Du ved, det er jul, når #2

 

  • At din indbakke allerede den første uge i december, er ved at bukke under for presset af mails med overskriften: ”Mangler du den sidste julegave?”
    Er det kun mig, der synes, at det er helt sindssygt provokerende?
    Med mindre det er to dage før jul, vil jeg simpelthen ikke se den slags rykkere i min mailboks. Der er absolut ingen grund til at lægge mere pres på folk, end der er i forvejen i en måned, hvor man skal nå alt det på 20 dage, som man normalt har 30 dage til. Plus en horde af arrangementer oveni.

 

  • Samtlige feeds på sociale medier er lagt ned af folk, der tagger hinanden i åndssvage julekonkurrencer. Det er fuldstændig utroligt hvor meget, at folk åbenbart vil genere andre mennesker for at vinde bittesmå skodpræmier. Køb nu bare selv den forpulede pose Twist og lad mig få mine venner tilbage.

 

  • Ingen af dem, der har som eneste opgave, at levere folks onlineindkøb, lever op til deres ansvar.
    På præcis samme måde som al sne og frost kommer bag på DSB, er vi, tilsyneladende, i den bizarre situation, at butikkerne bliver helt, helt overraskede over, at folks netshopperi slår rekorder hvert år, og dem, der skal levere pakkenellikerne lider af den samme syge.
    Jeg er med på, at hvis man bestiller alle sine gaver den 22. December, så er det utopi, at forvente levering til juleaften. Men når det er i slutningen af november, man klikker rundt og svinger kortet, så er det simpelthen ikke i orden, at ens gaver ikke er kommet frem til jul.Jamen, jeg bliver sgu så træt, når man gør sig den umage, at udregne den helt perfekte gave til en person, jage den, stort set, til verdens ende, finde den, glæde sig som en sindssyg til at give den og så ende med, at skulle panikkøbe noget andet, fordi andre ikke kan finde ud af, at passe deres job. Gang på gang på gang.
    Efter sidste år, hvor jeg måtte styrtshoppe alt igen forfra, med 40 i feber, besluttede jeg at det var SLUT med at købe julegaver på nettet.
    Indtil punkt fire.
  • At jeg bliver syg.
    Det eneste, der er mere sikkert end, at det bliver jul, er, at jeg er syg til jul.
    Eneste ubekendte faktor er, om det er lige inden, på selve juleaften, eller dagen efter. Sådan har det altid været.

    Sidste år var det den 23, hvor jeg efter støvsugning, risengrødskogning og gaveindkøb på maniker-måden klappede f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g sammen og måtte aflyse julen. Det blev ikke modtaget sådan super godt af hende, jeg skulle være værtinde for.I år besluttede december sig at være ekstra meget en kælling, da et par dage inde i julemåneden, tog trappen med hovedet først.
    Jeg aner stadig ikke hvad der skete, men det var højlys dag, jeg var pinligt ædru, jeg var i flade sko og det sidste, jeg husker er, at jeg vinkede til mand og hund ud af vinduet på førstesalen.
    Det næste, jeg kan huske er, at jeg lå for bunden af trappen, mens hund hylede helt hysterisk og mand flåede næsten lige så hysterisk i mig for, at få mig til bevidsthed. 

     

     

    Ud fra skaderne kan forløbet rekonstrueres til, at jeg, med snuden først, er røget seks meter ned ad verdens stejleste trappe, landet på hovedet, har kørt ansigtet hen ad gulvet, hvor alle tørrer deres sko af (Ad!!!) og så har slået en slags baglæns saltomotale.

    Når man lander med hele sin kropsvægt på et, i den sammenhæng, forholdsvis lille hoved, så får man en pænt kraftig hjernerystelse, som jeg har hygget mig med, alene, i mørke, hjemme på sofaen, mens alle andre har julehygget for vildt. Uden net, uden telefon, uden tv.
    Plus et totalskadet knæ, der stadig ikke virker og et ansigt som et voldsoffer. Den eneste kropsdel, der er ikke er alle regnbuens farver, er min røv.

     

    Jeg har aldrig haft en mere røvsyg december, jeg er gået glip af ALT, har været overladt til mig selv mens alle andre har passet deres julehyggerier og jeg har stadig knaldende hovedpine, ser dobbelt, en sær hyletone i det ene øre, monster-kvalme, konstant svimmelhed – og et pænt råddent humør, efterhånden.
    Plus jeg har været tvunget til at købe gaver på nettet. Alligevel. I –fucking-gen. Fordi lyd, lys, mange mennesker og mange indtryk også har været forbudt og sværere end at snyde sig til at shoppe online.

 

  • Et sikkert tegn på, at det er jul er også, at der altid, altid, altid dukker endnu en ubekendt op, udover det, der i forvejen har væltet kalenderen, som arbejde, overarbejde, sygdom og gaver, der er væk.
    Sidste år var det en hund, der i 30 sekunders ubemærkethed fik marineret sig selv i lort, fra snude til hale. Fordi jeg forsøgte at være flink og købe noget aflad ved en fri dressurs-luftetur.
    Det kostede min yndlingsjakke, yndlingssko, nye handsker, nye tørklæde, hundesele og halsbånd, fem timers rengøring af hund og badeværelse med 40 i feber og en kvart anmeldelse for dyremishandling, fordi jeg insisterede på, at hun fik det værste lort skyllet af inden hun kom inden for døren. Bortset fra, at verdens mest vandglade hund absolut ikke gad i vandet på det tidspunkt og det var en forbipasserende meget forarget over…

    I år er det hund i løbetid og med bræksyge.

    Læg så hjernerystelse, et smadret knæ, ultra-PMS og ens julegaver, der ikke er nået frem, oveni…
    Man bliver helt utroligt indebrændt af, at skulle humpe hele byen rundt, på gavejagt, med verdens mest liderlige hund, et knæ, der ikke kan stå imod, så køteren kan trække afsted med en efter forgodtbefindende og så ondt i hovedet, at man er komplet overfølsom overfor alt, incl. andre mennesker. Og hele tiden knalder posen med indkøb ind i det dårlige knæ i forsøget på at styre hund.
    De sagde godt nok på sygehuset, at man bliver svært irritabel, når man har hjernerystelse, og det kan jeg bekræfte til fulde.
    Kunne jeg slå nogen ihjel, så gjorde jeg det. Fordi folk er idioter. I min optik. Lige for tiden.
    (Og man ER altså idiot, når man spilder andre folks tid, ved at man, på store pakkehentedag, insisterer på at lave en scene over, at man skal have id med for at hente pakkepost…)

  • Det er så også typisk her, at ”nogen” begynder at justere på de ret minutiøse planer, der er lagt for, at få tingene til at gå op, trods alle ovennævnte forhindringer.
    Man kan eksempelvis sagtens have skrevet verdens mest specifikke indkøbsseddel incl. parenteser med forklaringer på, hvorfor, at det skal være lige præcis det nedskrevne og så møde 1) Noget helt andet på køkkenbordet, samt 2) Spørgsmålet: ”Jamen, er det vigtigt?”
    Øh ja!

    På præcis samme måde, som hvis en anden, eksempelvis undertegnede, bliver sendt ud for at hente en golfkølle eller nogle cykeldæk og så kommer hjem med noget andet, fordi man synes det var pænere eller billigere.
    Det gør man bare ikke.
    Slet ikke til en, der ikke rigtig har temperament til, at mere går skævt. Mig, for eksempel.

  • Du ved heldigvis også det er jul, når det lykkedes at huske på, at det heldigvis kun er en gang om året, at ting nok skal gå alligevel, at portvin hjælper på alt og det, i det store og hele, kunne være værre. Trods alt.
    Og ellers kan man altid glæde sig til januar, hvor det er helt legitimt at bure sig inde og være i dårligt humør.

 

 

 

 

4 thoughts on “Du ved, det er jul, når #2

  1. Ej, for helvede da! Det var da helt vanvittigt! For pokker, hvor må du have ondt… Men (ikke at du ikke er kommet nok til skade!) hvor er det godt, det ikke gik værre. Altså, du ved forhåbentlig, hvad jeg mener!?
    Ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul på trods – håber, hovedet (og alle andre kropsdele) har det lidt bedre. Kh.

    • Jeg kan bare sige, at selv nu, en måned efter, er jeg gul & blå og har ondt ad H… til. Men ja. Det kunne have kostet et øje eller et kraniebrud, så teknisk set, var jeg vel heldig. KH retur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *