Skønhedsfavoritter: Orange

Indlægget indeholder en kæmpe røvfuld reklamelinks

Det holder aldrig op med at overraske mig, at I er så vilde med dullegrejs-indlæg og det burde det ikke, for det er også noget af det, jeg holder allermest af at læse hos andre.

Det gør en forskel for mig, at det er ”rigtige mennesker”, der har afprøvet og enten anbefaler eller fraråder. Meget mere end når de selvsamme ting bliver anbefalet i blade og magasiner og det er jo noget fis, for skønhedsjournalisterne og bloggerne bliver efterhånden inviteret til alle de samme arrangementer, hvor nyt dullegrej præsenteres.

Hvorom alting er (Og det er i øvrigt et udtryk, vi bruger for lidt), så er jeg mægtig glad for at se, hvad der virker for andre og I er glade for at se, hvad der virker for mig, så derfor introducerer jeg nu en ny slags indlæg med mit favorit dullegrej.
Det er der mange andre, der også gør, der er ikke så meget nyt under solen der, så for at gøre det bare en lille my anderledes, inddeler jeg mine i foretrukne produkter i farver i stedet. Altså alle de pink, alle de sorte og så fremdeles.

Planen var at lægge ud med de orange, fordi de fleste solprodukter har den kulør og jeg har ventet og ventet og ventet på at solen gad at skinne, så der var bare en smule relevans…
No such luck, nu får I dem altså alligevel, for der er rigtig fine rabatter at hente netop nu og bare rolig, solen skal nok komme, både i en indian summer herhjemme (Blev der sagt!), til dem, der er så heldige at skulle på efterårsferie og ellers dur de snildt til næste år.

 

 

Real Tecniques Powder brush 
En pudderbørste, der 1) Virker 2) Ikke drysser, så man står med lange, sorte hår i hele ansigtet og 3) Der er til at betale. En kombination, der er overraskende svær at finde og som du får her.
Normal koster pudderbørster af denne her kaliber mindst det dobbelte og smider alligevel pelsen, så, med andre ord, et rigtig godt køb.

Origins VitaZing foundation 
Eller bedre kendt som ”Tryllecremen”, fordi den giver den helt perfekte flawless finish, glød og en god dækning, som vel at mærke, ikke ser makeuppet ud OG indeholder solfaktor 15.
Ja, mænd kan også bruge den uden problemer.
Lige nu er den på tilbud hos Matas her.

L’Oreal Miss Hippie mascara
Mascaraen, der får alle til at spørge om man har fået lavet kunstige øjenvipper.
Det har man ikke, det er slet ikke nødvendigt, når Miss Hippie er i spil.
L’Oreal er, i min optik, nogle af dem, der er allerbedst, når det kommer til billige, effektive, holdbare mascaraer og denne her er en af de absolut allerbedste. På ASOS kan du få den til 81 kr. og så bliver det vist ikke et meget bedre køb.

Max Factor neglelak ”Vivid Vermillion
Hver evig eneste gang, jeg har denne her neglelak på, så bliver jeg spurgt hvor den er fra. Den har den helt optimale orange-røde farve, en slags dyb koral, som er den eneste røde, jeg med succes, har kunnet påføre mine negle.
Den har yderligere den fine feature, at den har en slags gel-lak effekt, så den holder længe. En hel uge uden en skramme kan du sagtens regne med -og pivbillig lige her

Bioderma solcreme faktor 50  
Sol og makeup er en skidt kombi, men hvis man nu ikke har verdens pæneste hud, så kan det være virkelig grænseoverskridende at vise sig offentligt uden andet end solcreme i face. Her kommer Bioderma til hjælp med deres tintede ansigtssolcreme. Altså solcreme med en anelse farve i, der i øvrigt også er virkelig god til sart, allergisk hud.
For mig gør det, at mine, ret voldsomme, pigmentpletter bliver blendet lidt bedre ud og jeg ikke ligner en, der har fået en håndfuld øllebrød smidt i ansigtet inden jeg gik ud af døren… Og lige nu på tilbud her

 

 

Eucerin solcreme
Solcremen, der har reddet mit liv adskillige gange!
Når man lider af voldsom soleksem, så er det ligegyldigt hvor høj en faktor, man kommer på, eksemen kommer stadig og ligger og klør, under den kogende bræmme af solcreme… Sindssygt ubehageligt!
Sådan er det gudskelov ikke med Eucerin og den gør, at jeg, rent faktisk, kan bevæge mig ud i vejret og endda tage sydpå, uden at være klædt i burka.
Børn har også ofte soleksem, og den er genial til dem også. Eucerin fås desværre ikke fås i Danmark længere, men du kan finde mærket hos Escentual, endda biligere end det nogensinde her været her til lands OG på tilbud lige nu.

Heldigvis har de rare mennesker også lavet en model til ansigtet i en let udgave med matterende effekt, så både dem med fedtet hud, mænd og makeup-brugere kan få en solcreme, hvor man ikke ligner en discokugle i ansigtet eller stopper huden helt til. PLUS man slipper for soleksem. Den er også på tilbud

Avene solcreme
Solcremen med faktor 50 til ansigtet, som jeg vender tilbage til igen og igen. Vandfast og dermed god til sved, sport og mænd, der kategorisk nægter at bruge solcreme og hvor man dermed kun skal tage kampen en gang dagligt…
Denne er især god, hvis man har fedtet eller uren hud, eller får det af at bruge solcreme, for denne virker ikke tilstoppende, så du kan bruge din vanlige serum og creme, sammen med den obligatoriske solcreme.

Clinique læbestift
Den perfekte sommer-læbestift, der med sin lette ferskenfarve giver farve og shine, men på den lette og meget diskrete måde. Jeg har, helt bogstaveligt, slidt min op og den er tommere end tom. Må. Have. Ny. Nu.

Origins dybderensemaske
En af de bedste dybderensende masker, jeg kender. Med aktivt kul, der renser og får porene til at synes mindre og en af dem, der virker, vel at mærke.

Clarins selvbrunerdråber
Intet mindre end geniale. Både til at bibeholde sommergløden, hvis du er en af de heldige, der har fået farve i kinderne i år, eller hvis du er en af os kummefryser-farvede, der gerne vil illudere, at du har fået et hint af sol og sommer.
Du hælder simpelthen bare et par dråber i din almindelig ansigtscreme og voila: Lækker, naturlig glød i kinderne. Virkelig et kan ikke leve uden-produkt, der –igen- hjælper mig med at mine lede pigmentplamager er mindre synlige og som gør, at man både får det gode fra sin ansigtscreme og farve. Genialt! Og helt ustyrlig drøj, i øvrigt.

Clinique rouge
Helt genial til glød i kinderne, uden at det på nogen måde ser pudret ud. Fordeles nemt med fingrene og har derudover den fordel, at den er så smuk at se på og holder virkelig, virkelig, virkelig længe

Solcreme på spray
Der ER altså nyt under solen, når det kommer til solprodukter og en solcreme på spray er noget af det mest geniale, jeg har prøvet i år.
Den kan bruges under, men også over make-up og dermed perfekt at have med på farten og påføre solbeskyttelse i løbet af dagen, men den er OGSÅ god til mænd, der er ….æhm… tynde i toppen og dermed har brug for et pift solbeskyttelse løbende
Fås også fra Bioderma med faktor 30, hvis du ikke er faktor 50-typen som mig.

Anti-sand solcreme
Der er få ting, jeg hader mere end sand… Spørg bare Cykelrytteren, der har haft ”fornøjelsen” af at have mig med på stranden en gang i år… Hvor jeg så i øvrigt nægtede at smøre solcreme på ham, fordi jeg ikke gad sidde med solcremefedtede, sandindsmurte hænder – og i den grad blev ramt af karma, da jeg selv blev tæske-forbrændt…
Det er til sådan nogle som mig, at Vichy har opfundet solcreme, hvor sand IKKE klistrer på bagefter. Og ja, den er tried, tested and loved og helt brugt op, så derfor er den ikke med på billedet.

Anti sand-solcreme på spray til børn:
Måske trinnet højere på genialitetsstigen end den ovenstående, fordi den 1) Er på spray 2) Er vandfast 3) Ikke klistrer og 4) Også har den virkelig smarte anti-sand-effekt.
Virkelig god til børn og barnlige sjæle, der hader solcreme

Med koden ESCENTUAL20 er der 20 procent rabat på alle solcremerne og selvbrunerdråberne fra Clarins og den gælder til i morgen, fredag, så det er bare om at få skrabet til sig.
Neglelakken er der også 20 % rabat på med koden HURRA20

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *