Bedst på budget: Den helt perfekte julefrokostkjole

 

Endelig!

Den her kjole* er SÅ perfekt til al den kommende julefestivitas og jeg har ventet og ventet og ventet på, at den skulle komme online, for det er vitterligt den helt perfekte julefrokostkjole. Og julekjole. Og nytårskjole.

Julefrokost-tøj (Skal der egentlig være en bindestreg der?) er normalt ikke noget, jeg gider bruge nævneværdigt med penge på, for der er altid nogen, der får smidt en karrysild i ens kavalergang eller insisterer på at danse så tæt, at de får transpireret ens spritnye, svinedyre silkekjole ihjel.

(Som en indskudt bemærkning, her på tærsklen til sæsonen, vil jeg godt agitere for, at vi lige får taget snakken om de gennemsvedte typer, der insisterer på at lave svedaftryk på en og generel påduttelse af fremmende menneskers uønskede kropsvæsker…
Det kan egentlig også gøres ret kort: Bare lad være)

Nå.
Men hvorom alting er, så er kaos -og katastroferaten ret høj til danske julefrokoster og det kan man jo lige så godt være forberedt på. I hvert fald dem, man selv laver.
Fx ved at undgå det alt for dyre fejlkøb, fordi man, klokken fem minutter i sild, ikke har noget at tage på og alt i ens skab er for kort / nedringet / kedeligt /lille / stramt / ikke nedringet nok.

Jeg har tidligere talt om slå om-kjolens fortræffeligheder og det er lige præcis det, der gør den her så ualmindeligt velegnet til, praktisk talt, alle de festligheder, vi går i møde.

 

Alt for pæn ikke? Du finder den her*

 

Faconen klæder alle, der er glimmer på, prisen er sølle 300 kroner, man kan vise kavalérgang efter behov, slå om-delen gør, at man kan spise i den og bare løsne lidt på bæltet og så har den fået lidt ekstra længde i forhold til sommerens modeller, så man ikke risikerer at vise bæver til kollegerne, når man danser
(Eller ligger på knæ foran tønden og kaster op – alt efter hvordan ens julefrokoster har det med at udvikle sig. Jeg dømmer skam ikke 😉 )

Jeg har allerede prøvekørt den til et sushi-event hos Modo, hvor vi spiste lidt rigeligt. De har, seriøst, byens bedste sushi, hvilket forklarer tøndeformen og jeg kan sige, at kjolen er aldeles godkendt til formålet.
Pæn, festlig, behagelig og billig og jeg kommer til at have den på til a.l.t. de næste seks uger.

 

 

Problemet er bare, at jeg nu også vil have den i rød*.

Og i den pæneste navyblå. *

Og jeg vil faktisk også have toppen*, der også er lavet i samme snit. I alle tre farver.* 

 

Ligger du mellem to størrelser, så tag den mindste, er vurderingen herfra, men tænk ikke for længe over det, for de ryger sindssygt hurtigt, kan jeg se på lagerbeholdningen.

Du finder kjolen her *

* Link mærket med * er et reklamelink.

Husk, at du er velkommen til at følge med på Facebook og på Instagram, hvis du vil se mere til mig. Lidt oftere 😉

 

3 thoughts on “Bedst på budget: Den helt perfekte julefrokostkjole

  1. Wauw. Kjolen er faktisk næsten ligeså pæn, som damen i den (:
    Det kunne godt være, jeg lige skulle ind og prøve sådan en – mangler sådan en “safe” en med lidt glitter og den der ser ud til at være lige i øjet.

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *