Frankofil fredag: Hotellet, du skal kende i Paris

Indlægget indeholder reklamelinks. Disse er markeret med *

Årets allersidste frankofile fredag og meget apropos: Manner, hvor gad jeg godt holde nytår i Paris.

Jeg kan simpelthen ikke huske, om jeg har holdt nytår i udlandet på fritidsmåden, jeg ved, at jeg har på arbejde, men jeg helt blank på, om jeg har ferieret i nytårs-sammenhæng…
Om ikke andet, så kan det jo være et nytårsfortsæt, hvis man ellers gør sig i den slags og her tænker jeg, at Paris kunne være helt vidunderlig, at holde nytår i.

I dag vil jeg give dig et lille hoteltip til en absolut perle* i det meget populære Latinerkvarter. Ikke et af mine favoritkvarterer, som faste læsere vil vide, men lige præcis dette hotel og dets beliggenhed kan jeg godt stå inde for.

 

Det er ikke fordi det som sådan vælter med attraktioner og seværdigheder i området bag Panthéon, men det synes jeg heller ikke der skal være, der hvor man bor. Der er det langt vigtigere at der er noget mad – og det er der her.

 

 

Et stenkast fra hotellet, eller lejligheden som det faktisk er, ligger nemlig Rue Mouffetard, der kan få ethvert madøre til at savle.

Her er der hver dag, undtagen mandag, et kæmpe fødevaremarked i den nederste del af gaden. Det er meget lokalt og giver dig en bid af parisernes egen hverdag og by, samtidig med, at der er en del gode spisesteder i område.

Så når du har været afsted hele dagen, så skal du ikke andet end at trille ned på hjørnet og indtage lækkerier – eller medbringe dem hjem i dit eget køkken og føle dig som parisienne.

Selve lejligheden er over vanlig Paris-standard med et helt ok køkken og badeværelse MED badekar. Og nå ja, der er også pejs. Med beliggenheden og lejlighedens niveau er den noget af et scoop til prisen, der endda er overordentlig rimelig. Af attraktioner i nærheden er Sorbonne Universitetet, Paris’ store moske, Luxemburg-haven og førnævnte Panthéon, plus gåafstand til Notre Dame og Saint Germain des Pres.

Du finder den her*

Vil du hellere en hurtig nytårstur til Hamborg, så har jeg masser af tip til hotellerne og restauranterne, du skal besøge her og her. Og ellers er der masser af tips til hoteller i Paris her og her.

God tur og godt nytår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *