Hvordan får man det til at holde: Live fra Lolland

Tid, eller rettere: Manglen på tid er blevet den største trussel mod det moderne menneske og vores forhold, især vores parforhold.

Der er arbejde, karriere, venner, sport, fritidsinteresser, familie, børn, videreuddannelse, hjem, you name it og uanset, hvem man spørger, så siger alle, at de ønsker sig mindst et par timer mere i døgnet og har konstant dårlig samvittighed overfor alt det og dem, man ikke når.

På forunderligvis ender det oftest med, at den, der er en nærmest, er den, der får mindst. Uanset om det gælder tid, sex, opmærksomhed eller kærlighed.

Når man har leveret hele dagen og alle har fået en bid af en, så er der ikke meget tilbage, når vi dejser ned i sofaen kl. 21.30 om aftenen. Og så bliver man skilt. Mange af os gør i hvert fald.

Og så er der dem, der tilsyneladende kan klare alt. Alle kriserne, al modgangen, de små børn, den manglede søvn, de alvorlige sygdomme, arbejdsløsheden og vi andre, der kan stå og se på og tænke:
”Hvordan fanden gør de?”

Hvordan får man det til at holde? Det ser jeg på i denne her serie.

I dag skal du møde Kristina, der er kvinden bag den virkelig sjove og superskape blog: Live fra Lolland.
Hun bruger ofte sit eget forhold og udfordringerne med “Mr. Mand” gennem fem år i sine streger og rammer fuldstændig spot on på de forskellige parforholdsproblematikker.
Derfor var det oplagt at spørge, hvordan de egentlig gør det? 

 

 

Hvordan får I det til at holde? (Når man nu har været sammen i mange år, begge har karrierer, rejseaktivitet og alt det andet, der kan stjæle ens tid sammen)

Jeg tror i bund og grund, at det handler lidt om at have hinandens ryg. Michael har givet plads til at han i en lang periode har trukket det tunge økonomiske læs mens jeg har prøvet at få min virksomhed op og køre, fordi han kunne mærke at det var vigtigt for mig at prøve det af, og ikke én eneste gang har han brokket sig over det eller fået mig til at føle at jeg skulle opgive det og finde et job hvor jeg kunne tjene mere.

Selvom det måske lyder lidt kedeligt (og jeg sikkert får helt vildt hug af en masse feminister nu), så tror jeg også at det handler om at føle sig tilpas i hverdagen med ’rollerne’ i parforholdet.
Jeg gider f.eks. overhovedet ikke at slå græs eller hugge brænde, så det gør Michael som til gængæld har nada interesse i madlavning og rengøring, så det tager jeg mig af, for det er ikke noget der gør mig noget at lave. Samtidig er vi også gode til at hjælpe hinanden, så der er aldrig noget brok eller sure miner hvis han f.eks. beder mig om hjælp til et eller andet der ikke siger mig en fis og han tager også gerne støvsugeren og giver hele huset en ordentlig omgang hvis jeg beder ham om det. Det er måske omvendt for andre, men for os virker det fint.

Det handler nok lidt om at der skal være plads til både at være som man er, men også til lige at file de kanter der i bund og grund måske ikke rigtigt betyder noget for en.
Michael er f.eks. det mest private menneske jeg kender. Han er ikke på nogle sociale medier overhovedet, man kan ikke engang google ham (hvilket var vildt irriterende dengang jeg blev vild med ham og gerne ville vide mere om ham, haha), og alligevel har han det fint med at jeg tegner og fortæller om vores samliv ud på hele internettet.

Hvordan får I tid til hinanden i hverdagen?
Vi har ikke særligt meget tid til hinanden i hverdagen, primært fordi Michael arbejder i København og derfor er væk 12 timer om dagen, og selvsagt ikke den allermest oplagte når han kommer hjem fra arbejde. Vi spiser som regel aftensmad sammen, og så gør hver vores ting i løbet af aftenen. Vi har ikke det store behov for at sidde op og ned af hinanden hele tiden. Jeg tror faktisk at vi begge to sætter pris på at være kommet til et punkt hvor vi godt kan sidde i hvert sit rum og lave hver vores ting og stadig føle at vi er ’sammen’.
Til gengæld, så når vi ikke har travlt med arbejde, så tager vi ud og laver nogle ting sammen. Og så kan vi have de længste, lidt vanvittige samtaler om ting som hvordan jorden skal kunne ’overleve’ og generelt om verdenssituationen og blive helt opslugt i det. Det sker tit når vi kører bil sammen (for så kører vi som oftest ret langt). Vi har faktisk engang præsteret at misse vores afkørsel på motorvejen på vej hjem fordi vi sad og snakkede, på trods af at Michael tager den afkørsel hver evig eneste dag.

 

 

 

 

 

Har I de samme opfattelse af, hvad der er vigtigst i jeres liv? Eller er I (som mange andre) fangede i, at den ene prioriterer arbejde og den anden familien/ sporten/ vennerne/fritidsinteresser?)
Det har vi 100%. Vi har dog ingen fælles interesser (som i ingen, overhovedet), men alligevel finder vi altid på noget at lave sammen. Men vi ved hvad der er vigtigt for os i livet. Vi har f.eks. fravalgt børn, og i bund og grund tror jeg vi begge har det fint med vores meget low-key livsstil ude på landet. Vi har i hvert fald aldrig haft konflikter over mis-matchende fremtidsplaner.

Hvad gør I, når I synes, at I er kommet for langt fra hinanden? Hvis I fx har haft for travlt i en periode?
Jeg tror faktisk det er virkelig sjældent at vi har haft det sådan, når jeg tænker over det. Måske er vores situation også lidt anderledes fordi vores livsstil er som den er – 95% af året er vi hinandens fritid, hvis det giver mening. Vi bor langt pokker i vold fra familie og den slags, så vi er måske tættere på grund af det. Fordi vi herude på landet i bund og grund kun har hinanden. Nu kommer det sikkert til at lyde helt sørgeligt, men det er faktisk mega hyggeligt. Jeg har haft kærester som jeg har været sammen med i længere tid end Michael der ikke kendte mig halvt så godt som han gør, og det tror jeg lidt skyldes ovenstående.

Hvad har jeres største krise været? 
For ca. halvanden år siden var vi fra hinanden i 5 måneder. Vi har simpelthen kørt surt i det, og jeg følte at vi bare kørte rundt i en ond ring hvor vi bare ikke kunne tale sammen og havde gjort det længe. Men vi fandt sammen igen, og siden dengang er vi blevet meget bedre til at tale om tingene.

 

 

 

Hvordan løste I den?
Vi talte sammen. For mig var det virkelig vigtigt at hvis vi skulle være sammen igen, så skulle vi ikke bare tilbage i den samme trummerum, for så var det bare et spørgsmål om tid før det gik galt igen.

Hvordan kommer man tilbage på sporet, hvis man er uvenner / har talt forbi hinanden ?
Vi prøver at grine det lidt væk, hvis det ikke har været sådan et dødeligt vi-går-fra-hinanden-skænderi.
Vi kan godt lige gå i hvert sit hjørne og mugge en times tid, men så stopper det også. Så er der en af os der går hen til den anden og giver den en fuckfinger (og gud hvor er det mærkeligt, nu når jeg tænker over det, haha) og så er der ligesom løsnet op igen.

Er der tre nøgleord, du kan sætte på et forhold for at det skal være ”succesfuldt”, altså, at man bliver sammen? Kærlighed, omsorg og at grine sammen. Hvis man har/kan de 3 ting, så tror jeg man er godt på vej.

Hvordan håndterer I ”Fristelser”? (Og her tænker jeg ikke på dem, der kan spises, men dem man kan møde på sin vej gennem livet)
Vi er smågamle og bor langt ude på landet og ingen af os er sådan nogle der render ud og drikker os i hegnet – vores eneste fristelser ER virkelig ting man kan spise.

 

 

Hvis der er en ting, mænd skal vide om kvinder, hvad er det så?
Nu kan jeg jo virkelig kun tale på mine egne vegne, men vis at du er glad for at være sammen med os. Det betyder ikke regelmæssige blomster og chokolade, overhovedet. Hvis du synes vi har taget pænt tøj på, så sig det i stedet for bare at tænk det, osv. Vi kan ikke læse jeres tanker, så sig det til os. Det kommer helt sikkert tilbage til dig selv igen.

Hvis der er en ting, kvinder skal vide om mænd, hvad er det så?
Mænd er ikke (nødvendigvis, i hvert fald, haha) onde. De gør ikke ting bevidst for at genere dig.
At de ikke smider deres strømer i vasketøjskurven, ikke svarer tilbage på en sms indenfor 10 sekunder, osv. betyder ikke at de ikke elsker dig. Så lad være med at tag det sådan. Og så lad være med at sidde og rette på dem og nedgøre dem, specielt blandt andre. Jeg ser det så tit, og det er fandeme synd. Hvis du har et så stort behov for at din mand skal være en anden end den han nu engang er, så er det ikke den rigtige mand for dig.

Tusind tak til Kristina og Hr. Mand for de gode og kloge svar! Husk kigge forbi Kristinas sjove blog og  at du kan læse andre afsnit i serien her og her.

Og sidder du nu og har glemt alt om det der Valentinesday, så lad mig komme med en anbefaling til dig. Dette her går du absolut ikke galt i byen med, I promise.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook og mig på Instagram, hvis du ønsker daglige ansigtstab 😉  

 

One thought on “Hvordan får man det til at holde: Live fra Lolland

  1. Jeg er helt enig; at have det sjovt, grine sammen og ind i mellem grine af sig selv, må være nøglen til et godt forhold – både som venner, familie og kærester, er det ret så essentielt (:

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *