Det store, forkromede Black Friday overblik

Får du altså ikke her. Beklager.

Jeg har fuldstændig mistet overblikket, her midt i forbrugsfesten.
Jeg synes det er fuldstændig uoverskueligt, min mailbakke er ved at kaste op (HvorFOR sender folk også fire mails om det samme???!!), og det er egentlig også svært at gennemskue om tilbuddene nu også er så gode, som de ser ud til at være.

Og man behøver jo altså ikke at købe noget, skal man lige huske. Der er ingen grund til at købe bare for at købe.
Men mangler man noget til lageret, eller man nået så langt, at man kan få et par julegaveindkøb krydset af listen, så er det da dumt ikke at hapse den rabat, man kan få.

Derfor vil jeg lige tippe om ting, jeg har anbefalet før, og til fulde kan stå inde for, der er på tilbud i dag.
Ting, jeg er glade for, anbefaler, har stor glæde af og som jeg synes virker. Og som i dag er skidebillige.

 

 

Der er jo eksempelvis den famøse, fantastiske julefrokostkjole. Den er der nu 20% rabat på.
Det er der i øvrigt også på den alt for pæne top i samme snit og mønster,* der ”desværre” også fås i blå, sort og rød, så man er nødt til at have en af hver…
Sammen med fx et par skindbukser,* vil det være et ret fint julefrokostsæt.

 

 

Alle mine franske apotekerfavoritter er også på massivt tilbud. Dermed er de prismæssigt under halvdelen af, hvad de koster i Danmark.
Der er alt fra den bedste ansigtsvand og mest effektive deo til cremen, der på magisk vis tryller alle folder væk.
I er heldigvis flere, der har skrevet og er helt enige i vurderingen, så jeg tør godt give dem videre.

 

 

Hos Matas er der 20% rabat på alt, og de har rigtig mange af mine øvrige skønhedsfavoritter, lige fra verdens bedste, mest holdbare, billige neglelak til de magiske selvbrunerdråber, der får en gennem vinteren, uden at man bliver gennemsigtig undervejs.

 

 

Du finder links til alle produkterne i indlægget her

Uanset om man er til røde støvler, ternede jakker eller strik, så er der en del at hente på ASOS, hvor der også er 20 % rabat, som jeg skrev i går. Her er også et godt bud på en sassy rød julefrokostkjole og en BH, der nok skal give varmen, her i december.

Ellos har i øvrigt også lavet en virkelig pæn ternet blazer, hvis de andre er blevet revet væk.

 

 

Der er også det billige, geniale og virkelig effektive hudplejemærke, der har væltet internettet. Nu er det bare endnu billigere, på niveau med, at det er ren foræring.

Har man i stedet akut trang til at komme væk fra det hele, så der er naturligvis også rejser og hoteller med i det store Black Friday-rush.

Her vil jeg bare sige, at Paris altid er en god ide. Altid!
Især til jul.

Og jeg har guidet til de bedste hoteller i både traditionelle Saint Germain des Pres på venstre bred og evigt-populære Marais på højre bred, og ja, de er på tilbud.

Jeg håber du får en rigtig fornøjelig weekend.

Hvad står den på ? Julefrokost? Julepyntning? Shopping? Eller stille og rolig sofahygge, her på den sidste rigtige efterårsweekend inden ræset sætter ind, når december rammer om præcis en uge?

Husk du altid kan følge med på Instagram og på Facebook, det er så hyggeligt 🙂

*Alle links i indlægget er reklamelinks 

One thought on “Det store, forkromede Black Friday overblik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *