Siden sidst har jeg:

 

  • Været ukampdygtig i 10 dage. På måden, hvor man hverken kan svare mails, Facebook-beskeder, stå på benene eller noget som helst andet.
  • Erfaret på den hårde måde, at det der rygmarvsprøve ikke er for sjov. Og er det mindst sjove, jeg overhovedet har været udsat for. Av for SATAN!
  • Tilhører jeg åbenbart en utrolig sjælden minoritet, som den brøkdel af en promille, der får komplikationer af ovennævnte prøve ( Eller også er de bare fulde af løgn)
    Fik scoret mig en lørdag aften på OUH på den konto

 

  • Spillet virkelig meget Lotto. I hvert fald i tankerne. Hvis man alligevel er en usandsynlig promille, så må det også kunne bruges til noget godt
  • Tømt internettet for, stort set, alt. Når man er så svimmel og har så meget kvalme, at man KUN kan ligge musestille og ikke engang holde sig i kontakt med omverdenen, så kræver det en vis mængde retail theraphy.
  • Lært, at man nemlig faktisk godt kan shoppe og se serier, hvis man ligger helt, helt, helt stille og kun har det ene øje åbent…
  • Fået en løgne-detektor. Altså i legetøjsudgaven. Det bliver sjovt til fremtidige fester…
    En af de mere muntre pressegaver i anledning af premieren på HBO-serien Big Little Lies. Den er i øvrigt god!

 

  • Kedet mig så meget, at jeg har set alt, hvad der er af serier. ”You’re the worst”, ”Homeland”, ”You, Me, Her”, hele den 4 sæson af ”The Americans” (Tak for at smide den op netop nu, Netflix, og den søde læser, der tippede mig), PLUS Billions og Girls, som jeg faktisk ikke gider… Det er åbenbart kun til man bliver desperat nok.
  • Bestil så mange borde til så meget mad i Paris, at jeg seriøst overvejer at tilkøbe overvægt på vejen hjem
  • Vist bryster til præst og 30 fastelavns-udklædte børn, der åbenbart havde stillet op til tøndeslagning i min gård, mens jeg havde været i bad og ville lukket vinduet. De fem sekunders øjenkontakt mellem mig, præst og børn, inden jeg fik dækket nødderne, var ikke godt for nogen af os.
  • Glemt at tage nederdel på, at jeg krabbede mig op i byen efter en Joe and the Juice-sandwich, der var det eneste, jeg ville have. Jeg tilskriver det heftigt indtag af alle former for smertestillende. Og takker mig selv for, i det mindste, at have valgt en af de længere jakker, den dag.

 

  • Fået den smukkeste buket af Korrespondenten.
    Den reddede mig fra at gå i åen, da jeg oveni svimmelhed, kvalme, hul i ryggen, høj feber, absurde rygsmerter, knaldende hovedpine og et ben, der ikke virkede, også vågnede med snot i hele hovedet og den sygeste halspine…
    Enough, blev der sagt!!!
  • Pakket og sendt seriøst mange pakker, efter I er gået amok i den lille shop. Der er, i øvrigt, stadig gode ting tilbage
  • Svaret på spørgsmål ovre hos hende her. Så hvis du vil vide, hvad en 22-årig blondine laver i borgerkrig i Kosovo, hvad, jeg ville fortælle mig selv for 15 år siden, hvis jeg havde muligheden og noget om mit livs største vendepunkter, så er det her, du skal finde det.

 

Kan du lide hvad, du læser?
Så følg med på bloggens Facebook-side og få besked, når der er nye indlæg, rabatter og de små, sjove ting, der ikke er nok til et indlæg, men som stadig skal ses.
Du er også mere end velkommen på Instagram, og Snapchat, hvor der er sovs, hopla, fraklip og resten af mit liv i små firkanter.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

11 thoughts on “Siden sidst har jeg:

    • Hun fik hverken vådt eller tørt og måtte tisse i brusenichen…

      Ai. Hun blev da gået med og passet og plejet efter alle kunstens regler

      • Mente bare, hvem du fik til at passe hende, for at have det så elendigt og samtidig passe hund må da være umuligt:)

  1. Håber du allerede har det bedre! Og tak fordi du alligevel sendte pakkerne ud så hurtigt, selvom du havde det så ringe! Henter kjole pakken i morgen og glæder mig allerede 🙂

  2. Jeg elsker din blog. Mega!

    Jeg har to spørgsmål, som jeg håber, du

    Hvorfor jurist? Det ville være spændende at høre om udd.valg. Også hvorfor journalist aldrig var det rigtige?

    Og arbejdsnarkoman? Hvorfor er man det, og kan man slippe af med det? Jeg er det vist selv, og vil meget gerne undgå at blive rigtig syg af det.

    • Tak! Mega!

      Jeg skal nok komme ind på begge dele i kommende indlæg, men vedr. journalist, så blev jeg det ved et tilfælde. Jeg havde aldrig en plan om at blive det. Tværtimod ville jeg læse jura og blev talt fra det af min far. Så kom jeg på højskole, de andre skulle til optagelsesprøve, jeg gad ikke være alene på Samsø i en weekend, når de andre skulle til Århus, så jeg tog med til optagelsesprøven – og kom ind. Som den eneste, 19 år gammel. Og så gik det lissom derfra …

      Vedr. arbejdsnarkomanien så er det som alle andre afhængigheder: det giver en noget. I mit fag har der også været noget prestige forbundet med det, plus en syg, syg, syg, syg arbejdskultur, hvor man var en svagpisser, hvis ikke man var der 24/7. Så det har været et udefrakommende pres, godt hjulpet af en kæmpe arbejdsløshed. Så man var nødt til at stille op til, pretty much, hvad som helst.

      Så man kan godt slippe af med det, man skal “bare” ændre adfærd. Som i alle andre vaner, man vil ændre. Og det er skide svært

  3. Pingback: Forstår ikke #11 | C & the City

  4. Pingback: Lille lykke #32 | C & the City

  5. Pingback: Jeg SAGDE jo, at det blev dyrt, det her! | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *