tænkt mig at forsage sociale medier, men jeg vil have en bevidsthed omkring forbruget i stedet for den sanseløse scrollen.

2) Mange flere gåture
Når der jævnligt gåes tur med en hund, så kan det virke underligt, at have et ønske om flere gåture. Men. Jeg kan virkelig godt lide at gå tur. Lange ture. Dvs. dem, hvor man går, går og går og ikke står stille konstant med en hund, der skal snuse /tisse / skide / æde hver en krumme eller noget ulækkert på konstant repeat.
Så det med at køre et sted hen og gå en lang tur, det gad jeg godt gøre hver weekend.

 

 

3) Læse flere bøger
Der var engang, hvor jeg var virkelig god til at læse bøger og læste absurd meget. Så gav jeg mig til at arbejde 80 timer om ugen og læse jura i min ”fritid” og så blev det så som så med hyggelæsningen. Og så er der jo Netflix….
Så udover at jeg faktisk gerne vil læse flere bøger, så tænker jeg, at det også kan hjælpe med den digitale detox.
Lige nu har jeg bestilt denne (reklamelink) og denne (Reklamelink) som jeg glæder mig til at komme i gang med.

4) Blog makeover
Jeg synes efterhånden at det hele herinde ligner en pose lort, så der skal re-designes lidt og det kommer til at gælde både form, udseende og indhold.
Der er ting, der bliver skruet op for og andet, der skal skal nedtones.
Da jeg lavede en hurtig spørgerunde på Instagram var I fx mange, der gerne ville læse mere om kvinder, karriere og ledelse. Så det er en af de ting, der kommer mere af, blandt andet, for der er flere nye ting, i posen.

5) Rose mig selv mere for det, jeg kan og det, jeg opnår.
Det er vist en klassiker, den med ikke at tale så pænt til sig selv.
Men i stedet for at sige, at jeg ikke vil tale mig selv ned, så benytter jeg den omvendte psykologi og lægger fokus på at rose mig selv. For det gør jeg slet, slet, slet ikke nok.
Helt konkret, så skriver jeg tre ting i min kalender hver aften (eller når jeg husker det) som jeg er lykkedes med den dag og så øver jeg mig i at sige det højt også, når jeg har opnået noget, jeg godt kan være stolt af.

6) Være knapt så flink og pligtopfyldende og meget mere egoistisk
Det her lyder jo helt utrolig grimt, men hæng lige på.
Jeg tror virkelig det vil være klædeligt, ind i mellem, at sætte sig selv først.
I hvert fald for mig, hvor alle andres behov konsekvent kommer før mine, fordi jeg er ansvarsfuld langt ud over rimelighedens grænser og jeg opfører mig generelt for pænt, selvom folk faktisk ter sig som kæmpe røvhuller.
I et moderne jobopslagssprog vil jeg både blive betegnet som ekstremt tilpasningsdygtig og omstillingsparat, for det med at rette ind og være den, der sørger for, at tingene hænger sammen for alle andre, det er nærmest en spidskompetence.
Jeg er klart blevet bedre, meget bedre, men jeg gad godt lige have det sidste med, for hensyn til selv er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

7) Have styr på det der kost
Forvirringen er total på det her punkt.
Ud over, at jeg ikke er supergod til grøntsager, så vil skæbnen, at alt det grønne, jeg godt kan lide og er rigtig flink til at få indtaget, må jeg ikke spise længere, fordi der er for meget jern i.
Ja, der er fødevarer, der er langt mere jernholdige end andre, det gælder også for grøntsager og naturligvis er de grønne sager, jeg har ædt med stor fornøjelse, nu strengt verboten. Sammen med alt muligt andet, der har udgjort hovedparten af min kostpyramide.

Det mest åbenlyse er selvfølgelig kød og fisk, men bønner, broccoli, spinat, skaldyr, de forskellige kålformer, og linser er også på listen, plus de ret overraskende darkhorses: Mandler og chokolade.
Og så kan vi jo selv gætte, hvad jeg har levet af, fordi det skulle være åh så sundt, med al den spinat, bønner, broccoli og mandler, ikke?
Som en yderligere pind i røven øger C-vitamin jernoptagelsen, så de fødevarer skal jeg også helst undgå, mælk og gluten er også off limits og så er der nærmest kun glutenfri pizza tilbage

..

Seriøst.
Det er blevet så stort et projekt, at få mad i hovedet, at man nærmest giver op på forhånd og jeg er i vid udstrækning holdt op med at spise noget. Det er heller ikke holdbart, så jeg har besluttet at jeg skal have noget diætist ind over.
Mit udspil er, at jeg er villig til at afstå fra både bønner, broccoli, mandler og spinat, for at beholde chokoladen…
Jeg tænker, det er et rimeligt kompromis 😉

8) Se mine mennesker noget mere
Ahmen altså.
Hvis man på nogen som helst måde er i tvivl om, at det ikke er sundt for mennesker, at være komplet socialt afskåret, så kan jeg skrive under på det. Samt at man udelukkende har et liv, der består af at gå på sygehuset. At jeg ikke er blevet skingrende vanvittig endnu er mig en gåde. Men jeg er pinedød nødt til at se andre mennesker end sygehuspersonale inden jeg bliver fuldstændig social analfabet.

9) Rejse!
Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor jeg skal hen, men jeg er altså nødt til at komme uden for landets grænser i år. Om det så bare er til Flensborg. Anything goes, så længe der skal et pas i brug.
Men. Jeg synes sgu faktisk, at jeg har fortjent en tur til Paris. Mindst en.

10) Lære at tage bedre billeder
I rest my case

 

 

Hvad er dine mål for 2018? Vil du dele ?

2 thoughts on “Ti konkrete mål for 2018

  1. Jeg er så voksen og moden (40år) at jeg er holdt op med at sætte “løbe maraton og leve af grøntsager”. Til gengæld vil jeg gerne ha lært hele teksten til “you can’t touch this” med MC Hammer samt få sparet væsentlig mere op end jeg/vi gør lige pt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *