Bedst på budget: Hudplejemærket, der vælter internettet

Indlægget indeholder affiliatelinks

Indimellem er det som om, det er for godt til at være sandt. Sådan synes jeg faktisk jævnligt det er, når det kommer til dullegrej: Åh så store løfter, og ikke en skid at have det i (Snegleslim, anyone…? )

Så hvis noget er for billigt, så tænker jeg også pr. automatik: ”Ahhhh, det er vist fis i en hornlygte”, eller ”Så virker det garanteret ikke”.
Sådan var det også, da jeg opdagede The Ordinary, der pludselig var på alle de internationale skønhedssits – til ingen penge, men med kæmpe store anbefalinger. Og så skal den slags jo prøves af.

Det virker altså.

Det, de har gjort hos The Ordinary er, at de har skrællet alt overflødigt væk. De fancy emballager, parfumen, og alle de avancerede formler og i stedet kun fokuseret på det, der virker.

På den måde er der skabt en række sera til en pris på 40-80 danske kroner og det er jo mistænkeligt billigt.

Forklaringen er, at det ikke er komplicerede formler, men enkle, billige og helt gennemsigtige produkter som fx C-vitamin og retinol.
Altså basis-ingredienser som alle hudplejemærker kender til og bruger og som derfor ikke skal beskyttes af dyre patenter.

Derfor kan man også lave det i doser, der rent faktisk batter og som er til at betale sig fra og jeg synes det er mega-smart, at jeg kan få præcis det, jeg skal bruge og målrette som et ekstra tilskud, ligesom man i perioder spiser ekstra C-vitamin.
Eksempelvis er jeg glad for hyaloronsyren (Fugt), niacimiden (Rynker og forstørrede porer. Niacinamid er B3 vitamin og  en stjerne-ingrediens med hudforbedrende egenskaber for alle. Det er godt mod akne, rosacea, hyperpigmentering, ar, hudens egen beskyttelse og meget mere), og retinol (Mere indsats mod rynker. Retinol er en superstjerneingrediens, der hjælper på, stort set, alt. Solskader, rynker, ar, akne og med en 2% koncentration er det i en mængde, der virker) og det koster ikke en skid.

Til gengæld røg jeg også på noget koffein-blanding mod poser under øjnene og den er så den berømte fis i hornlygten.Jeg har rigeligt at tage af i den afdeling, og der skete absolut intet.

På basishudplejedelen er The Ordinary et helt genialt no bullshit-koncept, hvor man får det, der virker til ingen penge. Det er altså en serie, som man skal kombinere med sit normale dullegrejs-set up for at få den komplette hudplejerutine, men også en nem og helt oplagt måde at afprøve på, hvad C-vitamin, retinol eller niacimid kan gøre for ens eventuelle hudproblemer.
Lidt har også ret og jeg er meget begejstret.

Anbefalingen er hermed givet videre.

Bonusinfo: Indtil nu har man kun kunnet købe produkterne på firmaets egen hjemmeside, der desværre har en ret dyr fragt. Jeg har lige lagt en shitload af en ordre, og har nu opdaget, at The Ordinary nu også kan købes hos ASOS – der jo har gratis fragt Danmark. SÅ bliver det sgu ikke billigere. Det er altså virkelig win!

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

5 thoughts on “Bedst på budget: Hudplejemærket, der vælter internettet

  1. Pingback: Jeg SAGDE jo, at det blev dyrt, det her! | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *