Hvad livet har lært mig

I dag sad jeg med en stærkt forhøjet vandstand i øjnene, da jeg læste følgende besked fra min veninde, Korrespondenten:
”Du er sej, fordi du er den, du er. Og du er SÅ meget bedre, end du går og tror”

For det første er det jo vanvittigt dejligt og rart, at nogen synes det om en og endda gider at fortælle det. Især lige nu, hvor der foregår nogle ting med mit helbred, der gør, at jeg i den grad føler mig uduelig. Især når man skal fortælle det til en vildtfremmed speciallæge, der skal vurdere ens fremtid. Det er sgu ufedt at fortælle. at man er så dårligt kørende. For det andet, så er det en kærkommen påmindelse om, hvor langt, jeg egentlig er nået, hvor gode mennesker, jeg har i mit liv og de fravalg, der har været svære, også har betydet tilvalg af noget godt.

Det tror man ikke, når man står i det, og derfor har jeg samlet nogle af de ting, jeg gerne ville have vidst lidt før – i lidet prosaiske vendinger.  Det kunne jo være, at der sad nogen derude, der har brug for et indspark eller et puf i en retning, der er brug for.

Jeg synes især, at det er i slutningen af 30’erne at det virkelig bonner ind med aha-oplevelser på erkendelseskontoen, så til jer der er yngre, er der nu mulighed for at være lidt på forkant:

  • Det er absolut ikke alt, man behøver at have en mening om ( – skrev damen med bloggen… ) Men det er faktisk en utrolig lettelse at tillade sig selv, at der er ting, man ikke mener noget om. Overhovedet.
  • Ind i mellem skal man virkelig holde sin kæft. Med alt. I alle kategorier (I en fin forlængelse af punkt 1)
  • Det er helt ok, at sætte hælene i og konkludere, at der er ting, man absolut ikke behøver at finde sig i. En absurd manipulerende, dysfunktionel familie fx .
    Man skal ikke altid vende den anden kind til og ind i mellem er nok faktisk nok. Især når din familie kalder dig et dårligt menneske, fordi du er blevet syg.
    Det er århundredets største løgn, at bare fordi det er familie, så skal man stå model til alt. Det skal man ikke!
  • Mavefornemmelsen lyver aldrig.
    Det GØR den altså ikke.
    Tro mig, når jeg siger, at man sagtens kan drukne den med fornuft, ting, man bør gøre, og hvad der, på papiret, er bedst. Men når noget stadig skurrer, så er der en grund til det og så skal man lytte.
  • Man må faktisk godt sig højt, at man ikke har det godt.
    Det har taget mig 38 år at lære, og jeg bliver stadig lige overrasket over, at folk ikke stener mig ud eller jager mig med høtyve og fakler, men i stedet siger: ”Kan jeg gøre noget?”
  • Jvf. pkt. 5: Det er en god idé, at lære sig selv at sige ”JA TAK”, når folk tilbyder at hjælpe.
  • Tjek lige dig selv for tandpastastriber på trøje, jakke, bukser og støvler inden du går ud af døren om morgenen.
  • Der er ingen point for martyrium what so ever.
    Hvis du har den tendens, så læg den fra dig. Omgående.
  • Selvironi kan få dig langt
  • Du kan aldrig være for generøs, give nok ros eller nok komplimenter. Det er som konfetti. Sprinkle that shit everywhere.
  • Behandl andre, som du gerne selv vil behandles. Helt enkelt.
  • Det, der giver flest ar, gør mest ondt og er længst tid om at hele, er de sår, man påfører sig selv, når man går langt ud over sin egen grænse.
    Der, hvor folk ikke behandler dig pænt, hvor du mister din selvrespekt eller hvor nogen betyder mere for dig, end du gør for dem.
  • Når du ligger på den yderste kant, er der ingen, der roser dig for, at du var dygtig til at gå på arbejde.
    Det samme gælder, når du knækker af at have været alt for meget på arbejde, så får du heller ikke point for det. I stedet risikerer du en fyreseddel, fordi du nu er til besvær og ikke længere leverer varen. Med andre ord: Sæt dit liv, dine venner, din kæreste, din familie før dit job. Der skal være balance i tingene.
  • Saml på gode mennesker.
    De smålige, de nærige, de intrigante, de selvoptagede… Ud med dem. Du har virkelig ikke brug for folk, der kun tager og aldrig giver. Brug din energi på dem, der har din ryg.
  • Hvis folk får dig til at føle dig dum, forkert, utjekket eller kikset, så er det dem, der er noget galt med, ikke dig. De gode mennesker hjælper med at bringe dig frem, ikke pille dig ned.
  • Brug mere tid på at kysse end at kigge på din telefon. Dagligt.
  • Det behøver ikke at være svært.
    Ind i mellem kan kærlighed, relationer, venskaber, job og forhold være nemme, rare og gode. Det er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel, at du skal slås for det.
  • Du kan ikke ordne alt for alle. Ja. Det sagde Frk. Fix-It her faktisk.
  • Drik champagne hver evig eneste gang, du får muligheden for det.
  • Øv dig i at være taknemmelig.
    Selv over de helt, helt små ting: At du kan gå, at solen skinner, at du har tid til at drikke din kaffe, mens den er varm, at du kom ud af døren til tiden.
    Taknemmelighed er en som en muskel man kan træne og når man er så røvhamrende priviligerede som vi er, så kan man godt komme til at gå lidt for meget op i de små ting, der ikke kører.
  • Glæd dig over de ting, der lykkes. Dagligt.
  • Lad være med at drikke på tom mave
  • Gå kun ud med mænd, der ser på dig som om du er deres livret og tjeneren på deres yndlingsrestaurant er ved at bære tallerkenen med livretten ind.
    Livet er i dén grad for kort til, at bruge på folk, der ikke synes, du er fantastisk.
  • Det er aldrig, aldrig, aldrig en svaghed, at være ærlig. Aldrig.
  • Verdens bedste kæreste dukker op når du mindst venter det. Jo han. Eller. Den næstbedste. Verdens bedste er nemlig min! <3
  • Der er ingen lommer i det sidste sæt tøj. Life is short, buy the shoes, som man siger.
    Hvis du vil gøre et seriøst kup, så kig forbi min lille shop, hvor udsalget lige nu er helt vildt

 

 

 

Hvis du kan lide bloggen, så kan du følge med på bloggens Facebook-side og få besked, når der er nye indlæg, rabatter og de små, sjove ting, der ikke er nok til et indlæg, men som stadig skal ses.
Du er også mere end velkommen på Instagram, og Snapchat, hvor der er sovs, hopla, fraklip og resten af mit liv i små firkanter.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

11 thoughts on “Hvad livet har lært mig

  1. Mit 27-årige jeg, føler trang til, at printe dine vise ord ud, og smække dem op på min væg.
    Jeg er vild med din skrivestil (stadig) og læser altid med, helt ned til bunden af dine indlæg.

  2. At samle på gode mennesker er faktisk mit bedste talent; jeg er aldrig nogensinde blevet ægte skuffet eller røvrendt i mit liv, af dem jeg har tæt på mig. Jeg har tydeligvis valgt rigtigt, lige på det plan. Som man tilgengæld kan se og læse på mit blogindlæg fra igår, så har jeg tilgengæld som 26 årig stadig ikke lært, at tjekke tøj for tandpasta/yoghurt/rødvins-pletter før jeg forlader matriklen. Håber det kommer 😀

    – A

  3. Tak for de vise ord.. Det sætter mit 28 årige jeg pris på.

    PS har du set det nye uddannelsesloft? ser vel ud til at du kan komme ind på den nye uddannelse ik 🙂

  4. Pingback: Glimmer på | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *