Ti ting, du lærer, når du bor i København

 

  • Du er i decideret livsfare mindst 5 gange om dagen.
    Det er meget muligt, at du har lært, at du må gå over vejen, når der er grøn mand, og du har set til højre og venstre to gange til hver side. Men det forhindrer ingen i at blæse over for rødt, mens du står ude midt i fodgængerfeltet og springer for dit liv incl. hund, cykler og indkøbsposer.
    Generelt er den der færdselslov er ikke noget, man går meget op i at overholde, uanset hvilken form for trafikant, man er. Cyklister, fodgængere, billister, you name it.
    Alle kører deres eget game og ingen overholder de gængse regler som fx at holde for rødt.
  • Du er dermed også ved at blive gjort til drabsmand dagligt.
    Det er helt, helt, helt, helt almindeligt at cykle uden lys, i mørke og regnvejr, overfor rødt i den modsatte side af vejen og ud foran en bil – og så lave en KÆMPE scene over, at man er ved at blive kørt ned.
    Cyklister i København er de mest øretæveindbydende mennesker i hele verden.
  • Folks børn hedder PRÆCIS det samme som i Matador.
    Resten går efter navngivning af poderne på den mest outrerede vis. Det kan simpelthen ikke blive unik og specielt nok.
    (Jeg kan til gengæld godt mærke, at jeg ikke skal begynde at gå ned ad den vej…. Men nu siger jeg det bare og undskyld mange gange, men: Har folk svamp i hjernen, når de navngiver deres børn these days ? Jeg mener: Juvel?? At kalde sit barn for Juvel? Endda i den fordanskede version. Ai, vel? )
  • Afstand er …. Noget relativt.
    Udtrykket: ”Det ligger lige henne om hjørnet” skal man virkelig tage med et gran salt. Folk går, og cykler generelt virkelig meget og virkelig langt, også med deres børn.
    En afstandslængde, hvor en anden (Altså mig) ville tage cyklen, fordi der er langt, går folk glad og gerne. Med små børn. Det er faktisk ret imponerende.

  • Transporttid udgør en betragtelig del af dit daglige tidsbudget.
    Det er muligt at du tror, at det tager max 30 minutter at fragte dig selv 5 kilometer, for det har du lært efter din opvækst i provinsen. Løgn. Det tager snildt 1 time. I bil. Hvor du holder i kø sammen med alle de andre.
    Nu er min tidsfornemmelse i forvejen dårlig, men selv efter 4 år i København, er det ikke lykkedes mig at lære, at man skal sætte mindst en time af til transport, uanset hvor i byen man skal fra og til. Og på hvilken måde. Og nej, cykel er ikke nødvendigvis hurtigere end bil, men dog væsentligt billigere at parkere…
  • Vejskilte er ikke rigtig noget man bruger.
    Eller bevares. Der er da godt nok knaldet noget op på en væg, men skiltet er så oldtusse gammelt, at det er fuldstændig bleget, udvisket og utydeligt. Utrolig upraktisk for os, der kun kan navigere via Google maps. (Og kronisk er for sent på den jf. pkt. 2)
  • Ingen gider flytte sig på tværs af bydele.
    Det var noget af det, jeg virkelig gerne ville have vidst, inden jeg flyttede til byen. Hvis alle dine venner bor på Østerbro eller Frederiksberg, så find, pinedød, en kælderhals at residere i indenfor samme postnummer eller skyd en hvid pind efter at se folk, nogensinde.
    Endsige at få besøg.
  • Folk kan generelt, opføre sig virkelig sært i det offentlige rum uden nogen hæver et øjenbryn. Her tænker jeg eksempelvis på ham, der en morgen i metroen, minutiøst, sad og pillede al sin hud af. Med en pincet.
    (Ad. Ad, ad, ad. Aaaaaaaaaad!)
  • Alle har virkelig travlt. Hele tiden. Også selvom de ikke har det. Det er en livsstil.
  • Udtrykket ”Vi skal snart ses”, varieret over ”Kaffe snart?” betyder i virkeligheden farvel, når det falder i en samtale.
    Det, du tror er en opfordring til at ses, er reelt en fancy måde, at tage afsked på og betyder ikke et ønske om et snarligt møde. Eller at vedkommende er interesseret i at bruge tid sammen med dig.
    Også en af de ting, jeg gerne ville have vidst…

Og til dem, der nu kan forledes til at tro, at jeg synes København er fuldstændig rædselsfuld. Det er ikke tilfældet. Hold kæft, hvor jeg savner den.

 

 

6 thoughts on “Ti ting, du lærer, når du bor i København

  1. Forklaringen på dine mange nærdødsoplevelser, i den københavnske trafik, skal måske findes i, at du ser til højre og to gange til venstre. I DK plejer man at se til venstre, derefter til højre og afslutte med at se til venstre. Måske venstre-højre-venstre-kigningen kan gøre det lidt mindre nervepirrende for dig at færdes i trafikken – hvis man altså ser bort fra biler og cykler, der kører deres eget game. Held og lykke:-)

  2. Hahaha! Jeg kan høre, at min daglige rute i København heldigvis er meget beskyttet (muligvis fordi den er så kort?). Jeg krydser ganske vidst vejen ret meget, som det passer mig (ups), men har næsten ikke været i livsfare endnu. Til gengæld var jeg som det første ved at blive kørt ned, da jeg kom tilbage til Odense i går… karma?

    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *