Hvordan får man det til at holde?

Hvem er egentlig den første, du ser om morgenen? Din telefon eller din kæreste? Og er du (også) mere hånd i hånd med din smartphone end din kæreste?

Det er efterhånden nærmest dagligt, at der dukker artikler op i den kategori, og hver gang rammer de lige i den dårlige samvittighed, fordi jeg har været lige præcis der, hvor jeg nok faktisk gloede mere på min telefon og alle de andre skærme, end ham, jeg skulle forestille at dele min tilværelse med.

Nu er det ikke kun telefoner, der skal have skylden.
Generelt er der så mange ting, man ”skal” i et moderne menneskes liv, at tid, eller rettere, manglen på tid er blevet den største trussel mod det moderne menneske og vores forhold, især vores parforhold.

Der er arbejde, karriere, venner, sport, fritidsinteresser, familie, børn, videreuddannelse, hjem, you name it og uanset, hvem man spørger, så siger alle, at de ønsker sig mindst et par timer mere i døgnet og har konstant dårlig samvittighed overfor alt det og dem, man ikke når.

I kunsten at forsøge at mingelere det hele, så glemmer vi oftest det vigtigste.
Den allervigtigste, faktisk. Vores anden og bedre halvdel og ham/hende, der er hele grundlaget for, at vi har fået børn og familie.

Det er jo dybt paradoksalt, at den, der burde være aller, aller, aller vigtigst for os, ender ofte, pudsigt nok, med at være den, der er sidst på prioriteringslisten.

Den, man ”når til”, når alt det andet, der er mere vigtigt : Arbejde, venner, sport, Facebook, Instagram, Snapchat og mails er krydset af.
Den, man først har tid til, når man har brugt krudtet på alle mulige andre.
Den, der vigtigst for en (Eller burde være det) får en, når man er dårligst, mest slidt og i sin allermest ucharmerende udgave.

Selvfølgelig skal der være plads til, at man er mast, men hvis det eneste samvær man har sammen er, at man ses 30 minutter hen over noget praktisk som madlavning og oprydning og derefter falder sammen i sofaen, gloende på hver sin telefon, hvorefter man dejser om og snorksover resten af aftenen væk, så er det for lidt og for skævt prioriteret. Med mindre der bliver sat gevaldigt ind på kærestekontoen på andre tidspunkter, hvad der ofte også smutter for os.
Og så er det nok ikke så underligt, hvis en anden, der viser en opmærksomhed, samtale, nærvær og almindelig omsorg, pludselig bliver lidt for interessant…

Sådan er det i hvert fald ofte, det vidner vores tårnhøje skilsmisseprocent om.

Måske bliver man klog af skade, men det synes jeg egentlig er ærgerligt.
Jeg kan i hvertfald ikke anbefale min model, hvor jeg lærte på den hårde måde, hvad der egentlig var vigtigt for mig i mit liv.

Det er ret utroligt, at man skal miste alt og blive alvorligt syg, før man lærer ens værdier at kende, men det kan man så også sige, var det gode, der kom ud af det:

Jeg har eddermame lært at prioritere og finde ud af, hvad der er vigtigt for mig og ja, jeg lever faktisk også efter det. Nu.
Men jeg kunne da godt have ønsket mig, at havde fået de ting på plads lidt tidligere og at prisen ikke var blevet så urimelig høj.

 

 

 

Derfor tænker jeg virkelig meget over det og er ekstremt bevidst omkring det, ikke at ryge (for meget)  i smartphone-fælden eksempelvis, men jeg vil rigtig gerne lære af, hvad andre gør og jeg vil også rigtig gerne lade inspirationen gå videre til dig, der læser med.

Helt konkret, så vil jeg gerne vide, hvilke fællesnævnere der er for dem, der klarer det. For de er der jo og nogle ser endda ud til at kunne klare nærmest alt, hvad livets udfordringer byder dem, alle kriserne, al modgangen, de små børn, den manglede søvn, de alvorlige sygdomme, arbejdsløsheden, lange arbejdsdage, karrierer, det klarer de, sammen, mens vi andre sgu hverken kan føre en samtale eller løse en basal konflikt.

Derfor har jeg spurgt en række kloge damer og herrer med lange og succesfulde parforhold på bagen om, hvordan fanden de gør det?

Fælles for dem alle er, at de ikke har ”surfet gennem livet”, hvis man kan formulere det sådan. Der har været store sten på vejen i form af sygdom, død, ulykker, kriser og alle de almindelige ”hverdagsudfordringer” oveni – og det er alligevel lykkedes dem ikke at blive skilt.

Alle har sorte dage, mørke dage, de helt lyse dage, de lyserøde dage – og så er der jo alle de beige dage…
Og personligt er jeg ret dårlig til beige. Det er virkelig ikke klædeligt til mig 😉
Men sådan ER forhold jo, der er medgang, modgang og tomgang, spørgsmålet er så, hvordan man håndterer det.

Jeg synes det er vanvittigt inspirerende, at høre om, hvad andre gør og tænker, at vi kan lære en del af hinanden, for det med at få enderne til at nå sammen, er åbenbart en udfordring for de fleste af os – og så er det jo ret fedt, hvis man kan undgå at blive skilt undervejs.

Der er masser af muligheder for at gå fra hinanden, det er jo nærmest det nemmeste i verden, men hvad gør man, hvis det ikke er det, man har lyst til ? Hvis man nu faktisk har fundet den, man gerne vil være sammen med?

Det er det, vi forhåbentlig, finder ud af, så hæng på, det næste stykke tid, hvor du skal møde en masse seje og inspirerende typer, med kloge ting at sige om kærlighed, og hvordan man beholder den.

Glæd dig!

4 thoughts on “Hvordan får man det til at holde?

  1. Pingback: Hvordan får man det til at holde: Niklas Roar | C & the City

  2. Pingback: Guide: Den perfekte kærestetur på Falkenberg Strandbar | C & the City

  3. Pingback: Hvordan får man det til at holde: Live fra Lolland | C & the City

  4. Pingback: Hvordan får man det til at holde? Sarah Skarum | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.