Glædelig jul. Trods alt.

Hvis Jesus havde levet, så er jeg helt sikker på, at han ville være enig i, at 1. Juledag skal bruges i nattøj, med en skål risalamande til morgenmad, lidt reste-spisning direkte fra køleskabet, gavekiggeri, Netflix og at klø sin allerbedste, pelsede ven på maven. I absolut fred, ro og fordragelighed. Og at man i hvert fald ikke skal dække et bord, lave mad, vaske op, være social eller køre land og rige rundt.

Forstå mig ret, det er ikke fordi, jeg ikke kan lide julehygge eller familie tamtam, men der er noget helt særligt over 1. Juledag.
Jeg ELSKER den dag og jeg ved godt, at jeg siger det år efter år, men det gør jeg altså. For mig er det den mest hellige dag på hele året.

Det er følelsen af, at hele landet kollektivt puster ud, tror jeg.
At efter en december, hvor man har skulle nået det hele på den halve tid, plus mere til, en juleaften, hvor alt helst skal spille, på alle fronter og de forventninger, der hører til det, så er vi nu nået til roen. Julefreden, om man vil.

Kombinationen af fuldstændig ro på alle fronter, rendyrket hygge og absolut ingen planer er simpelthen en velsignelse. At det er helt legitimt for hele nationen, at gå fuldstændig i hi og bare være.
Det er skønt, at vi, i det mindste, kan enes om det.

I virkeligheden havde jeg faktisk en julefrokost på tapetet, men brækket hjerne halter stadig voldsomt, så jeg simpelthen nødt til at hvile hovedet i dag. Jeg er heller ikke i stadig til at føre en samtale og så overstimuleret efter juleaften, at jeg er fuldstændig pjevset, grådlabil og generelt off.
Det er meget frustrerende, at noget, der er hyggeligt også er så hårdt, at det kræver flere hviledage bagefter og jeg håber, det snart går væk for jeg er sgu, ærlig talt, træt af at være off pga. enten den ene, den anden eller den tredje sygdom.

Derfor vil jeg også benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig glædelig jul og til at sige tak.

Tak fordi du læser med, tak for opbakningen, tak for de støttende bemærkninger i medgang og modgang, i det hele taget: Tak for dig og Jer.

En ekstra varm tanke og stor krammer til dig, der synes, at julen er svær. Du er ikke alene. Selvom det kan føles sådan.

Uanset hvad, så handler jul om at være sammen. Ikke om mad, ikke om gaver, ikke om fest, men om samvær. I sin mest rendyrkede form.
At man er sammen med dem, man elsker og har kær og når noget så mangler i den ligning, så bliver det allertydeligst i julen.
Dem, man savner, dem, man mangler, det, der ikke blev eller at familien gakker så meget ud, at der er mere trængsel og alarm end julefred.
Til daglig kan man oftest holde det nede, men når man når december er det en daglig påmindelse om det, der gør ondt. Og det kulminerer så juleaften, hvor der, som traditionerne foreskriver, skal være fuldt blus på hyggen, men netop det og forventningen om det, er desværre også salt i det sår, man har.

Der er intet, i-n-t-e-t, der kan sætte et kæmpe spot på det, der er ikke spiller i ens liv, som julen.

Det kan føles helt urimeligt ensomt og som om alle andre er marinerede i julehygge, mens man selv er ved at drukne i sorg, ensomhed, savn, frustrationer, svigt, ulykkelighed eller hvad man nu har at slås med.

Og det er derfor, jeg siger, at du ikke er alene.

Hvis man ser sig lidt om, så har langt de fleste noget, der stikker i hjertet, når højtiden nærmer sig:

Er man ufrivilligt single, er alle andre forelskede og lykkelige.
Er man ufrivilligt barnløs, så er alle gravide, nybagte forældre og holder barnets første jul.
Er man skilt og skal undvære sine børn, så ser man kun de lykkelige kernefamilier.
Har man rod i familierelationerne, så er det kun de andres harmoniske familiejul, man ser.
Har man mistet, så kan sorgen over at undvære den elskede være helt uoverstigelig.

Og sådan kan man blive ved.
Alle tingene gør ondt (Tro mig), men du er ikke den eneste, der har det sådan. Og det er helt ok.

Det er derfor, man skal være ekstra flink ved alle i julen, både de nære, de kære og de fremmede.
Det fleste af os bærer på et julehjerte, der kan være lidt flosset i kanten af den ene eller den anden grund og det bliver man mindet om hver evig, eneste dag i en hel måned.

Men det hjælper som regel også lidt, at vide, at man ikke er den eneste, der har det sådan.
Gør det, du synes er rart og omgiv dig med gode mennesker og så hjælper det alt sammen, lidt efter lidt.
Selvfølgelig kan du svøbe dig selv i selvmedlidenhed for nedrullede gardiner, hade på verden og håbe på, at alle de lykkelige familier bliver kvalt i deres øko and.
Ind i mellem kan det hjælpe, at man tillader sig selv at have det sådan.

Du kan også se på det gode, du faktisk har, om det så er ben, der kan gå, penge på kontoen, en fin udsigt eller Netflix og marcipan ad libitum en hel aften. Undgå de kvalmende julefilm, de sociale medier (Folk kan snildt være rygende uvenner og lægge polerede, lykkelige billeder op alligevel), surf flybilletter, så du er et helt andet sted til jul næste år og find de mennesker, der forstår. Uanset om det er i virkeligheden eller online, for uanset hvad det er, der smerter, så er der andre, der er i samme båd.

Blandt andet derfor er jeg så glad for det gode, fine, konstruktive fællesskab, vi har herinde og derfor sender jeg også ekstra mange gode og kærlige tanker til jer.

Glædelig jul <3
(Trods alt)

 

7 thoughts on “Glædelig jul. Trods alt.

  1. Rigtig glædelig jul til dig❤️
    Det kunne faktisk være mig du skrev om der, har afleveret mine unger i dag og er helt alene. Vil gerne se nogle mennesker, men kroppen makker ikke ret!?
    Dine ord varmer og jeg sender masser af kram til dig❤️

  2. Jeg er heldigvis velsignet med en kæreste, der bakker mig op, når jeg insisterer på at tilbringe 1. juledag i nattøj på sofaen foran fjernsynet.
    Vi opdagede “Friends From College” og nappede alle otte afsnit, og jeg lettede kun røveren for at lave chokolademousse.
    Aftensmad: Flæskestegssandwich af resterne fra juleaften.
    2. juledag foregik nogenlunde på samme måde, indtil vi lettede os for at tage til fodterapeut og blive forkælet. Aftensmad: Rester fra fryseren med rødkålssalat fra juleaften.
    I morgen går vi ud i livet og shopper (Oh no, jeg tror, en migræne er på vej?)
    Glædelig jul, Christina❤

  3. Jeg kunne ikke være mere enig, både i dine tanker omkring gøremål i juledagene og om julen generelt.

    Jeg håber, du fortsat har kræfter til at skrive herinde til vores andres fornøjelse, og at 2018 bliver DIT år, at tingene flasker sig for dig, og at tilværelsen viser sig fra sin gode side.

    Med ønsket om et rigtig godt nytår❤️

  4. Pingback: Scoremad: Pasta med burrata og tomat | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.