Frankofil fredag: Klar, parat, UDSALG

Hvor vi efterhånden har udsalg året rundt i Danmark (Er jeg den eneste, der efterhånden har detailhandlen mistænkt for, at ville begå selvmord i almindelighed? Og modebranchen i særdeleshed?), så går de anderledes konsekvent til værks i Frankrig.

Her er udsalg to gange om året, på datoer som staten fastsætter, og så er tilbuddene til gengæld så gode, at folk ligger i soveposer ude foran butikkerne.

I år er det fra den 10 januar til den 20 februar, og i de seks uger, udsalget står på, er der seriøse kup at gøre.

Så hvis du vil på udsalg i Paris, hvad jeg bestemt kan anbefale, så er her lidt tips til, hvordan du bedst overlever et fransk solde:

  1. Udsalg på fransk hedder ”Solde”
  2. Prismæssigt begynder man med 25 – 30 % rabat ved udsalgsstart og ender på 75% på i det sidste heat inden afslutningen.
  3.  Er du på udsalg efter noget helt bestemt, så er det nok i begyndelsen, du skal slå til. Er du bare ude på at gøre et godt kup generelt, så gå efter den største rabat.
  4.  Vær forberedt på, at det kan være ret så kaotisk og virkelig hektisk, når udsalget skydes i gang. Damer, der har ligget i kø i et par dage uden for Chanel, er IKKE at spøge med. 
  5. Der er mange mennesker i prøverummene, så tag noget tøj på, du nemt kan komme ind og ud af. Allerbedst er det nærmest at være påklædt, så du slet ikke behøver konsultere et prøverum, men bare kan lynprøve tøjet. 

Og husk at spørge, hvordan returreglerne er. Det er ikke alle steder, at du kan bytte eller returnere dine køb, og så er det ærgerligt, at have stresskøbt noget, fordi man ikke magtede køen til prøverummene.

 


Tip til de gode steder at gå på udsalg, finder du bla. her.  

Og husk, at et af de gode hoteller at bo på, er dette her*. Det ligger så du kan gå til alt. Også den gode mad.

Kunne du finde på, at tage på udsalg i udlandet?

2 thoughts on “Frankofil fredag: Klar, parat, UDSALG

  1. Jeg kunne ikke finde på specifikt at rejse efter udsalgene, men ville selvfølgelig tage et kig hvis jeg alligevel var der. ☺️

    • Ja, man er jo heldigvis ikke helt dum. Men hvis der var noget specifikt, jeg havde udset mig, så kunne jeg nu godt finde på at time rejsen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *