Tinderbox 2017 i ord og tal

 

It’s a wrap.
Tredje udgave af Tinderbox er slut for i år, men der er heldigvis flere festivaler at se frem til. Danmark er et af de lande, der har allerflest festivaler pr. indbygger, der er virkelig noget for enhver smag og det er også mit indtryk at folk generelt går rigtig meget på festival. Altså man nøjes ikke bare med en, der er en hel stribe, der skal frekventeres sommeren igennem og jeg er simpelthen så glad for, når det lykkes for folk at banke noget op som folk gider komme til, eksempelvis Tinderbox i Odense.

Den opbakning er virkelig til at tage og føle på og jeg synes det er skønt!

For at slutte ordentligt af for denne omgang, så synes jeg lige vi skal se på, hvad der var hot og hvad der var not på Tinderbox 2017.

 


Bedste detalje
: Ginbaren i skoven på Smutvejen. Igen i år. Det holder 100! Pynten, stemningen, at man har fået ideen. I love it!
Skarpt efterfulgt af ”Chill out” område bag cocktail og vinbaren. Virkelig genialt, at der er et sted, man kan hvile ørerne.

 

 

 

Bedste koncert: Thomas Helmig.
Der var mange andre gode koncerter, bevares.
MØ, Pet Shop Boys, Kings of Leon, Lukas Graham eksempelvis. Men når det er Thomas Helmig, der løber med prisen for bedste koncert er det af to årsager:
For det første lukkede han fuldstændig munden på dem, der mente, at han var fejlcastet til Tinderbox. Når der står 30.000 mennesker, der alle har øjnene i samme retning og har den vildeste fest, så har man ramt rigtigt. Uden tvivl. Det er jo indiskutabelt. Havde der stået to ludere og en lommetyv foran Blå Scene, så havde det været noget andet. Men der var flere mennesker til Thomas Helmig end til bysbarnet Kim Larsen og det siger, trods alt, en del.

For det andet, så må man, uanset personlig smag og præferencer, anerkende, at manden i dén grad ved, hvad han laver.

Med så meget kritik af ham som artist, er man jo i forvejen bagud på point, plus det var noget af en udfordring, at leve op til den fantompræstation, Thomas Helmig præsterede på Northside for 14 dage tidligere.
Men manden overgik sig selv og rev simpelthen pladsen rundt i en grad, som er sjældent set og en manifestation af, at han er en af de allerbedste performere i Danmark, der lykkes med at komme tilbage igen og igen og den præstation, han leverede på Tinderbox fredag var mere end i særklasse.

Bedste mad: Styrbæks, der stod for maden backstage. På pladsen var det Gastrotekets flæskestegsburger, efterfulgt af Ted Burgerne fra Burger Anarchy.

 

 

 

Bedste drink:
Officielt: Gin Tonic hos Danish Cocktail Embassy i deres særlige udgave med gin fra Njordgin, Fever Tree tonic og rosenpeber, i selskab med Foolish Things, der på smukkeste vis kombinerede whisky, hyldeblomstlikør, champagne og lemon.

Uofficielt: ”Nogen” kom til at genopdage vodka / Redbull…
Noget, jeg ikke har fået, siden jeg levede af det, da jeg boede i Schweiz for tusind år siden, hvilket har haft en noget… præventiv effekt efterfølgende.
Beklageligvis fandt jeg ud af, at brækket, udmattet hjerne og krop og dertilhørende sur dame, kan give sig selv et tiltrængt boost med den kombi.
Og det fik mig da, trods alt, gennem de par timer, jeg havde tildelt mig selv som festivaldeltager fredag, men kønt var det ikke…

 

Photocredit: Gastromand.dk

 

Største overraskelse: Niveauet hos førnævnte Danish Cocktail Embassy. Man skal virkelig lede langt efter bedre cocktails, både generelt, men især på festival-niveau. Virkelig godt!

Største irritationsmoment: Kø, kø, kø, kø, kø. Over – fucking – alt.
Jeg ved ikke om, der var lukket flere mennesker ind i år, om der var færre barer og toiletter, det er egentlig ikke mit indtryk, men der var noget helt galt med estimatet i år.

Det skal simpelthen ikke tage 45 – 60 minutter at komme på toilet eller hente en drink. HVER gang. Og ja. Jeg tog tid.
Fredag stod Juristen og jeg konstant i kø til enten bar eller toilet i 3 stive timer fra kl. 18 til 21, uden overhovedet at komme til at opleve musik eller stemning. Og det var absolut ikke de største og mest populære steder, vi stod. Det holder bare ikke og det ødelækker fuldstændig den buzz, man prøver at få op at køre.

 

 

Største kikser: Sikkerheden, jævnfør forgående punkt:
Der var for mange mennesker, og det ”sikkerhedscrew”, der skulle styre menneskemængderne kunne slet ikke løfte opgaven – og endnu værre: Passede i øvrigt slet ikke deres arbejde.

For det første blev der lukket alt, alt, alt for mange mennesker ind på Magicbox og i særdeleshed i Champagneloungen.
Når folk bogstaveligt falder ud over kanterne, så er der for mange mennesker, og det skal dem, der er markerede som ”safety crew” både se og forhindre, fx ved at lukke for adgangen midlertidigt.
Desværre var de mere optagede af, at stå på bentonklodser, containere og hvad man ellers kunne stå på og danse og havde deres egen fest, end at se, hvad der foregik.
Og for det andet: Når folk åbenlyst kan stå og tage ”noget til næsen”, foran bemeldte vagter, så lader det en del tilbage at ønske.

Bedste køb: Madpandekager fra Mads og Mikkel. Ikke nok med, at det var virkelig god kvalitet, det var også virkelig billigt i forhold til festivalpriser PLUS, at der var glutenfrie muligheder. Helt klart absolut mest for pengene.

Læs også: Her skal du spise og drikke på Tinderbox

Bedste nyskabelse: Åbningen af swimmingpoolen på Magicbox. Man kunne virkelig godt have undt både gæster og arrangører, at det havde været bedre vejr, for så havde det været et brag af et poolparty. Forhåbentligt ændrer det sig til næste år, hvor festivalen er rykket en uge.

 

 

Største skuffelse: Cocktailbaren på bakken mellem rød og blå scene, som jeg ellers havde agiteret så varmt for.

Kvaliteten af drinks var alt, alt, alt for svingende, ind i mellem glemte de simpelthen at komme sprut i, kasseapperaterne gik konstant ned, der var ikke nok bartendere på vagt og dem, der var, var så langsomme, at man kunne nå at drikke to drinks på den tid, man skulle stå i kø og vente på at få sin bestilling (Og inden nogen føler sig trådt over tæerne: Jeg har henslæbt 7 år af mit liv med at svinge drinks over disken i nattelivet. 7 år. Man lærer et og andet for nu at citere filmhittet Den Eneste Ene. I hvert fald kan man godt se, når en bar ikke fungerer og det var tilfældet her, beklager)

Det lækre loungeområde fra sidste år, var der heller ikke og generelt var det præget af alt for mange mennesker, i særdeleshed med en overvægt af fynske håndværksmester, der tror de ejer hele verden, fordi de har 30 ansatte og har drukket på sponsorbilletter fra klokken 11 om formiddagen… (Ja, okay. Det kan lyde nedladende, det er ikke sådan ment, men… I ved, hvad jeg mener. Der er absolut intet galt med at være håndværker, håndværksmester eller være inviteret på festival med alt betalt, men man skal opføre sig ordentligt. Uanset hvem man er og hvem, der betaler ens billet og drinks)
Med andre ord: Stemningen var væsentligt bedre andre steder på pladsen og jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at det ellers elegante område er blevet så tacky.

Største optur:
Det må være på det personlige plan. At det lykkedes at komme afsted 3 dage i træk. Det fokuserer jeg benhårdt på, og så gider jeg ikke hænge mig i, at jeg samlet kun var på festival i 6 timer, når alle andre var der i dagevis.

 

Reklamelinks: Jakken er fra Munderingskompagniet (Magen til her*), tasken fra Mulberry (En, der ligner er denne*), skjorte og shorts findes magen til her* og her* (Og i budgetudgave her*

 

Største nedtur:
Run DMC var ret bizart. Det lod til at de nærmest bare stod og råbte på scenen… But why?
Og så var der et par gigantiske skuffelser i det private departement. Men det kan man sådan set ikke bebrejde festivalen.

Bedste placering:
Mig til Pet Shop Boys i fotograven foran scenen. Hæ hæ hæ hæ. Det er tusind procent sjovere, at være til koncert på front row uden nogen hopper en i nakken. Ja, jeg kender de bedste mennesker og taknemmeligheden vil ingen ende tage

 

 

Overordnet set, så synes jeg stadig, at Tindebox holder og det er vidunderligt, at opbakningen er så stor. Det giver også plus i min bog, at mange bruge det til udvikling og forretningen, fx var der både et iværksætter event, og Odense kommune holdt også et meget fint event for bloggere, for at få mere fokus på branding og hvad man kan gøre for at tilgodese vi ”digitale influencers”.

Desværre er der også en del skønhedsfejl, der skygger lidt for det gode, bla. de massive kø-problemer, sikkerhedsproblematikken og at der åbenbart var lukket langt flere mennesker ind i år end der var bar – og toiletforhold. Men det ændrer ikke på, at Tinderbox i dén grad er kommet for at blive.
Håber jeg.

Læs også: Kom med backtage på Tinderbox 

 

 

Kan du lide hvad du læser, så følg meget gerne med på Facebook og få besked om nye indlæg, og på Instagram, hvor der er underholdning og pinligheder i små firkanter

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.