Mandehadelisten

  • Hysteriske mænd. Altså på måden, hvor man går sin vej, smækker med døre og unfriender på Facebook over en banal diskurs.
    Grow a pair, for fanden!
  • Mænd, der er tøsesure. De vil godt spytte ud med, at der er noget galt, men bare ikke hvad. Og laver derfor scilent treatment i dagevis.
    I guder, hvor er det usexet.
  • Mænd, der taler ned til en og sætter ind med perfide, nedladende personangreb i en diskussion og underminerer en offentligt, hvis man er uenig med dem.
    Eller endnu værre: Hvis man har ret.
    Alle, der har deltaget i en offentlig diskussion, ved, hvad jeg taler om her. Ellers prøv at deltage i en diskussion, hvor du bruger din faglighed, fx på Twitter. OMG.
  • Mænd, der ikke kan tåle at blive afvist. På en pæn, sober ”Vi to er bare ikke et match”-måde og derefter kaster sig ud i en kaskade skældsord, tarveligheder og perfiditeter (Igen).
    Tag en tudekiks. Du er ikke Guds gave til kvinder. Faktisk har du lige demonstreret til perfektion, hvorfor jeg ikke synes vi skal ses mere. Nu er du så også en nar. Tillykke.
  • Min bankrådgiver.
  • Mænd, der taler grimt eller nedladende til servicepersonale som fx tjenere eller butiksansatte for at virke som en ”stor mand” på deres dame.
    Det er du ikke. Du er et lillebitte menneske, hvis ikke du kan behandle folk pænt. Og du bliver ikke større af at tale ned til andre
  • Ham der Kristian Hornslet.
    Tag nu din lille diller og mal dig selv op i et hjørne.
  • Mænd, der stor-bager på en, når de har kone og børn derhjemme. Eller når konen står lige ved siden af.
    Altså ikke som sød, imødekommende dagligdags-flirt, men hvor den lovformelige hustru bliver stor-ydmyget. Drop. Det. Nu!
  • Hipster-mænd, der er for gamle til at lege hipstere.
    Hop nu ned fra det løbehjul, du er over 50. Og der er kun en ting, der er mere irriterende end hipstere og det er dem, der for længst har passeret udløbsdatoen.
    Løbehjul…For f*nden altså!
  • Mænd, der udelukkende kommunikerer via emojis.
    Hør her. Hvordan skal jeg tolke alle de påskekyllinger i f*cking januar? 

     Jaja, had er et stærkt udtryk. Men i det her tilfælde, mener jeg det sgu.

 

 

Husk: Hvis du kan lide bloggen, så kan du følge med på bloggens Facebook-side og få besked, når der er nye indlæg, rabatter og de små, sjove ting, der ikke er nok til et indlæg, men som stadig skal ses.
Du er også mere end velkommen på Instagram, og Snapchat, hvor der er sovs, hopla, fraklip og resten af mit liv i små firkanter.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

4 thoughts on “Mandehadelisten

  1. Generelt er folk som taler nedladende til service-personale noget af det mest raserifremkaldende jeg ved! Det er topmålet af latterligt, ucharmerende og pinlig opførsel, som bare skal stoppe lige nu.

    – K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *