Glædelig jul. Især til dig, der ikke lever op til glansbilledet.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og en dejlig og fredfyldt aften, der er præcis, som du ønsker den, uanset om det er en tomands-fest, det store udtræk med hele familien, under en palme, eller i dit eget, gode selskab.

En særlig kærlig tanke til dem, der ikke synes at julen er den største fest af alle.

Når hele landet går i selvsving med and, juletræer, gaver og lykken lyser ud af alle de sociale medier, så bliver der sat endnu mere spot på, hvis man har mistet, er i sorg, hvis der mangler en special someone eller hvis ens familie byder på mere trængsel og alarm end julefred.
Højtider er noget af det mest hellige, noget særligt, og det skal pr. definition være glædeligt, sjovt og rart.
Lige præcis derfor er det allermest tydeligt, hvis det ikke kører helt efter snoren hjemme hos en selv og Disney-idyllen, som alle de andre har, mangler. 

Ved en højtid eller en mærkedag, så ligger det jo i konceptet at de skal fejres med de nære og kære. Og hvis den eller de mangler, så bliver ekstra tydeligt. Uanset om man er blevet skilt, forladt, syg, nogen er døde eller man har knas i realtionerne, så bliver der virkelig sat spot på manglen eller savnet ved en højtid.
Når hele set-uppet handler om familiehygge, og ens egen familie eksempelvis er så dysfunktionel, at selv Oprah og Dr. Phil, tilsammen, ville kaste håndklædet i ringen, eller man har mistet en, der betød alverden for en, så får man jo den konfrontation for fuld skrue.
Jeg kender skilsmissebørn, der stadig som voksne, bliver drevet rundt i deleordninger, der altid er forbundet med ævl, kævl og ballade og efterhånden vil skide julen et stykke, fordi den altid kommer med besvær og sure miner.
Det er en sorg og det er en helt reel sorg, som jeg virkelig ville ønske, var noget mere socialt acceptabelt. Men det er som om, at det nærmest er et tabu.
Der er fanme ikke noget, der skriger “Krav om idyl” så meget som jul og folk ser på en som om, man er en freak, hvis man drister sig til at sige, at det så ikke lige er tilfældet. Tværtimod.

Det er helt, helt, helt forbudt, at være ked af det, bære på en sorg eller ikke være helt oppe at ringe af juleglæde, når resten af verden går amok i kunst-sne, store forlorne smil, guld, glimmer og myrraskær.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er det muligt, at der ikke er en tom plads ved bordet til den, der mangler, men pladsen i hjertet er stadig tom. Og det går jo ikke væk.
Mine veninder, der har mistet mødre, fædre og børn “kommer jo ikke bare over det”, selvom årene går.
Sorgen bliver mindre og den bliver nemmere at bære, men den forsvinder ikke.
Jeg savner stadig min farmor, farfar, Ex-Anden Halvdel og Bonusbarn 1 og 2, så det gør ondt helt ind i knoglerne. Det er blevet nemmere og fylder heller ikke så meget, men de mangler stadig. Og det vil de altid gøre. Især når det er jul.

Det behøver jo ikke at betyde, at man dukker forgrædt op til julefest, lægger sig i fosterstilling under træet og snøfter sig igennem aftenen, men jeg håber da virkelig, at der er plads til det, hvis det er sådan man har det. Ellers vil jeg i dén grad anbefale, at man finder et andet selskab juleaften. Jeg synes heller ikke man skal forvente, at folk bare lægger låg på, klistrer et kunst-smil på og lader som igenting.
Min pointe er bare, at jeg synes at der skal være plads til, at man ikke lige er på toppen omkring en højtid, fordi man har et hul i hjertet, hvor nogen mangler. Og at det er okay. 

Hvis vi skal hæve den lidt op på det oprindelige plan, så handlede juleaften dengang i tidernes morgen jo heller ikke om gaveregn og ædegilde.
Det var næstekærlighed, medmenneskelighed, rummelighed og empati.
Og det gad jeg virkelig godt have tilbage til julen, så er der plads til alle, både dem, der messer amok i røgelse og myrra, dem, der lever for de dyre gaver, dem, der går mest op i maden, dem, der har den helt barnlige juleglæde og elsker alt ved julen og så dem, der måske lige får blanke øjne i to sekunder i løbet af aftenen eller er nødt til at gå lidt længe ud med skraldet – eller en tur med hunden. (Hvilket i øvrigt er to glimrende og helt acceptable afledningsmanøvrer og ingen behøver at vide, at man i virkeligheden smugryger. Hvilket er et tænkt eksempel, naturligvis)

Men også husk at det bare er en aften, at det absolut ikke er fryd og gammen hos alle, at instagram-filtre er meget taknemmelige og at meget er, hvad man gør det til. Folk hygger sig eksempelvis ikke så meget, som de gerne vil fremstå i små Insta-firkanter.
Gør det, der er rigtigt for dig, nedgradér og sig “Ja. Det er en aften, en ud af 365”, hyg dig, kram lidt mere og send en ekstra tanke, hvis du kender en, hvor det halter lidt.
Man kan aldrig være for generøs og næstekærlig.
Man kan fx lave en grim nisse-julevideo, som andre kan more sig over. Den kan du se på bloggens Facebook-side. 

Glædelig jul!

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

11 thoughts on “Glædelig jul. Især til dig, der ikke lever op til glansbilledet.

  1. Nemlig – lige sådan her har jeg det også, og jeg synes det er så rigtigt hvad du skriver og har fat i her.

    En god ting lige at vende i sit hoved – og huske på…

    Rigtig god jul til Jer (alligevel) 😉

    Kærlig hilsen fra Anne, der virkelig, rigtig meget glæder sig til det bliver normalt og hverdag igen.

  2. Spot on!
    Er én af dem der ikke jubler over juleaften. Synes såmænd december er hyggelig nok, og jeg elsker at gå en tur i gaderne for at se på julepynt og udstillinger, men alt det andet, hvor det stort set kræves, at man har den perfekte familie og det perfekte liv, ja det er ikk lige mig… men nok allermest fordi det har jeg ikke.
    I år kom jeg igennem juleaften ved at hygge med en kollega og hendes store døtre, samt deres to veninder. Der var ikke meget jul over det, men det var hyggeligt.. og jeg åbnede først mine to julegaver da jeg kom hjem. En fra min søn (som holdt jul ved sin far) og en fra mine to nevøer… og så var det ellers i seng. Træt af alle de perfekte opdateringer på facebook og instagram, og ikke mindst alle de ønsker om Glædelig jul – for den er jo ikk en skid glædelig.
    I dag fortsætter julen alle andre steder end hos mig, for jeg er kravlet i forsterstilling på sofaen og vil svælge i chokolade og julefilm, serier m.m. Glæder mig til tirsdag når det hele er overstået og vi kan komme videre ind i 2017, for så er der et helt år igen.
    Nå inden jeg får skrevet mit eget indlæg på din blog, så ville jeg egentlig bare sige: Hvor jeg dog kender følelsen, at at være den der føler sig som en freak, den der mangler den der special-one, den der savner dem der ikk er her mere osv osv…
    Jeg håber DU havde en aften som du ønskede den skulle være…. og ønsker dig nogle dejlige dage.

    • Det lyder da som en helt vidunderlig aften! Dejligt at være i selskab med nogen, man kan lide og selv har valgt!
      Og også det, jeg skulle have holdt, venindejul. Blev syg i stedet og holdt jul alene på sofaen. Tal lige om røv og nøgler-jul.
      Næste år gør jeg alvor af planerne om at holde noget jule-noget for alle os familieløse jule-leftovers. Så den bliver glædelig alligevel.

      Godt nytår!

  3. Et perfekt timet indlæg, efter en juleaften der brød med 30+ års tradtitioner og endte med, at jeg skændtes højlydt med et nært familiemedlem, hvis opførsel gennem det meste af 2016, har været helt urimelig.

    For helvede altså. Er året snart omme?!

    • JA ! Det er slut om få timer. Og det er rart.
      Æv at du havde en skidt juleaften. Det er præcis det, jeg mener med, at forventningerne til at det skal være perfekt, skrues for meget op og så eksploderer det hele, hvis der kommer en skuffelse.
      Men folk, der altid er helt urimelige, må man gerne sige fra overfor. Sådan en har jeg også i familien. Eller havde. Jeg ser hende ikke længere.
      Godt nytår!

  4. Når man arbejder med mennesker, ser man bestemt bagsiden at medaljen i juletid, når sedlerne med hvem der skal hentes hjem til jul og hvem der ikke skal. Og på bostederne, er det ikké mange, der har den ære (:
    Så jeg værdsætter min jul i familiens skød, og vil forsøge at give de “efterladte” en festlig nytårsaften, når jeg skal fejre den på arbejde på lørdag.

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *