I 2017 vil jeg:

Så venner!
Så blev det sgu 2017.

Hurra og tak for det, set i lyset af, at det pæneste, jeg kan sige om 2016 er, at det heldigvis er slut nu – og at december var rimelig lækker, bevares.

Jeg ved godt, at det er højsæson for nytårsfortsætter, men det har jeg aldrig gjort mig i.
Som regel er den slags fortsæt noget stærkt navlepillende, der holder max 14 dage og jeg har personligt aldrig oplevet, at jeg blev tyndere i løbet af året eller fik mere styr på hverken mit liv, økonomi eller fik færre tømmermænd, fordi jeg lovede mig selv noget vidtløftigt i en champagnebuzz nytårsaften.

Til gengæld dyrker jeg ret meget, at være taknemmelig for det, der har været godt (Det er så også rimelig hurtigt overstået, som det fremgik af årsopgørelsen i går) og bruge dagene omkring nytår til at se på, hvad jeg gerne vil have, have mere af og hvor der måske skal justeres lidt, hvis det ikke længere harmonerer med den, jeg er.
Det behøver hverken være det store eller vilde, for mig er det vigtigere, at det er noget, jeg ønsker mig, at det er realistisk, rart, kan lade sig gøre, det behøver ikke nødvendigvis være det, drømme er gjort af – men det må det selvfølgelig gerne; jeg er jo ikke idiot 😉

Så her kommer den, til fri inspiration, listen over de ting, jeg vil i 2017. Altså hvis Guderne, helbreddet, mit hoved og alt andet gider at spille med, så betragt det som optimistisk, håbefuldt og et naivt ønske:

  • Klippes
  • Til massage. Regelmæssigt.
  • Lære at lave sovs. Som ikke er bearnaise.
    (Overvejer at spørge tidligere svigermor, om hun vil lære mig det. Kan man tillade sig det? For det er hun eddermame god til)
  • Få sat gang i den ”Spis & Skrid”- klub, jeg har overvejet i et års tid.
  • I gang med at træne igen. Tror det er godt for hovedet.
  • Være Stella Gibson (The Fall. SE DEN), Ingrid Dahl fra Rejseholdet, eller bare Hank Moody.
  • Af med de 14 kg, der røg på, mens lægen havde travlt med at fortælle mig, at der ikke var noget galt med mit stofskifte (?!§%#§”!)
  • Til Paris. Billet ER købt. Håber sateme at hovedet kan holde, så jeg kommer afsted denne gang
  • Være rask til både jul og nytår. Virkelig røvsygt at holde to højtider alene, på langs.
  • Give Ex-Anden Halvdel og Bonusbarn 1&2 en undskyldning
  • Lære at surfe. Efter at have fablet om det i …25 år
  • Tjekke min konto. Bare en gang i mellem
  • Til Amalfi
  • Lære at binde et slips
  • Have ro (På alle tænkelige områder)
  • Have afklaring (På alle tænkelige områder)
  • Have overskud (På alle tænkelige områder)
  • Være fuld oftere. Måske det bliver sjovere så, det hele.
  • Lære Wilma at rydde op. Om ikke andet, så bare efter sig selv. Det ligner vi bor i en junkiehule, fordi jeg ikke orker basale huslige ting. Hundesager ud over det hele hjælper ikke!
  • Have en fancy juicer (Tips & tricks modtages gerne)
  • Spise flere grøntsager (Eller bare grøntsager)
  • Have noget diamant. ER bestilt.
    Hvis man skal gøre det selv, så kan man lige så godt gøre det ordentligt (Som man siger 😉 )
  • Holde op med at sige ”knep”, hver gang jeg er moderat utilfreds med noget. Der er virkelig mange situationer, hvor det er upassende
  • Blive god til at blive gammel (Frit oversat: Have botox i hele kroppen)
  • Have en fancy kaffemaskine (Tips & tricks modtages gerne)
  • Tage hele mit hold med et varmt sted sydpå (Sagde jo, at jeg var naiv)
  • Have persienner i hele hyblen, så folk kan holde snuden og lange blikke for sig selv
  • Blive bedst under pres igen
  • Have hævn
  • Pisse territoriet af. Når jeg kan. Fordi jeg kan.
  • Blive bedre til at blogge. VED DET GODT. At det halter. Men når man har det ad røven til, så handler det om overlevelse. Bloggeri kræver overskud. Det har jeg ikke.
  • Begynde på uni. Håber jeg.
  • Have noget mere Chanel
  • På afvænning.
    Damn you, Toblerone, skumbananer, Quality Street, glutenfri pizza og juleboller. Og kransekage.
  • Få min røv op, hvor den burde sidde (Ja, stadig. Same procedure as every year)
  • Godkendes henne i den der Statsforvaltning…
  • Se de nyeste sæsoner af Homeland, House of Cards og den nye HBO-satsning Little Big Lies
  • Drikke mere champagne. Fordi jeg trænger.
  • På Falsled Kro. Om så jeg skal tage af sted alene
  • Vil i øvrigt også på Molskroen
  • Have infamt meget sex (Hey. Det er MIN liste! Og det kunne være rart at prøve at have et liv igen og føle sig normal)
  • Vedr. foregående punkt: Have noget sexlyst. Ikke så fedt at skrive ud til verden, at den er long gone. Desværre meget kendt bivirkning af antidepressiv medicin. Så håber at mindre medicin og mere stofskiftemedicin kan få liv i kludene igen.
  • Have samlet min seng…
  • Foretage mig et eller andet fuldstændig vanvittigt. Altså som i blive gift i Vegas-kategorien. Lige det, er så ikke en option, men du ved, hvad jeg mener.
  • Lad være med at æde to kransekagetårne. Alene. Inden det overhovedet er nytårsaften
  • Prikke hul på lidt flere tabuer. Bla. ved at skrive om, at være nødt til at bryde med sin familie og lidt mere om depression for det er åbenbart stadig ikke noget, der er helt okay at have haft, eller have og det SKAL det altså være.
  • Kysse mere
  • Finde en løsning på den absurde lydfølsomhed. Det er SÅ meget et handicap ikke engang at kunne købe ind, fordi alting bipper og larmer. Eller gå på cafe.
    Sød kæreste inviterede fx på brunch forleden. Jeg holdt en time. Så flygtede jeg. Helt grådlabil efter mentalt overload af folk, der snakker, musik, unger der hyler, kaffemaskiner og forsøget på at føre en samtale. Det føles som at blive skåret i hjernen. Sig lige at man kan gøre noget ved det!!!!
  • Bede til at verdens bedste mand ikke bliver så træt af mig og alt det, jeg ikke kan, at han tager flugten. Gør jeg i forvejen hver dag.
  • Lære at tage imod komplimenter og ikke omgående skyde dem ned med en joke. Faktisk ikke specielt attraktivt træk…
  • Blive ved med at være (forholdsvis) optimistisk og tro på det gode
  • Se et par relationer lidt ekstra efter i sømmene. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi det er nødvendigt. Desværre
  • Aldrig, aldrig, aldrig mere akutbooke en ny frisør i angst for at have nytårsgrimt hår. Øvre etage ligner kraftedme pelsen omkring en isbjørns røvhul. Altså lige præcis nytårsgrimt hår! Er syg. Stadig. Så skal ikke bruge det til noget. Men øv alligevel.
  • Gøre en forskel
  • Have et liv. Bemærk venligst, at jeg IKKE beder om high power karrierejob og smarte biler, men et helt standard liv, hvor man kan stå op, gå på arbejde, komme hjem, kysse på sin kæreste, købe ind, gøre rent, lave med og ind i mellem have et socialt liv. Og IKKE, som det er nu, være tvunget til at vælge mellem indkøb, rengøring eller madlavning som det eneste man kan. En gang om ugen. Og at man kun ser andre mennesker højest en gang om måneden og så bruger resten af tiden på at restituere. Blir snart sindssyg, altså.
  • Have ret

Hvad vil du i 2017?
Del gerne i kommentarfeltet, så vi kan blive inspireret af hinanden

Husk: Hvis du kan lide bloggen, så kan du følge med på bloggens Facebook-side og få besked, når der er nye indlæg, rabatter og de små, sjove ting, der ikke er nok til et indlæg, men som stadig skal ses.
Du er også mere end velkommen på Instagram, og Snapchat, hvor der er sovs, hopla, fraklip og resten af mit liv i små firkanter.

11 thoughts on “I 2017 vil jeg:

  1. Jeg kan virkelig, virkelig godt lide dig!
    Og jeg håber du får held med det hele…sjove, såvel som mindre sjove to-do´s.

    Kh Lene

  2. Pingback: Guide: Her skal du bo i Paris | C & the City

  3. Pingback: Siden sidst – i tre bogstaver | C & the City

  4. Min mors slow juicer r ret god, det helt tørt resterne så man får Meget ud af den. Kan Dog ikke lige huske dens navn,,, kun Hvordan den ser ud….

    Janus med fordomme om psykiske sygdomme.

    Og jo har dyndet godt med ex svigermor, kan du da sagtens spørge hende….men taler i aldrig sammen er det måske lidt mystisk at spørge om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *