Forstår ikke #10

  • Det der Halloween.
    Altså, holder vi fastelavn eller fejrer vi Halloween? Nogen må bestemme sig og så holder man en af delene. EN! Og jeg stemmer helt klart for fastelavn af to grunde: 1) Det involverer fastelavsboller og 2) Børn skal trods alt arbejde lidt, før de får udleveret godterne ved, at synge en sang.
    Man kan altså ikke tillade sig at rende og tigge slik af fremmede mennesker to gange om året. Og betyder det Halloween-hejs, at man helt legitimt kan knalde døren i til fastelavn med argumentet: ”I har fået. I fik slik til Halloween”?
  • At Halloween åbenbart strækker sig over 4-5 dage. Det gør det altså ikke!
    Det er en dag, EN og det er den 31 oktober.
    Både torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag er jeg blevet passet op af små tiggerrøve med argumentet:
    ”Vi har besluttet, at vi holder Halloween i dag”
    Hvad fanden er det for noget fis? Holder I så også jul den 18 januar? Påske i juni? Og nytårsaften i september? ”For det har I besluttet”?!
    Jeg vil vædde med at det er skilsmisse-curling-generationen, der er vant til at have fire fødselsdage og seks juleaftener spredt ud over, hvor det nu passer dem bedst, der står bag.
    Hvis I eksisterer på at skamride en amerikansk tradition, så gør i det mindste os andre den tjeneste, at holde det på den ene dag, hvor den reelt skal fejres.
  • Hvor meget voksne mennesker åbenbart også går all-in på Halloween. I kan godt huske, hvor galt det gik sidste år, ikke ?
    Det er værre i år, med lysshow, røgmaskiner og min bare røv.
    Folk må simpelthen have for meget tid. Den tid kunne de så passende bruge på at opdrage deres børn. Jeg har sjældent været tættere på, med fuldt overlæg, at klemme en barnehånd meget hårdt i døren end da jeg fik beskeden:
    ”Vi tager også kontanter og Mobilpay” af en af de små slik-tiggere.

(I virkeligheden er jeg jo bare sur over, at dengang jeg gik all in og sad udstyret med slik og græskar i mængder som en større grænsebutik, så var der ikke nogen, der gad ”tricke or treate”. Var åbenbart forud for min tid, derude i forstaden i Odense og nu gider jeg slet ikke være med.

Gider til gengæld godt benytte mig af mængden af rabatkoder. Fx er der 20 procent rabat på ALT hos Asos med koden Major 20 )

 

305774_10150353840392973_1788867187_n

 

Nu har jeg heldigvis, via en vaks læser, fundet den gif, jeg ledte efter med strategien til næste år:

 

giphy

 

Så får vi se, hvor mange forældre, der synes, at Halloween er en god idé…

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Forstår ikke #10

  1. Fastelavnsboller vinder anyday – jeg har dog, som det kan ses på bloggen, også lavet Halloween tapas. Altså, det er jo en undskyldning for at spise noget sjovt, men ehm.. udklædning? No thanks :p

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *