Fem serier, du skal se på HBO

Der burde simpelthen være en regel, der hedder:
Det er forbudt, at skulle gå 2,5 kilometer i silende regn, med verdens langsommeste hund. Og man skal absolut ikke gå 2,5 kilometer i silende regn med verdens langsommeste hund uden at man overhovedet har fået kaffe først.

Dernæst skal dudes på Joe and the Juice ikke bruge en halv time på, at lave en kop kaffe til en, (Jo, de laver faktisk god kaffe, se bare min guide her, men hold kæft, hvor er de langsomme)
Man skal heller ikke spilde halvdelen af den længe ventede kaffe i sin cykelkurv, ærmer og sin nye kjole og derefter bruge 6 timer på at vaske og klippe verdens mest filtrede hundeører. Ja. S-e-k-s timer. Og sådan her ser bunken i øvrigt ud efter klip af bare et cockerspaniel-øre:

 

Og så skal vi ikke tale om den nærmest skybrudslignende regn, der insisterer på at vælte ned i dag.

Hvis I er andre, der er lige så godt og grundigt trætte af efterår i august, så foreslår jeg, at man krøller sig sammen med en serie, virkelig meget chokolade og en dyne og ser noget godt i fjerneren, det vil sige en streamingtjeneste.

Her har jeg udvalgt nogle af de absolut bedste, der ligger på HBO:

 

 

True Detective
Lad det være sagt med det samme:
Jeg har aldrig været fan af hverken Matthew McConaughey eller Woody Harrelson og især ikke tiltroet dem noget nævneværdigt skuespiltalent. Shame on me, for det er lige præcis de tos fuldstændig blændende skuespil, der rykker denne serie op i absolut topklasse. Nok faktisk den bedste serie, der er lavet de seneste par år.

Den er simpelthen episk for alt ved den er over niveau:

Plot, skuespil, handling, klipning, filmning – det hele. Og ja, det er to politifolk, der skal opklare en forbrydelse, men det er meget, meget mere end det.

Det er virkelig svært at gå ind i handlingen og lave det store referat uden at smide spoilers ud over det hele, men det er helt klart en serie, der SKAL ses. Så var du ikke med på hypen i første omgang, så hop på nu.
Bare se den.
Bonusinfo: 2. sæson er til gengæld så elendig, at den skal du slet ikke bruge tid på

 

 

The Night Of
The Night Of er uden tvivl min største serieoplevelse sidste år. Det er simpelthen for vild, på en afdæmpet, mørk, meget langsom måde.
En ung, sympatisk, dygtig, amerikansk-pakistansk collegestuderne bliver anklaget for et bestialsk drab på en ung pige.

Problemet er, at han faktisk har været sammen med pigen på aftenen for drabet, derfor heller ikke har noget alibi, og endnu værre: Han har absolut ingen hukommelse omkring hvad, der er foregået.
En af de fede ting ved serien er, at den har flere forskellige hovedpersoner og også beskriver efterforskningen gennem flere, ofte modstridende, perspektiver.
Eksempelvis gennem den unge mands forsvarer, der er en klassisk ”ambulance-chaser” af en falleret advokat af værste skuffe, der får sit livs chance ved et held og den garvede efterforsker, der er på vej på pension, hvor drabet på den unge pige på Manhattans Upper West Side bliver hans sidste sag.

Der er mange grunde til at se The Night Of.

For det første, så er det en genial krimihistorie, hvor alting virker oplagt, ikke er det alligevel, og hele tiden overrasket.
For det andet er alle skuespillerne karakterskuespillere af højeste karat, der virkelig får lov til at folde sig ud, hvor de ofte er underspillede i andre serier (Hold fx øje med den nasale kvindelige anklager)
For det tredje giver serien et (uhyggeligt) indblik i, hvordan det amerikanske retssystem fungerer, nemlig at åbenlyse spor kan risikere ikke at blive efterforsket, fordi man allerede mener, man har en gerningsmand og at man kan studehandle sig til alt.
Og for det fjerde, så giver The Night Of også et brutalt indblik i en verden, vi ikke kender, nemlig et af de største fængsleshelveder på jord, Rikers Island.
Se den, se den, se den, se den!
(Og glæd dig over, at du ikke risikerer at blive en del af det komplicerede strafferetslige system i New York!)
Jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok!

 

 

Masters of sex
Her er vi i helt anden genre, skiftet kan vel nærmest ikke blive større i forhold til de to serier, jeg lige har anbefalet.

Masters of Sex er historien om Virginia Johnson og William Masters, der revolutionerede vores seksualliv. De var de første til at forske i sex og seksuelle dysfunktioner og blev absolut banebrydende på området, faktisk synonymet på den seksuelle revolution.
Meget tankevækkende i forhold til hvor udskældte, de var og hvor meget kritik og fordomme, de blev udsat for. Faktisk blev de forvist fra hospitalet, hvor de var ansat, fordi deres arbejde blev betragtet som perverst og ja, deres forskning baserede sig på særdeles praktiske studier eksempelvis på sex med hinanden. I ren videnskabelig interesse, naturligvis.

Det er den ene historie, historien om den seksuelle udvikling, men der er SÅ meget mere i den end det.
Der er også historien om kvindernes frigørelse, vejen ud på arbejdsmarkedet, at kvinder også kunne nyde sex og dyrke det for fornøjelses skyld og at kærlighed ikke nødvendigvis er det samme som sex, og omvendt.

Masters og Johnson var et højest umage par.
Ham, der var den ambitiøse fertilitetslæge og gynækolog, barnløs og med et stendødt sexliv, og hende, en fraskilt mor til to, uuddannet og med et, for 1950’erne, rimeligt afslappet forhold til sex.

Sammen begyndte de et højst kontroversielt samarbejde: Nemlig forskning i hvad, der sker med folk, der har sex.
Studierne udførte de bla. med hinanden, men havde også et forhold ved siden af og de endte faktisk med at blive gift – og blive sexologiens superstjerner bla. på forsiden af Time Magazine.

Serien er både historien interessant, et konsekvent nedbrud af tabuer, sex-terapiens opfindelse, kvindernes frigørelse, men også en fortælling om to højst umage mennesker, om deres indbyrdes, komplicerede forhold, om svig, jalousi og brudte løfter. Og ja, der er virkelig megen nøgenhed. Så er du advaret.

 

 

The Handmaids Tale
Arhgm. Ja. Jeg ved godt, at jeg var noget efter den her tidligere. Og jeg synes stadig den er fuldstændig rædselsfuld, men efter jeres anbefalinger, blev jeg også nysgerrig efter at se den færdig, så det gjorde jeg, med monsterkvalme hele vejen igennem.
Som i ‘Jeg har brugt 20 år på at dække de klammeste drabs – og voldtægtssager og har alligevel aldrig oplevet noget mere ubehageligt ‘
De første 3-5 afsnit er virkelig rædselsfulde. Så bliver man alligevel fanget af historien og ser den færdig, for den er visuelt enestående. Alene den billedmæssige fortælling er egentlig grund nok til at se den, for det er ekstrem velkomponeret.

Det ene mønster af opstillinger efter det andet spejler historiens låste diktatur, hvor vi befinder os i et kristent fundamentalistisk samfund et stykke ude i fremtiden, hvor der næsten ikke er flere kvinder, der kan få børn længere.
De resterende kvinder, der stadig kan blive gravide er tvunget til at arbejde som tjenestepiger for herskerne – med det ene formål at levere børn.
Deres rolle er at blive udsat for rituelle voldtægter af manden i huset, mens konen ser på og andre vederstyggeligheder, der er absolut kvalmefremkaldende.

Elisabeth Moss (Peggy fra Mad Men) spiller fremragende som hovedpersonen June, der skal vænne sig til sit nye liv som tjenestepige, sorgen over sin mand, der er blevet dræbt – og samtidig finde ud af, hvor hendes datter er blevet af.

Festlig kan man ikke kalde serien, men nyskabende, tankevækkende og godt skruet sammen. Med en smule ‘hvad nu hvis’-tankegang er det let at drage paralleller til det samfund, som vi lever i i dag, og det gør egentlig bare serien mere uhyggelig.

 


The Good Fight
Her er i absolut ude i den letbenede afdeling og det kan jo være meget rart efter nogle af de ovennævnte serier.
The Good Fight er en af de såkaldte spin off-serier, altså en serie, der er skabt som opfølger til en eksisterende serie som fx ”Joey” afledt af Friends, ”Fraiser”, der blev skabt ud fra ”Sams bar” og ”Private ”Practice”, der kom fra Greys Hvide Verden, bare for at nævne nogle få eksempler.

I The Good Fight må vi derfor både undvære Alicia (Julianna Margulis), der var hovedpersonen i ”The Good Wife”, hendes utro mand (Chris North alias Mr. Big), parrets børn og mange andre af de bærende karakterer.

Det synes jeg er svært ærgerligt, men jeg var også ret begejstret for The Good Wife og her holder efterfølgeren ikke helt samme niveau, hvor Diane Lockhart nu er hovedpersonen, der må forlade sit gamle firma og begynde forfra.

Som nem ”slå hjernen fra” underholdning fungerer den dog glimrende.

Bonusinfo: For dem, der er vilde med Greys Hvide Verden kan jeg glæde med, at der kommer endnu en spin off-serie fra den kant, der denne gang handler om brandmænd.
Det kan kun blive godt!

Hvis du allerede har set alle dem her, eller ikke har HBO, så anbefaler jeg på det allervarmeste ”The people vs. OJ Simpson” på Netflix.
SÅ GOD, at jeg har set den to gange.

Dette er nogle af de nyeste HBO-serier. Jeg har tidligere anbefalet The Affair, The Newsroom,, The Hounourable Woman, Better Things og Billions, der er også gode og som du kan se, hvis du allerede har været ovenstående igennem.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *