Guiden til godt garn

Indlægget indeholder reklamelinks. Reklamelinks er markerede med * 

Man ved virkelig ikke hvad man har, før man ikke har det længere.
Det gælder, stort set, alle områder i livet, lige fra kærlighed til job over højden på ens røv, hvor tynd, man var engang og, i mit tilfælde, det hår man havde.
Det er en generalisering, jeg ved det, men der er lidt en tendens til, at man glemmer at fokusere på det, man har og at det først går op for en, at man havde noget, der var rigtig godt, når man ikke har det længere.

Det var, blandt andet, derfor jeg i sin tid lavede ”Lille lykke”-indlæggene, for at øve fokus på alle de små gode ting. Det, man giver opmærksomhed, vokser nemlig og så er det jo, alt andet lige, federe at fokusere på de gode ting, end det, der driller.

Så selvom jeg virkelig ikke synes, at jeg har pænt år længere, fordi det er faldet af og desværre glemte at glæde mig over det dengang, jeg havde det, så er jeg jo nødt til at anerkende og glæde mig over, at andre stadig synes, at jeg har pænt hår.
Selvom der mangler 80 %, for det er fanme meget!

Og ja, det kan, på alle måder, betragtes som et i-landsproblem, men jeg er langt fra den eneste, der pludselig smider pelsen i en grad, så man frygter at blive skaldet hver gang, der kommer et vindpust og det betyder altså noget. At man før havde en kæmpe manke og nu er der kun et par tørre kviste tilbage.
Desværre ved man ikke, hvor meget, det egentlig betyder, før man selv står med adskillige håndfulde hår efter bare en enkelt hårvask og alle krumspringene for at dække de bare pletter. Det har i hvert fald overrasket mig, hvor træls det egentlig er og jeg troede heller ikke, at det ville gå mig så meget på, som det egentlig gør. Før satte jeg eksempelvis bare håret op, nu skal jeg minglere det rundt på en helt bestemt måde før at det overhovedet gider at sidde og uden at jeg afslører, hvor der mangler store totter.

Der kan være rigtig mange årsager til, at man oplever hårtab:
Graviditeter, stress, hormonforstyrrelser, store operationer, et hurtigt vægttab, feber, blodtab, jernmangel, forskellige sygdomme, mens andre er ”bare” så uheldige, at de er designet med tyndt hår.
I mit tilfælde har vi jo så fået fastslået, at det i hvert fald ikke er jernmangel, der er årsagen, men det præcist modsatte.
Og den der hæmokromatose forårsager for det første hårtab og for det andet for lavt stofskifte, der også giver hårtab, plus jeg har haft en jævnt hård stressbelastning urimeligt længe og et ligeså urimeligt medicinindtag.
Det er forklaringen hos mig, hos andre skyldes det noget andet, men faktum er, at mange tusind kvinder (og mænd) dagligt står og forsøger at lave en art hentehår på sig selv, for at det ligner, at man har hår på hovedet.

Det gode er, at der er ting, der kan gøres, så man kan blive glad for de sparsomme rester.

 

 

Her hjælper det meget, at finde en virkelig god frisør, der 1) Ved hvad hun laver 2) Godt kan forstå og anerkende problematikken, selvom hun ikke er enig i at man har grimt hår, og 3) Kan virkelig mange tricks i bogen, når det gælder om, at få de sparsomme rester til at fylde mest muligt.

For mit vedkommende har Eva, der har Hårfin i Vintapperstræde i Odense, været svaret på alt ovenstående.

Hun er en virkelig elskelig type, der godt kan forstå, at jeg ikke synes det er fedt, at alt mit hår er faldet af og også er så lydhør, at hun vil være med til, at få det til at syne af mest muligt. Plus hun bruger kun økologiske og biodynamiske produkter i salonen, og det synes jeg altid er rart.

Jeg har tidligere haft en frisør, hvor jeg, seriøst, skulle ud i en diskussion omkring om jeg ”måtte” få klippet etager i mit hår, og eftersom det 1) var mit hår og 2) jeg vidste, hvad der fungerede bedst, så var det alligevel en helt urimelig, langstrakt kamp og jeg fik stadig ikke det, jeg kom efter og betalte for, men i stedet helt sammenklasket, kedeligt hår. Det gider man jo simpelthen ikke.

 

 

Både Eva og Cathrine, der også er begyndt hos Hårfin, har kæmpestor faglighed, så de ved, hvad de laver og hvad der fungerer, samtidig med, at de lytter til, hvad man gerne selv vil have, kommer med indspark til, hvad der kan fungere endnu bedre og også får forhindret de katastrofer, der kan opstå, når man selv har for mange fikse ideer til, hvordan man kan klippe hår…

Jeg er blevet markant gladere for mit hår efter at Eva og Cathrine har haft fingerne i det, fordi det nu, rent faktisk, syner af noget og ligner hår. Og en frisure, ikke mindst.
Jeg har fået camoufleret de værste bare pletter, der er kommet fylde i det igen og Cathrine har evnet at lægge striber, så jeg både har fået noget struktur (Og dermed fylde), samtidig med at det ikke er så lyst, at det fremhæver motorvejene i hovedbunden, hvor håret mangler.

Samtidig er jeg også blevet introducereret for produkter, der giver endnu et skridt på vejen. Jeg er ellers selv rimelig godt kørende indenfor dullegrej, men det lykkedes alligevel Eva, at finde noget, jeg ikke kendte til i forvejen.

 

 

Og ja, det er noget af et batteri, men man kommer jo ikke sovende til det og det er ting, der gør en markant forskel for mig.

Generelt er jeg utrolig begejstret for Philip B’s produkter, fordi de er lækre, holder godt, dufter godt og så indeholder de op til 40% botaniske ingredienser, ingen parabener og ingen kemiske duftstoffer (Til gengæld kan allergikere reagere på æsteriske olier, så er du en af dem, så vær obs på det)
Det er en af de mest roste hårplejeserier i verden og når det godt nok til Vouge og i øvrigt virker, så er det også godt nok til mig.

Hårshampooen* kan få selv den mest morgensure i god humør. Pebermynteduften er som aromaterapi for sjælen og den prikker lækkert i hovedbunden, fordi den stimulerer blodcirkulationen. Samtidig dybderenser den håret, så produktrester vaskes ud og giver fylde. Elsker den!

Nu vi er ved det med fylde, så er denne her *tæt på magisk. Sprøjtes i ved rødderne og giver nærmest absurd fyldigt hår. Har yderligere som bonus, at den kan bruges som almindelig hårspray, så man sparer lidt plads på badeværelseshylden og i kufferten.

Har man brug for endnu mere fylde er hårpudderen fra Maria Nila* verdens bedste. Også designmæssigt. Man kan nemlig præcisions-placere og dermed få den helt rigtig dosering, i modsætning til andre, hvor man risikerer at få for meget hældt ud og at håret så fedter fuldstændig og det er jo ikke det look, man går efter.

Har man krøller eller vil man gerne have dem, så er denne her* guds gave. Laver sindssygt pæne krøller, der holder og kan bruges i både vådt og tørt hår, både som krølleprodukt og til når dovne krøller skal suttes op fra slap. Faktisk vil jeg nærmest påstå, at den kan lave krøller selv i glat hår.

Tørshampoo skal der også til. Genialt til fylde i tyndt hår og til os, der ikke gider/orker vaske hår alt for tit. Jeg veksler mellem Lernberger, Maria Nila* og Living Proof,* der har de bedste på markedet.

Men som sagt, det hjælper virkelig med en god frisør, især fordi hun også kan vejlede omkring produkter, der passer præcis til dig og dit hår.

Og eftersom I er så mange, der spørger til netop mit hår og hvad jeg gør ved det, så er svaret her og jeg kan varmt anbefale både Eva og Cathrine hos Hårfin, hvis du også vil være glad i garnet her op til jul.

Som du kan se, kan man komme til at ligne en helt glad lille julegris 😉

 

 

Og nå ja, så er jeg altså også virkelig fan af en frisør, der har god kaffe, gode chokolader OG kommer med refills i en lind strøm. Jamen det tæller det hele 😉
Inklusive at det blev taget med et smil, at jeg lakerede negle undervejs i processen og kom til at sætte et lille bitte vådt aftryk på den meget fine Royal Copenhagen-opsats…. ( Det er SÅ TYPISK mig. Undskyld! Igen)

Nu til det spændende for dig: TADAAAAA! Der er nemlig mulighed for hele 20 % rabat på behandlinger hos Cathrine i december! 

Du skal booke hos Cathrine, skrive “Cathrine” i kommentarfeltet ved bookingen og nyde, at du kan få pænt hår til en rigtig god pris.
Eneste betingelse er, at du ikke har været kunde hos Hårfin endnu, tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder ikke på ekstensions.

 

 

Tusind tak også, for alle jeres søde kommentarer og beskeder til indlægget her. I er det bedste <3 !
Og jeg skal nok få svaret snarest.

Husk du altid kan følge med på Instagram og på Facebook, det er så hyggeligt 🙂

One thought on “Guiden til godt garn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *